Faglige og videnskabelige selskaber med tilknytning til bioteknologi i Danmark

Publiceret Oktober 2003

I Danmark eksisterer en række faglige og videnskabelige selskaber, hvis interesser dækker forskellige områder af bioteknologien. De største er Kemiingeniørgruppen og Levnedsmiddelselskabet under Ingeniørforeningen i Danmark samt Biokemisk Forening med henholdsvis 4700, 1670 og 1400 medlemmer. Det er ikke kortlagt i hvor høj grad, der er overlap i selskabernes medlemskredse, men givet er det, at mange er medlem af flere end ét selskab. Kemisk Forening og Biologisk Selskab blev stiftet i slutningen af det 19. århundrede og er dermed de ældste, mens Dansk Bioteknologisk Forum med sine 11 år er blandt de yngste.

Fælles for selskaberne er formålet, at repræsentere og udbrede kendskabet til de respektive fagområder og at arrangere møder med et fagligt og videnskabeligt indhold. Spørgsmålet er, om tiden er moden til at intensivere et samarbejde på tværs af de etablerede selskaber for at få større opbakning til enkelte arrangementer og stå stærkere i den forsknings- og uddannelsespolitiske debat, når det gælder bioteknologi.

Selskabernes formål, aktiviteter og medlemstal

En række af de faglige og videnskabelige selskaber, som har en væsentlig berøringsflade med bioteknologi er kort beskrevet i det følgende. Tabel 1 er en oversigt over disse selskabers medlemstal, mens tabel 2 giver et indblik i selskabernes udgivelser, møde- og informationsaktivitet.

Selskabets navn

Stiftet

Medlemstal

Nationalt samarbejde

Medlemskab af Europæiske og verdensomspændende Selskaber

Kemiingeniør-gruppen, IDA

 1954 (ca.)

4.700

LEVS, KF

EFB, EFCE

Levnedsmiddelselskabet (LEVS), IDA

1954

1670

FLIK,

K-gruppen

IUFoST, EFFoST,

EF­CE

Biokemisk Forening (BF)

1971

1400

NBMB,

DBF

FEBS, IUBMB

Biologisk Selskab

1896

850

NBMB, NB

 

Kemisk Forening (KF)

1879

700

NK, DFS

K-gruppen

FECS, IUPAC

Danmarks Farmaceutiske Selskab (DFS)

1912

599

KF

EUFEPS

Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB)

1956

400

NBMB

CCLM, CEN, ISO, IUPAC

Danmarks Mikrobiologiske Selskab (DMS)

1963

125

DVS

NM

FEMS, IUMS

Dansk Virologisk Selskab (DVS)

1991

50-100

DMS

 

Dansk Bioteknologisk Forum (DBF)

1992

14

BF

EFB

Tabel 1: Faglige og videnskabelige selskaber med relation til bioteknologi i Danmark

Foreningens navn

Antal møder

Pr. år

Deltagertal  pr. møde

Hjemmeside

Medlemsblad

Kemiingeniør-gruppen, IDA

10-15

85

www.kgruppen.dk

Dansk Kemi

Levnedsmiddel-selskabet (LEVS), IDA

22-25

65

www.levs.dk

 

Biokemisk Forening

8-10(1)

50  (150)

www.biokemi.org

BioZOOM

Biologisk Selskab

25 –30

30-40

www.biobase.dk/~palmgren

 

Kemisk Forening

20-25

www.chemsoc.dk

Dansk Kemi

Danmarks Farmaceutiske Selskab

15 – 20

Op til 400

www.farmaceutisk-selskab.dk

 

Danmarks Mikrobiologiske Selskab

3-4

www.dmselskab.dk

 

Dansk Selskab for Klinisk Biokemi

6

www.dskb.dk

DSKB

MedlemsNYT

Dansk Virologisk Selskab

6-7

www.virologi.dk

 

Dansk Bioteknologisk Forum

1 (1)

80 (140)

www.biotechforum.dk

 

Tabel 2: Aktiviteter i faglige og videnskabelige selskaber med relation til bioteknologi.

