Open Access

Publiceret Juli 2004

Hver dag søger tusinder af forskere over hele jorden efter referencer og abstracts i PubMed’s mere end 15 millioner citationer af artikler i biomedicinske og naturvidenskabelige tidsskrifter offentliggjort i de sidste 50 år. PubMed har links til tidsskrifternes hjemmesider, hvor hele artiklen kan læses. Stor er ærgrelsen når man opdager, at adgangen er begrænset til abonnenter og at forlaget kræver betaling for artiklen. Er man ansat i et firma eller på et universitet kan man håbe på, at biblioteket har tegnet abonnement. Bibliotekerne har imidlertid stigende udgifter og mange tidsskrifter findes ikke på reolen. Derfor spørger mange, hvornår bliver der fri adgang (”open access”) for alle til al videnskabelig litteratur? 

Videnskabens fremskridt bygger på hurtig og åben offentliggørelse af opdagelser, så andre kan bruge dem og flytte grænserne for den menneskelige viden. Isaac Newton udtrykte det i et brev i 1676: ”If I have seen further it is by standing on the shoulders of Giants.” I århundreder har de trykte tidsskrifter på hylderne i universiteternes biblioteker udgjort kernen i offentliggørelsen af forskningsresultater. Nu skifter tiderne. På grund af internettet er udgifter og afstande ikke længere barrierer for formidling af forskningsresultater til flere end en begrænset og privilegeret gruppe. Flere spørger nu hvorfor resultater i virkeligheden ikke er frit tilgængelige for alle. Således indledes en artikel: ”Access all areas” i The Economist d. 7. august, 2004.

For fem år siden foreslog Harold Varmus, som var direktør for National Institutes of Health (NIH) i Bethesda, USA, at skabe et altomfattende, on-line, elektronisk arkiv for biomedicinske forskningsresultater (Steen Gammeltoft. PubMed Central og E-biosci. BioZoom, vol. 2, nr. 4). Fri adgang til at læse alle nye naturvidenskabelige artikler var en af visionerne ved etableringen af PubMed Central, som det blev kaldt på grund af sin naturlige sammenhæng med den eksisterende PubMed database for biomedicinsk litteratur i National Center for Biotechnology Information (NCBI). PubMed Central omfatter naturvidenskaber i almindelighed ved at medtage plante- og landbrugsforskning foruden biologi og medicin. PubMed Central forudser en fremtid, hvor enhver med adgang til internettet, uden betaling kan søge, læse og kopiere en artikel fra hele verdens videnskabelige litteratur. Det er målet at skabe et internationalt, elektronisk ”folkebibliotek”, hvor videnskabelige artikler er tilgængelige for alle forskere og hvor alle har mulighed for at offentliggøre deres forskningsresultater. I dag er 150 artikler tilgængelige på PubMed Central fra 0-12 mdr. efter udgivelsen, så der er lang vej igen til ”open access” for al videnskabelig litteratur.

PubMed Central og PubMed er nu integreret i NCBI’s naturvidenskabelige søgemaskine, Entrez, som også bruges til at lede efter nukleotid og protein sekvenser, protein strukturer, genomer m.m. Vi kan takke National Library of Medicine (NLM) på National Institutes of Health (NIH) i USA for denne service. Fri adgang til elektronisk søgning i PubMed’s database blev mulig i 1997. Grundsoklen i PubMed er MEDLINE, som er NLM’s database med referencer og abstracts fra artikler i 4.500 biomedicinske tidsskrifter siden 1966. Dertil kommer OLDMEDLINE med 2 millioner referencer til artikler fra internationale biomedicinske tidsskrifter i perioden 1951-65.

Udgivelse af videnskabelige artikler er blevet en omfattende industri. Der er over 2.000 forlag indenfor STM (scientific, technological, medical) litteratur alene. De offentliggør 1.2 millioner artikler om året i omkring 16.000 tidsskrifter. Det er en enorm forretningsmæssig succes. Ikke alle er dog tilfredse. Forskere, universiteter og regeringer er bekymrede over forlagenes store indægter. I The Economist (7. august, 2004) omtales at Cornell University, Ithaca, USA for nylig gennemgik sine indkøb af tidsskrifter. I perioden 1986 – 2001 var biblioteksbudgettet steget 149 %, mens antallet af tidsskrifter kun var steget 5 %. Det Engelske Parlament’s Science and Technology Committee offentliggjorde i juli 2004 en rapport, som fandt at den gennemsnitlige pris på et videnskabeligt tidsskrift steg med 58 % fra 1998 til 2003, mens forbruger pris indeks steg med 11 %, og den videnskabelige produktion 20 %. Rapporten tilføjede at profitten i forlagsindustrien er enestående. Et enkelt forlag, Elsevier, som er førende indenfor STM udgivelser har profitter op til 34 % på driftsregnskabet. Overfor The Economist (7. august, 2004) forsvarer Arie Jongejan, direktør for Elsevier’s Science og Technology afdeling sit firma’s overskud. Overskuddet efter skat og afskrivninger er kun 17 %, ikke så højt, som nogle hævder. Han retfærdiggør indtjeningen med at antallet af artikler stiger hvert år og også fordi overskuddet er nødvendigt for opretholdelse af tidsskrifterne.

