Sund kost: nye helte og skurke

Publiceret Januar 2004

Er det usundt at spise meget fedt? Er kulhydrater sunde? Eksperterne har tilsyneladende skiftet mening. Man skulle tro at det var rimeligt nemt at besvare spørgsmålet om, hvordan man spiser sundt. Men det er tilsyneladende ikke så let. Eksperterne strides mens flere og flere bliver overvægtige og får gammelmandssukkersyge i en ung alder.

Den bedste måde at finde ud af, hvad sund kost er, er kontrollerede kostforsøg, der varer rigtig lang tid. Den slags studier findes der desværre meget få af, men de fleste af dem har virkelig givet vigtig information. Som det store finske A- og E-vitamin forsøg, hvor man gav rygere store doser A- og E-vitamin i kosttilskud, som delvist skulle ophæve de skadelige virkninger af rygning. Det viste sig, at de rygere, der fik kosttilskud, faktisk havde en forøget risiko for lungekræft sammenlignet med dem, der nøjedes med at ryge. Et alternativ til de kontrollerede kostforsøg er epidemiologiske studier, hvor man følger kortlægger folks kostvaner med spørgeskemaer og derefter ser på, hvordan det går dem. I Nurses' Health Study har man fulgt 90.000 kvinder siden 1980. I Health Professionals Follow-up study har man fulgt 50.000 mænd siden 1986. I Danmark følges 57.000 personer i Kost, Kræft og Helbred-studiet hos Kræftens Bekæmpelse.

En af måderne at se på, om kosten er sund, er hvordan kosten påvirker dødeligheden af forskellige sygdomme. I den vestlige verden er der to store dødsårsager; hjertekarsygdomme og kræft. Begge er stærkt påvirket af livsstil og kost. Dertil kommer at type 2 diabetes (gammelmandssukkersyge) er kraftigt på vej op som en almindelig livsstilsygdom.

Walter C. Willett og Meir J. Stampfer er henholdsvis professor i epidemiologi og ernæring på Harward School of Public Health. De har i december 2002 i Scientific American redegjort for, hvorfor US Department of Agriculture's (og Brugsens) kostpyramide bør reorganiseres, hvis man ser på, hvordan kosten påvirker risikoen for at få hjertekarsygdomme, kræft og sukkersyge (Scientific American Dec, 2002). Den gamle kostpyramide forskrev at man skal spise meget kulhydrat-rig mad, mange grøntsager, meget lidt fedt og relativt lidt kød.

I den nye kostpyramide er kulhydraterne forvist til toppen af pyramiden, hvor der kun lidt plads, mens umættet fedt er langt nede, hvilket betyder, at det skal man spise meget af.

Frugt og grønt

Det mest uforandrede er, at det stadig er i orden at spise meget frugt og grønt. Imidlertid er der ikke mange håndfaste beviser for, at frugt og grønt beskytter mod kræft, som man tidligere har troet. Men frugt og grønt beskytter mod hjertekarsygdomme, og er en vigtig kilde til vitaminer og mineraler. Og ikke mindst: ingen har endnu påvist skadelige effekter af at spise frugt og grønt. Selv mængden af sprøjtemidler på frugt og grønt er faldet meget indenfor de seneste årtier.

Kulhydrater og sukker

Den nye skurk i sund kost er kulhydrater, især de hurtige, letfordøjelige som fx findes i kartofler og hvidt brød. I epidemiologiske studier har man fundet at stort indtag af hurtige kulhydrater og kartofler er associeret med øget risiko for type 2 diabetes og iskæmisk hjertesygdom (bla. blodprop i hjertet), hvorimod et højt indtag af kostfibre beskytter mod samme sygdomme. Kostfibre beskytter derimod ikke imod kolonkræft, som man ellers har troet.

Er fedt i sig selv usundt ?

Fedt har igennem tiden fået skyld for meget. Ifølge de to eksperter er mættet fedt stadig af det onde, og meget mættet fedt i kosten øger kolesterolindholdet i blod og giver dermed øget risiko for hjertekarsygdomme, især iskæmisk hjertesygdom. Derimod er der ingen evidens for, at kost med højt indhold af hverken mættet eller umættet fedt giver øget risiko for hverken bryst- eller kolonkræft. Umættet fedt, især flerumættede fedtsyrer sænker kolesterolindholdet i blod, og beskytter mod iskæmisk hjertesygdom. Transfedtsyrer, derimod, øger risikoen for hjertesygdomme betydeligt, og hører slet ikke til i en kostpyramide. Den gode nyhed er, at det gør alkohol derimod. Et moderat alkoholforbrug har gavnlig effekt på risikoen for hjertekarsygdomme, dog med det forbehold at ingen alkohol er klart sundere end for meget. Desuden skal kvinder lige holde sig for øje, at en genstand om dagen øger risikoen for brystkræft med 10%, så selvom man overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 14 genstande om ugen, forøges ens risiko for brystkræft med 20 %. Det er ikke en ubetydelig stigning i betragtning af, at livstidsrisikoen for brystkræft er 14%.

Overvægt

Hvis mange af enkelt-komponenterne af kost ikke er direkte usunde, er for meget af alting et tydeligt sundhedsproblem. Overvægt. Ikke mindst fordi overvægt er en risikofaktor for type2 diabetes, hjertekarsygdomme, brystkræft, colonkræft og blærekræft. Der har været megen diskussion om hvorvidt fedt og sukker feder lige meget. Epidemiologisk forskning og langtids-kostforsøg tyder på, at kost med lavt fedtindhold ikke giver større vægttab. Vægttab afhænger ganske enkelt af, om man spiser mindre end man forbrænder. Og det er svært at spise lidt nok, hvis man ikke har et rimeligt aktivitetsniveau.

Et af Piet Heins mange gruk lyder 'Af mad på fad og vin i glas er lidt for lidt præcis tilpas', og måske burde grukket ophøjes til det primære kostråd.

Kilder:

W. C. Willet and M. J. Stampfer. Rebuilding the food pyramid. 2002. Scientific American.

Tjonneland A, Thomsen BL, Stripp C, Christensen J, Overvad K, Mellemkaer L, Gronbaek M, Olsen JH. Alcohol intake, drinking patterns and risk of postmenopausal breast cancer in Denmark: a prospective cohort study. 2003. Cancer Causes and Control 3; 277-84