Lægevidenskabelige selskaber

For en række af de lægevidenskabelige selskaber er bioteknologi en vigtig del af fagområdet. Dansk Medicinsk Selskab blev grundlagt i 1919 og er i dag er en sammenslutning af 100 danske lægevidenskabelige selskaber med ialt 20.531 medlemmer. Selskabets formål er at fremme dansk lægevidenskab og varetage en samlet repræsentation af medlemsselskabernes holdninger overfor offentligheden. 39 af medlems-selskaberne er specialebærende og  varetager dermed de lægevidenkabelige områder, der danner basis for speciale-strukturen, som er fastlagt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelser. Dette betyder, at selskaberne er med til at fastsætte indholdet i speciallæge-uddannelserne og at de er repræsenterede i nogle af Sundhedsstyrelsens organer og  faglige bedømmelsesudvalg. Bioteknologi vedkommer ikke mindst de kliniske specialer, som omfatter biokemi, farmakologi, fysiologi og nuklearmedicin, genetik, immunologi, mikrobiologi og onkologi , der tilsammen skønsmæssigt tæller omkring 3000 medlemmer. En oversigt over lægevidenskabelige selskaber findes på Den Almindelige Danske Lægeforenings (DADL) hjemmeside, mens en oversigt over lægevidenskabelige specialer findes på Dansk Medicinsk Selskabs hjemmeside (se adresser nederst). Dansk Selskab for Klinisk Biokemi er sammen Biologisk Selskab og Biokemisk Forening repræsenteret i den danske nationalkomité for biokemi og molekylærbiologi og er således det eneste lægeligevidenskabelige selskab, der er beskrevet særskilt i denne artikel.

Kemiingeniørgruppen (K-gruppen)

K-gruppen er et landsdækkende fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen i Danmark (IDA). Medlemmerne er hovedsageligt kemiingeniører, men også andre faggrupper er repræsenterede foruden en række firmamedlemmer. Det skønnes, at omkring 25% af medlemmerne er beskæftiget inden for bioteknologi. Interesse-området er kemi anvendt i forskning, udvikling og produktion og omfatter alle kemi-relaterede tekniske discipliner, herunder miljøkemi, sikkerhed, bioteknologi, termisk analyse, katalyse, teknisk kemi, kemometri og biokemi. Hovedformålet er, at orientere medlemmerne og det omgivende samfund om tekniske problemstillinger, der har et kemisk indhold. Dette gøres via arrangementer og møder om aktuelle tekniske emner indenfor kemi-relaterede problemstillinger i bred forstand. K-gruppen og Kemisk Forening er sammen med forlaget TechMedia ansvarlig for udgivelsen af medlemsbladet Dansk Kemi, som udkommer månedligt. K-gruppen er organiseret i 5  kontaktudvalg , som dækker forskellige specialområder inden for kemien herunder bioteknologiudvalget.

K-gruppen er aktivt medlem af European Federation of Chemical Engineering (EFCE) og European Federation of Biotechnology (EFB).

I august i år besluttede K-gruppen at etablere et fagteknisk selskab for bioteknologi, som forventes at kunne tiltrække omkring 1000 medlemmer. Selskabets interesse-sfærde vil være teknologiorienteret og målet er, at afholde omkring 6 møder per år i form af gå-hjem møder og 1-2 møder af en halv til en hel dags varighed.

Levnedsmiddelselskabet (LEVS)

LEVS er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), som har til formål at være et tværfagligt forum for alle, der beskæftiger sig inden for levnedsmiddelområdet, herunder kemi, mikrobiologi, toksikologi, teknologi, kontrol og -lovgivning, forskning og produktudvikling, ernæring og sensorik. Medlemskredsen består således ikke udelukkende af ingeniører, men omfatter også interesserede med anden uddannelsesmæssig baggrund foruden 114 firma- og institutionsmedlemmer. Der er nedsat to arbejdsgrupper, én  for mikrobiologi og én for sensorik.

LEVS organiserer 22-25 møder årligt med gennemsnitlig deltagelse af 65 personer, hvoraf  23-25 % er ingeniører. Som noget nyt afholdes arrangementer med fokus på ledelse og human resources.

LEVS samarbejder med Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og -kandidater (FLIK). LEVS er desuden medlem af International Union of Food Science and Technology (IUFoST) og den tilknyttede europæiske afdeling (EFFoST).  Endvidere er selskabet medlem af Food Working Party under European Federation of Chemical Engineering (EF­CE).

