Videnskab og medier – et ulykkeligt ægteskab

Publiceret April 2004

Videnskabsstoffet i de danske nyhedsmedier er præget af en række problemer. Der mangler aktualitet og kontinuitet i avisernes dækning af de videnskabelige nyheder. Omtale af forskning er henvist til et par sider i Søndagsudgaven. Videnskabsjournalister kommer og går. Artikler om forskning mangler de faglige detaljer og svigter dermed særligt interesserede blandt læserne. Omtale af videnskabelige opdagelser er begrænset til Danmark og mangler international dækning. Videnskabsjournalisterne er ukritiske overfor deres kilder og undersøger ikke de videnskabelige kvalifikationer. Danske dagblade, radio og TV kanaler svigter deres opgave som formidlere af videnskabelige nyheder.

”Undersøgelser af et hormon i mus belyser fedme hos mennesker” var overskriften på en artikel af journalisten Gina Kolata i New York Times d. 2. april, 2004. Hun omtalte to artikler som blev offentliggjort samme dag i tidsskriftet Science: ”Nye undersøgelser af fede mus tyder på at hormonet leptin ændrer hjernens ledningsnet i områder som kontrollerer appetitten. Leptin virker under en kritisk periode tidligt i livet og påvirker muligvis hvor meget dyrene spiser som voksne. Og senere i livet kan leptin som svar på omfanget af dyrets fedtvæv, igen ændre hjernens ledningsnet som kontrollerer hvor meget der spises”. Forfatterne af den første artikel Sebastian G. Bouret og Richard B. Simerly udtalte at de overraskende resultater kan give et fingerpeg om hvorfor kontrol af vægten er så svær hos mange voksne (Science 2004;304:108). Jeff M. Friedman og medarbejdere, forfattere af den anden artikel, sagde at undersøgelserne tyder på at ledningsnettet i hjernen som regulerer appetitten kan være anderledes hos fede mennesker (Science 2004;304:110).

Dette er et eksempel på den fornemme og kompromisløse nyhedsdækning New York Times yder sine læsere inden for videnskabsstoffet. Avisens 6 mio. læsere bliver jævnligt informeret om videnskabelige nyheder i deres daglige avis, samt i New York Times’ tillæg om tirsdagen: Science Times. Dette gælder også flere mio. læsere af andre amerikanske dagblade som bringer artikler fra New York Times. Den aktuelle historie viser, hvorledes banebrydende og nyskabende forskning inden for et væsentligt område når fra det videnskabelige tidsskrift til nyhedsmedierne. De to originalartikler blev offentliggjort elektronisk i Sciencexpress flere uger forud for trykning i tidsskriftet på: http://www.sciencemag.org/sciencexpress/recent.shtml. I Science blev artiklerne ledsaget af et resumé under ”This Week in Science” og en kommentar under ”Perspectives”. Undertiden skriver en videnskabsjournalist en ledsagende artikel under ”News of the Week”. Science yder hermed et forbilledligt oplæg til omtale af videnskabelige nyheder i medierne.

De videnskabelige nyheder i de to omtalte artikler i Science nåede ikke frem til læsere af de danske dagblade, selvom fedme er et vigtigt emne og resultaterne giver et fingerpeg om årsagen til problemerne med at holde vægten. Hvorfor vurderer redaktørerne på de danske aviser, at resultaterne ikke er vigtige nyheder? Der er flere mulige forklaringer. Den første er at de danske avisers redaktioner ikke følger med i Science, men nøjes med at læse danske videnskabelige tidsskrifter. Den anden er at danske aviser koncentrerer sig om nyheder inden for dansk forskning og kun fortæller om danske forskere, som har gjort vigtige opdagelser. Den tredje er at journalisterne mener, at det videnskabelige stof er for kompliceret til at være en god historie i den daglige nyhedsdækning. Omtale af forskningsresultater henvises til særlige sektioner i Søndagsaviserne, hvor der er plads til bredere omtale af baggrund og betydning og hvor læserne formodes at have bedre tid til læsningen af det komplicerede stof.

Videnskabsstoffet i de danske nyhedsmedier er præget af en række problemer. Der mangler kontinuitet i avisernes dækning af de videnskabelige nyheder. De specielle videnskabssektioner i aviserne kommer og går og journalisterne med ansvar for forskningsnyheder udskiftes. Artikler om forskning er rettet mod en bred kreds af læsere, men mangler de faglige detaljer f. eks. faglige betegnelser. Dermed svigtes eksperter og særligt interesserede blandt læserne. Omtale af videnskabelige opdagelser er begrænset til Danmark og mangler global dækning. Mange avisartikler og indslag i radio og TV om videnskab drejer sig om de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, mens egentlige videnskabelige spørgsmål ikke belyses. Det gælder den aktuelle debat om genteknologi, hvor flere journalister markedsfører den politiske og populistiske skepsis overfor genmodificerede organismer og undlader at omtale fordele og muligheder i den nye teknologi.

Medierne er ofte ukritiske overfor deres kilder blandt de såkaldte eksperter og vælger forskere der støtter deres egne synspunkter. Journalisterne undersøger ikke forskernes kvalifikationer inden de viderebringer deres udtalelser. Det er let at finde en naturvidenskabelig forskers internationale publikationer i databasen på National Center for Bibliographic Information i Washington D.C. ved at søge på web stedet: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez. Så undgår man at citere en seniorforsker der kun har offentliggjort en enkelt artikel for 20 år siden.

