Pas på pengene...

Publiceret Oktober 2003

Som normal ekstern ph.d. studerende*1 skal man være indskrevet på et universitet. Denne indskrivning indebærer at den/dem som finansierer den ph.d. studerende også betaler et taxameter*2 til universitet. Taxameteret dækker universitetets udgifter til administration, kurser (normalt kun interne kurser, samt kurser på evt. samarbejdesuniversiteter) samt vejledning og censur af den ph.d. studerende. Udover taxameter-beløbet opkræver universitet også et beløb (for nogle universiteter er dette valgfrit) til at dække den ph.d. studerendes andre udgifter i forbindelse med sin uddannelse. Disse ekstra penge udgør den ph.d. studerendes annuum*3. Taxameter og annuum beløb kaldes tilsammen for indskrivningsbeløb*4.

Sagens kerne

Hvis man som eksterne ph.d. studerende "kun" får indbetalt et taxameterbeløb er der ikke nogen problemer ud over at man ikke har noget annuum! Men er man så heldig at der også bliver indbetalt et annuum, så kan der meget let opstå problemer. For hvis penge er det? Og hvordan får den ph.d. studerende fat i dem?

Rasmus Normann fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling oplyser:

Bekendtgørelsen om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (bek. nr. 114 af 08/03/02) indeholder ikke nogen bestemmelser om finansiering… Tidligere ph.d. bekendtgørelser giver heller ikke noget svar på, hvorvidt eksterne bidrag til forskning skal håndteres.

Han fortsætter:

For så vidt angår bidrag til forskning fra offentlige instanser, gælder ifølge budgetvejledningen, at uddannelsesinstitionen skal tage et forskningsoverhead på 20% af midlerne? til fællesudgifter.

Midler fra Forskningsrådene gives efter aftale (og ikke ud fra en regel) ud fra et "gennemsnistaxameter (dette svare til indskrivningsbeløbet, se *4, red.)", som er anført i finansloven.

Der gælder ikke tilsvarende generelle regler eller aftaler for så vidt angår de midler, der kommer fra eksterne private givere.

Slutteligt konkluderer Rasmus Normann:

Da der således ikke findes generelle nedskrevne regler for hvor stor en del af et eksternt tilskud (dette svare til indskrivningsbeløb, se *4, red.) universitetet rent faktisk skal anvende på den studerende, må det bero på hvad der konkret er aftalt mellem den pågældende uddannelsesinstitution og den private giver.

Annuum beløbet er juridisk set universitetets. Og om den ph.d. studerende kan komme til at bruge af sit annuum kommer helt an på den kontrakt/aftale som den ph.d. studerende har med universitetet/sin vejleder, jævnfør Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Hvis der ikke noget sted i kontrakten står at annuumsbeløbet er den ph.d. studerendes som blot administreres af vejlederen, kan det meget let ende med at den ph.d. studerende ikke kan få lov til at bruge af sit annuum i den grad det ønskes.

Det skal dog nævnes at der i Bekendtgørelsen om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden §6, stk 2 står:

"Institutionen skal sikre, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed for, at den enkelte ph.d.-studerende kan gennemføre ph.d.-uddannelsen som fastlagt i den enkeltes ph.d.-plan, jf §10."

Derfor; hvis den ph.d. studerende ikke har adgang til sit annuum i den udstrækning der er brug for det, er der faktisk tale om lovbrud. 

Løsning

Man kan kun på det kraftigst opfordre til at alle fremtidige ph.d. studerende får ændret deres kontrakt med universitet således at det klart fremgår at annuum midlerne skal bruges på den ph.d. studerendes uddannelse. Samtidig bør der også stå at den ph.d. studerende har ret til indsigt i regnskabet for dennes annuum. For ifølge lektor Torsten Nilsson-Tillgren, som står for de ph.d. studerende på Molekylær Biologisk Institut, Københavns Universitet, er det lige nu sådan at:

…når det gælder om indsigt i hvordan institutionen bruger taxameterpengene (annuum, red.) gælder de samme regler. Dvs. den enkelte student kan forlange aktindsigt i de overordnede budgetter men heller ikke mere.