LEVS har i samarbejde med IDA og Forskningscenter Risø sat sig som mål at udarbejde en vision for fremtidens fødevareproduktion og ? forarbejdning. Dette sker med henblik på at påvirke udviklingen indenfor forskning, teknologiudvikling, undervisning og lovgivning. I tilknytning hertil påtænkes etablering af et ekspertpanel, som skal stå til rådighed ved diskussion af levnedsmiddelfaglige og ? politiske spørgsmål.

Biokemisk Forening (BF)

BF er et videnskabeligt selskab, hvis formål er at skabe kontakt mellem biokemikere og at fremme interessen for biokemi. BF arrangerer 8-10 videnskabelige møder om året fortrinsvis i København, Odense og Århus med gennemsnitligt 50 deltagere pr. møde. BFs årsmøde er en videnskabelig konference af tre dages varighed, som omfatter foredrag og poster sessioner samt en kommerciel udstilling. Mødet tiltrækker gennemsnitligt 150 deltagere. BF udgiver medlemsbladet BioZoom, som udkommer fire gange om året med debat og artikler bl.a. om bioteknologi, uddannelse og forskningspolitik. BF overvejer i øjeblikket, hvorledes foreningen kan gøre sig stærkere gældende i forskningspolitisk sammenhæng.

BF er medlem af Federation of European Biochemical Societies (FEBS), som bl.a. udgiver de videnskabelige tidsskrifter FEBS Letters og European Journal of Biochemistry. BF er som nævnt repræsenteret i Den danske Nationalkomité for Biokemi og Molekylær Biologi (NBMB). NBMB er medlem af International  Union of Biochemistry and Molekular Biology (IUBMB) og repræsenterer denne i Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Videnskabernes Selskab er national repræsentant i International Council for Science (ICSU), mens IUBMB er foreningsrepræsentant i ICSU.

Biologisk Selskab

Biologisk Selskab er en forening af biologer og biomedicinere med hjemsted i København. Formålet er at virke til fremme af biologisk forskning og interesse. Dette sker ved afholdelse af møder med videnskabelige foredrag om aktuelle emner inden for biologiens forskellige discipliner. Biologisk Selskab har traditionelt været en af de vigtigste formidlere i København af foredrag af høj kvalitet indenfor sit område, med en bred vifte af biologiske, biokemiske og molekylærbiologiske emner. En af selskabets funktioner er således at virke som samlingspunkt for forskere. Selskabet er 107 år gammelt og dets bestyrelse har talt så kendte danske forskere som arvelighedsforskeren Wilhelm Johannsen, fysiologerne Chr. Bohr og August Krogh, kræftforskeren Johannes Fibiger og celleforskeren Albert Fischer.

Biologisk Selskab er repræsenteret i Den danske Nationalkomité for Biologi (NB) under Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Nationalkomiteen repræsenterer Danmark i International Union of Biological Sciences, som igen er foreningsrepræsentant i ICSU.

Kemisk Forening (KF)

KFs formål er at medvirke til udviklingen af kemien i Danmark, at samle danske kemikere og at støtte samarbejdet med udenlandske kemikere, at repræsentere kemisk viden indadtil og udadtil, at støtte videnskabelig og praktisk kemi gennem uddeling af legater. Som medlem kan optages personer, der vil støtte foreningens formål, og som er eller har været beskæftiget med kemi. KF er organiseret i 8 divisioner. Foreningen deltager gennem forlagsforeningen Acta Chemica Scandinavica og medejerskabet af PCCP - Physical Chemistry Chemical Physics i udgivelsen af videnskabelige kemiske tidsskrifter. Foreningen arrangerer foredrag, diskussioner og kurser.

KF er medlem af Den danske Nationalkomité for Kemi (NK) under Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Nationalkomitéen repræsenterer Danmark i International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC), som igen er foreningsrepræsentant i ICSU. IUPAC fastlægger kemisk nomenklatur. KF er endvidere medlem af Federation of European Chemical Societies (FECS).