Problemerne med mediernes nyhedsdækning af videnskabelige resultater er ikke begrænsede til Danmark. I andre europæiske lande og USA klager forskerne også over dårlig kvalitet af de videnskabelige nyheder i aviserne. Journalisterne kritiseres for unøjagtighed, sensationstrang og omtale af ufærdige forskningsresultater. Mange forskere føler mistillid overfor journalister og ønsker ikke deltage i interviews. Journalisterne er generalister, mens videnskabsmænd er specialister og de to parter taler forskellige sprog.

Hvordan løser vi problemerne? For det første må forskerne forstå hvordan journalister og medier fungerer. Det er en overraskelse for mange forskere at dagbladsjournalister kun har to timer og 600 ord til hver historie og at dette omfatter research af baggrunden, gennemførelse af interviews, skrivning af artiklen og kontrol af facts. Journalisterne skal forstå den videnskabelige verden hvor ja/nej svar er sjældne, fuldstændig sikkerhed ikke eksisterer og uoverensstemmelser er en essentiel del af den videnskabelige proces. Et af midlerne er at afholde workshops i medietræning for de to parter. En typisk workshop samler et lille antal forskere og journalister fra aviser, blade, radio og fjernsyn i et par dage for at diskutere, hvad der gør en historie til nyhed, analysere fælles træk og forskelle mellem aviser, radio og fjernsyn og gennemføre rollespil med interviews. Workshops arrangeres i flere lande af bl.a. The Wellcome Trust og Biotechnology and Biological Sciences Research Council i England og Deutsche Forschungsgemeinschaft i Tyskland (Susan R. Owens. EMBO Reports. 2002;3:709).

For det andet skal videnskabelige opdagelser aldrig omtales i medierne før de er offentliggjort i et peer-reviewed tidsskrift. Peer-review skal sikre kvaliteten af forskningsresultater inden de kan offentliggøres. Det er svært at tilbagekalde forkerte resultater efter de er omtalt i medierne, har skabt frygt i befolkningen og udløst politiske reaktioner. Endelig har journalister og redaktører ikke den nødvendige ekspertise til at vurdere betydningen og rigtigheden af forskningsresultater inden de publiceres. Derfor må medierne afvente peer-review af forskningsresultaterne inden de bringer nyheden (C. Neal Stewart. Nature Biotechnology 2003;21:353).

For det tredie skal offentlig formidling være en del af den videnskabelige praksis. Forskerne er nødt til at popularisere deres forskning. Den offentlige forskning er betalt af skatteyderne og forskerne har derfor et ansvar for at informere, skabe interesse og opbakning til forskningen i befolkningen. En Eurobarometer undersøgelse i 2001 viste at 45,3 % af Europæerne er interesserede i at læse om forskning, mens tallet er 41,3 % for politik og 37,9 % for økonomi. For nylig viste en undersøgelse i Holland, at kun halvdelen af forskerne havde skrevet en artikel for en bredere almen læserkreds og at 40 % gjorde det sjældent. Kun 10 % skrev regelmæssigt artikler om deres forskning for almindelige læsere. I flere tilfælde varetages formidlingen af forskning af professionelle formidlere på universiteternes kommunikationsafdelinger (Elisabeth J. Tait. Nature 2002;417:221; Jaap Willems. Nature 2003;422:470).

For det fjerde skal der oprettes nye uddannelser i videnskabsjournalistik på de danske universiteter. I USA har flere universiteter indført kurser i videnskabsjournalistik. Det første studium blev oprettet på Massachusetts Institute of Technology i 1979, efterfulgt af uddannelsen i videnskabsformidling på University of California, Santa Cruz i 1981 og New York University's videnskabs- og miljøjournalist studium i 1982. Andelen af journalister med videnskabelig uddannelse er stærkt stigende på de store amerikanske dagblade. Imidlertid foretrækker mange redaktører stadig at generalister skriver om naturvidenskab i stedet for specialister. Forsker-journalisterne kan være mindre egnede til at skrive i en avis end en dygtig journalist med en almen uddannelse og en stor mængde af tilfældig erhvervet viden (John Wilkes. EMBO Reports. 2002;3:1005).

Til slut vil jeg citere en undersøgelse af emner og kilder i Star Tribune's dækning af medicinske nyheder i perioden fra maj 1994 til december 2002 (L. McGuire og J.A. Kelly. Minn. Med. 2003;86:33). Star Tribune, den største avis i Minnesota, USA, bragte 3.419 lægevidenskabelige artikler hvor de tre almindeligste emner var kræft, fedme/diæt/fysisk aktivitet og hjertesygdom. New England Journal of Medicine var det hyppigst citerede tidsskrift fulgt af Journal of American Medical Association, Science og Nature. Undersøgelsen sammenlignede også de almindeligste emner i Star Tribune’s artikler med de medicinske emner registreret i MEDLINE og med de hyppigste dødsårsager i USA. Diæt, rygning, AIDS og Alzheimers sygdom var omtalt meget hyppigere i Star Tribune end i den medicinske litteratur, hvorimod artikler om genetik og graviditet var hyppigere i medicinsk litteratur end i avisens artikler. Kræft og hjertesygdom, som var nummer et og tre i Star Tribune’s artikler er anden og tredje hyppigste dødsårsag i USA. Undersøgelsen viser at Star Tribune klarede sig flot når det gælder at omtale vigtige medicinske emner og anvende gode og pålidelige kilder. Kan man sige det samme om de danske aviser?