Det er ingen hemmelighed at STM forlagsvirksomhed betragtes som en guldkalv indenfor forlagsbranchen. Flere faktorer gør sig gældende. Forlagene har monopol på offentliggørelse af videnskabelige artikler. Det gælder især tidsskrifter med høj prestige, hvor forskerne kappes om at publicere som et led i karrieren. Forlagene tager copyright på de offentliggjorte artikler, hvilket styrker deres monopol. De udbetaler ikke honorar til forfatterne. Kunderne er begrænset til forskningsbiblioteker, som er nødt til at købe de førende tidsskrifter til enhver pris og ofte på bekostning af de mindre ansete tidsskrifter. At eje et prestigefyldt tidsskrift er blevet en god forretning. Forskere har brug for de mest aktuelle artikler, i dag offentliggjort elektronisk inden udgivelsen af selve tidsskriftet. Det kræver imidlertid, at de har adgang til artiklen på forlagets web-site gennem et abonnement. Som regel er adgangen begrænset til abonnenterne i 6 - 12 måneder, hvorefter der ”open access” for alle.

Det er ikke kun universitetsbibliotekarerne, som er frustrerede over de stigende priser på videnskabelige tidsskrifter. Flere landes politikere er ved at få nok af Elsevier og andre forlags monopol inden for udgivelse af tidsskrifter og formidling af forskningsresultater. En tredjedel af forskningen finansieres af offentlige midler og tidsskriftsabonnementer betales også af skatteyderne. Den Amerikanske Kongres overvejer at indføre en lov som pålægger NIH at give fri adgang til forskningsresultater, som er støttet af NIH. Det vil være et vigtigt skridt i retning af ”open access” eftersom NIH-støttet forskning alene udgør 50.000 artikler om året. NIH’s direktør Elias Zerhouni har planer om at indføre regler, som pålægger forskerne at deponere deres NIH-støttede artikler i PubMed Central 6 måneder efter offentliggørelse i ethvert tidsskrift. Forslaget bakkes op af 25 Nobelprismodtagere med Richard Roberts (Nobelpris i 1993 for opdagelsen af RNA splicing) i spidsen. En ny sammenslutning af patientforeninger og bibliotekarorganisationer kaldet ”Alliance for Taxpayer Access” lobby’er også for planen. På den anden side har Association of American Publishers og andre grupper kaldt NIH’s planer en radikal ny politik og en upassende indtrængen i det private initiativ. De truer med at lade forskerne betale for udgivelsen af deres artikler. Det vurderes at tidsskrifternes afgifter kan beløbe sig til 40.000 kr. eller mere per artikel, et beløb som mange forskere vil have svært ved at betale. Så forskerne kan blive taberne i denne strid (Jocelyn Kaiser. Zerhouni plans a nudge toward open access. Science 2004;305:1386; Geoff Brumfiel. Biomedical agency floats open-access plan. Nature 2004;431:115).

I Europa har det Engelske Parlament’s Science and Technology Committee vurderet om forfatterne skal betale udgifterne til offentliggørelse af artikler i stedet for læserne. I rapporten konkluderes, at forfatter-betalt ”open access” er mulig, men at det kræver yderligere udredning. I mellemtiden anbefaler udvalget, at pålægge forskerne i England at offentliggøre artikler på deres institutioners web-sites. Ideen om at deponere forskningsresultater online har vundet frem i gennem de sidste 10 år, hvor flere universiteter har oprettet online arkiver. For eksempel har Massachusetts Institute of Technology oprettet DSpace, hvor alt fra forskningsresultater til kursusmateriale oplagres og er tilgængeligt online: https://dspace.mit.edu/index.jsp. Både i England og USA opfordres de private fonde som Wellcome Trust og Howard Hughes Foundation til at sikre, at artikler fra fondsstøttede projekter er tilgængelige online (Declan Butler. Britaindecides ”open acces” is still an open issue. Nature 2004;430:390).

I øjeblikket er omfanget af open access litteratur beskeden, mindre end 1 % af alle artikler. Men hvis regeringerne forlanger, at resultaterne af den forskning de har betalt for, skal offentliggøres som open access, vil dette forhold ændres. De store profitters dage vil være talte. NIH i USA har fremlagt en plan, som vil gøre offentlig støttet forskning frit tilgængelig 6 måneder efter offentliggørelsen i et videnskabeligt tidsskrift. Alle forskere, som modtager penge fra NIH, skal lægge den færdige udgave af det antagne manuskript eller selve den publicerede artikel, hvis forlaget godkender det, på PubMed Central’s database. I England overvejer politikerne deres holdning til open access. En række europæiske videnskabelige selskaber underskrev i oktober 2003 en erklæring, som nu er kendt som ”Berlin erklæringen”, hvori de forlangte open access til forskningsresultater. Som et svar herpå har EU kommissionen indledt en undersøgelse af markedet for udgivelse af videnskabelige artikler. Nu mangler vi de danske myndigheders holdning. Hvad mener Forskningsstyrelsen om open access? Har Videnskabsministeren taget stilling? Vil de forlange, at danske forskeres resultater lægges på PubMed Central, så de bliver tilgængelige for alle? Vil de sikre open access til dansk forskning?