Danmarks Farmaceutiske Selskab

Selskabets formål er at fremme den videnskabelige og praktiske udvikling inden for dansk farmaci og det kollegiale samkvem mellem danske farmaceuter samt at medvirke ved repræsentation af dansk farmaci i anliggender, der ikke er af fagorganisatorisk natur. Selskabet er organiseret i 4 sektioner herunder én for biofarmaci. Der afholdes 15-20 møder om året. Selskabet er medlem af European Federation for Pharmaceutical Sciences (EUFEPS)

Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB)

Selskabets formål er at fremme teoretiske og praktiske fremskridt inden for den kliniske biokemi , herunder at afholde videnskabelige møder og  planlægge specialuddannelser i klinisk biokemi. Selskabet repræsenterer klinisk biokemi over for det danske sundhedsvæsen samt over for tilsvarende udenlandske selskaber. DSKB varetager endvidere videreuddannelse indenfor klinisk kemi af ikke-lægelige akademikere. Som medlemmer kan optages læger, farmaceuter, biokemikere, civilingeniører og andre med tilsvarende uddannelse. Selskabet afholder en kongres hvert andet år med ca. 200 deltagere og omkring 6 videnskabelige møder årligt. Det afholder kurser og deltager i nationalt og internationalt samarbejde.

DSKB vælger medlemmer til redaktionskomitéen af Scandinavian Journal of Clinical and Laboratory Investigation (SICLI) og udgiver medlemsbladet DSKB MedlemsNYT , som udkommer seks gange om året.

DSKB er repræsenteret i en lang række internationale selskaber herunder Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (CCLM), International Organization for Standardization (ISO), European Committee for Standardization (CEN) og IUPAC.

Danmarks Mikrobiologiske Selskab (DMS)

DMS er et videnskabeligt selskab for mikrobiologer i Danmark, hvis væsentlige funktion er at repræsentere Danmark i europæiske og verdensomspændende mirkobiologiske selskaber. DMS afholder årligt 3-4 videnskabelige møder indenfor mikrobiologi og beslægtede områder. Selskabet har to faglige divisioner, Dansk Virologisk Selskab (DVS) og Mykopatologisk Selskab.

Som Danmarks repræsentant har DMS stemmeret i The Federation of European Microbiological Societies (FEMS), der bl.a. udgiver en række videnskabelige tidsskrifter. DMS er yderligere medlem af International Union of Microbiological Societies (IUMS), der bl.a. fastlægger navngivning af bakterier. DMS bestyrelse udgør samtidigt Den danske Nationalkomité for Mikrobiologi (NM) under Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Dansk Virologisk Selskab (DVS)

Selskabet blev oprettet i 1991 som en videnskabelig forening og er en faglig division i Dansk Mikrobiologisk Selskab. Selskabet har 50-100 medlemmer, der alle er beskæftiget med virologisk forskning på offentlige institutioner eller i private virksomheder. Selskabet afholder videnskabelige møder, en årlig virus-dag med posterpræsentation og foredrag samt anden løbende informationsvirksomhed.

Dansk Bioteknologisk Forum (DBF)

DBF er en erhvervsfaglig forening, som består af 14 medlemmer fra danske universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder, der arbejder med bioteknologi. Medlemmerne blev oprindeligt udpeget af ECB5-fonden i 1992 til videreførsel af Fermenteringsgruppen, hvilket førte til stiftelse af DBF. Formålet er, at være netværksskabende indenfor bioteknologi i Danmark og fungere som brobygger imellem universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder.

DBF arrangerer en årlig bioteknologisk videnskabelig konference, som samtidig giver speciale- og ph. d. studerende mulighed for at præsentere deres arbejde og møde forskere fra akademiske forskningsmiljøer og fra bioteknologiske virksomheder. Konferencen er af to dages varighed og omfatter foredrag og poster sessioner samt en kommerciel udstilling. Deltagerantallet er gennemsnitligt 140. DBF har desuden arrangeret enkelte seminarer om patentering og intellectual property rights med 80-100 deltagere. DBF har et fast, formaliseret samarbejde med Biokemisk Forening (BF) med repræsentation ved bestyrelsesmøder og er medlem af European Federation of Biotechnology (EFB).

Sammen Biokemisk Forening og Medicon Valley Academy er DBF arrangør af 12. European Congress on Biotechnology (ECB12) i København i 2005.