Man kunne fjerne det som man kunne frygte er roden til problemet! For lige nu går ikke brugte annuum penge til instituttet. Dermed er det jo oplagt at instituttet kan have en interesse i at den ph.d. studerende ikke får brugt hele sit annuum. Man kunne meget simpelt indføje i den ph.d. studerende kontrakt at tilovers værende annuum skal betales tilbage til dem som har givet dem.

Andre overvejelser

På nogle institutter er det lige nu sådan at en del af de annuum midler som en fond har givet til en bestemt ph.d. studerendes projekt, ender med at blive brugt til et helt andet formål. Det kan fonde ikke have særlig interesse i. Man kan dog have fuld forståelse for at mange institutter er økonomisk trængt, men det berettiger ikke til at "stjæle" de ph.d. studerendes penge. Hvis et institut ikke har penge nok må det skaffe sig nogle flere penge - lovligt - eller se realiteterne i øjnene, og justere aktiviteterne så de passer til de penge man har, men det er en helt anden historie.

Afsluttende bemærkninger

Under min søgen efter information/fakta til dette indlæg løb jeg gang på gang panden mod muren, og konstant har jeg været kastebold mellem forskellige personer og instanser. Hertil kommer at jeg til tider er blevet direkte misinformeret. Jeg ville gerne have understøttet og dokumenterer mine udtagelser, men det har kun været muligt i meget ringe omfang. Jeg kan kun opfordre til at universiteterne tilvejebringer dokumentation for, at det der ikke er noget problem med hensyn til udbetaling af annuum for eksterne ph.d. studerende. Jeg ville f.eks. meget gerne have bragt en oversigt for de enkelte vejledere (anonymiseret) over hvor meget deres eksterne ph.d. studerende fik brugt at deres annuum.

Institution

Indskrivningsbeløb, kr./år

Taxameter kr./år

Annuum kr./år

KU, Sundhedsvidenskab

60.000

40.000

20.000

KU, Molekylærbiologisk Institut

Minimalt 33.000 men op til 73.000

Minimalt 33.000

Ekstra-33.000

KU, August Krogh Instituttet

10.000

10.000

0

OU, Natur og teknik

150.000

130.833,33

37.500/3 år!#1

20.000/3 år!#2

AU, Molekylærbiologisk Institut

40.000

40.000

0

KVL

53.000

53.000

0 (17.000#3)

Tabel 1, #1I alt på 3 år til rejser, #2I alt på 3 år til længerevarende udlandsophold. #3Til at dække evt. ikke KVL kurser er der op til 17.000 kr/år. KU, Københavns Universitet. OU, Odense Universitet. AU, Århus Universitet. KVL, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

*1 Ekstern ph.d. studerende:
Ved ekstern ph.d. studerende forstås her, de ph.d. studerende som fysisk udfører deres forskning udenfor universitetet rammer. Dvs. studerende som har et projekt i f.eks. industrien, sektorforskning, private/fondsdrevne institutter, osv.

*2 Taxameter:
Ved taxameter forstås her, den sum penge som indbetales til universitet for at den ph.d. studerende kan få sin uddannelse fra universitetet og ikke andet. Disse penge bliver indbetalt af den der finansiere for den ph.d. studerende.

*3 Annuum:
Penge udover taxameterbeløbet som den ph.d. studerendes betaler har indbetalt til universitet for at den ph.d. studerende kan få dækket uddannelsesudgifter som ikke er indhold i taxameterbeløbet. Dette kan være mange ting men f.eks. udgifter til: Bøger, møder, rejser, udlandsophold, kurser som ikke bliver betalt over taxameteret.   

*4 Indskrivningsbeløb:
Taxameter + annuum.