Andre organisationer

Ud over de faglige og videnskabelige selskaber findes branche-, interesse- og samarbejdsorganisationer, hvis aktiviteter består i oplysning, debat, holdningstilkendegivelse og afholdelse af kurser.

Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark (FBID) er en  brancheorganisation bestående af 33 virksomheder, hvis formål er at deltage i den offentlige debat og indgå i dialog med politikere og lovgivende myndigheder om bioteknologiske spørgsmål. Dansk Industri (DI) deltager ligeledes aktivt i oplysning om bioteknologi i relation til forskningspolitik , erhvervsudvikling og industriel anvendelse bl.a. i forbindelse med fødevareproduktion.

Medicon Valley Academy (MVA) er en regional netværksorganistion, hvis formål er at øge samarbejdet mellem erhvervsliv, univeristeter og organisationer indenfor forskning, udvikling og undervisning i sundhedshedsvidenskab og bioteknologi i Københavnsområdet og Skåne. MVA arrangerer konferencer, seminarer og kurser bl.a. via MVA Business Academy.  MVA er en medlemsbaseret organisation med omkring 250 virksomheder og organisationer som medlemmer. MVA udgiver publikationer og analyser om bioteknologisk forskning og erhvervsudvikling i regionen.

BIOSAM er et samarbejdsorgan , der består af repræsentanter for Den Centrale Videnskabsetiske Komité , Det Etiske Råd, Det Dyreetiske Råd, Dyreforsøgstilsynet og Teknologirådet med sekretariat i Teknologirådet. Samarbejdsorganet blev nedsat af regeringen i 1998. Formålet er at sikre åbenhed og information til offentligheden om forskning i - og anvendelse af bioteknologi, så man i tide kan være opmærksom på udviklinger, der kan tænkes at krænke samfundets etiske normer. Samarbejdsorganet afholder halvårlige møder med offentligt- og privatansatte forskere, der beskæftiger sig med bioteknologi. Formålet er, at få et overblik over den igangværende forskning og perspektiverne af den forventede udvikling samt anvendelsen af dens resultater i relation til etiske og samfundsmæssige forhold.

BioTIK-sekretariatet under Forbrugerstyrelsen driver en internetbaseret portal (BioTIK.dk), der har til formål at oplyse om bioteknologi og inspirere til debat om bioteknologi og etikken bag.

Selskabernes rolle i fremtiden

De videnskabelige selskabers aktivitetsniveau med hensyn til afholdelse af videnskabelige møder og konferencer er overvejende temmelig højt. For de største selskabers vedkommende er der tale om ét til to møder om måneden. Selv om tilslutningen undertiden ikke er overvældende, er det vigtigt at fortsætte denne aktivitet, fordi den giver lejlighed til at fokusere på særlige forskningsområder. De senere år har  interessen i høj grad samlet sig om biologisk kemi og bioteknologiske emner. Det ville derfor være spændende, at afprøve om et tættere samarbejde mellem selskaber med interesse for bioteknologi kunne samle massiv tilslutning til enkelte større arrangementer.

Når det gælder deltagelse i den offentlige debat om bioteknologi, er de videnskabelige selskaber næsten usynlige. Det meste af initiativet overlades til andre organisationer, der trækker på forskerne som enkeltpersoner. På samme måde spiller de videnskabelige selskaber heller ikke nogen væsentlig rolle overfor myndighederne - dog med undtagelse af de lægevidenskabelige selskaber, som har indflydelse på specialuddannelserne. Det er ligeledes sjældent, at de videnskabelige selskaber tager forskningspolitiske initiativer. Man kunne jo forestille sig, at selskaberne skulle være med til at udpege medlemmer til forskningsrådene. Ligeledes kunne de administrere puljer til initiativer, som ikke naturligt placeres i forskningsrådenes regi. En af årsagerne til den minimale indsats er måske, at de etablerede selskaber er for små og at der således, hverken er energi eller lyst til at tage fat på andre opgaver end at arrangere kurser og konferencer. Med et tættere samarbejde om forskningspolitiske spørgsmål vil selskaberne utvivlsomt stå stærkere. Tiden er måske moden til at intensivere et samarbejde på tværs af de etablerede selskaber med henblik på at spille en aktiv rolle overfor offentligheden og i den forsknings- og uddannelsespolitiske debat.