Befri forskningen fra politikerne

Publiceret Oktober 2003

Igennem de sidste 10 år har danske forskere oplevet to onder inden for fordeling af den offentlige forskningsstøtte. Det første onde er en markant vækst i bureaukratiet i uddelingen af forskningsbevillinger. Det andet onde er øremærkning af en stigende andel af forskningsmidlerne til programbevillinger. Begge dele betyder, at forskernes kreativitet og udfoldelse bremses til skade for fremskridt og udvikling.

Forskerne er stigende grad blevet underlagt samfundsøkonomiske krav og erhvervsmæssige mål. Dette står helt klart med Statsminister Anders Fogh Rasmussens tilkendegivelse, at forskning og uddannelse er vigtige elementer i regeringens vej til at opfylde målsætningerne i den samfundsøkonomiske køreplan 2010. Hvad betyder disse to onder for forskningen i Danmark?

For det første betyder det stigende bureaukrati med oprettelse af flere og flere forskningspolitiske organer, at embedsmænd, politikere og rådgivere får større indflydelse på forskningen i stedet for forskerne. Indtil 1986 var Forskningsrådene enerådende i uddeling af offentlige forskningsmidler. Forskningsrådene fordelte de frie forskningsmidler til ansøgerne indenfor de forskellige videnskaber: natur, sundhed, teknik, landbrug, samfund og humaniora. I 1986 oprettede undervisningsminister Bertel Haarder Forskerakademiet til at varetage forskeruddannelse og bevillinger til ph.d. studerende. Placeringen i Aarhus skulle understrege spredningen og uafhængigheden. Den daværende regering nedsatte i 1989 Forskningspolitisk Råd, som skulle rådgive regering og Folketing om forskningspolitiske spørgsmål (www.au.dk/da/61-02). Forskningspolitisk Råd skulle fremme samarbejdet mellem alle dele inden for forskningen i Danmark: uddannelsesinstitutioner, forskningsråd, sektorforskning, grundforskning, anvendt forskning og erhvervslivets forskning og udvikling. En væsentlig opgave var at fremme nyttiggørelsen af både den offentlige og private forskning.

Danmarks Grundforskningsfond blev grundlagt i 1991 med en bevilling på 2 mia. kr. fra salget af Statsanstalten for Livsforsikring (www.dg.dk). I 1993-94 oprettede fonden de første 16 forskningscentre, som netop har gennemgået en international evaluering. I 1993 blev Forskningsministeriet udskilt som selvstændigt ministerium fra Undervisningsministeriet (www.vtu.dk). De seks Forskningsråd og Forskningspolitisk Råd, nu kaldet Forskningsforum, blev samlet under Forskningsstyrelsen. I 2000 blev Forskerakademiet overflyttet til Forskningsstyrelsen og afløst af Forskeruddannelsesrådet.

Det administrative og politiske apparat spiller i dag en afgørende rolle i planlægning og udmøntning af forskningspolitiske initiativer. Som helhed er udgifterne til den offentlige forskningsadministration steget, samtidig med at bevillingerne til forskningsaktiviteter har været faldende. Den offentlige forskning er som al offentlig virksomhed underkastet parlamentarisk kontrol dvs. Folketingets og vælgernes indflydelse. Imidlertid har forskningen ingen særlig bevågenhed hos politikerne. Forskningspolitisk debat i Folketinget er en sjældenhed og den nye lov om Forskningsrådgivning m.v. af 28. maj 2003 blev vedtaget uden større offentlig opmærksomhed. Formidlingen af forskningsresultater i medierne til befolkningen er beskeden og tilfældig. Dermed er interessen for forskningspolitiske spørgsmål blandt vælgerne lille og ønsket om prioritering af forskningsmidlerne ringe.  

For det andet betyder øremærkningen af forskningsmidler til særlige programmer, at de frie forskningsmidler til uafhængige forskeres ansøgninger falder. Siden 1995 har Forskningsstyrelsen gennemført over 50 programbevillinger (www.forsk.dk). Midlerne til disse programbevillinger, såkaldte strategiske forskningsbevillinger, er taget fra de frie forskningsmidler. De strategiske forskningsbevillinger er målrettede til specielle formål. Formålene er meget varierede og omfatter bl.a. kvinders forskning, erhvervsrelateret forskning, ludomani, bioteknologi, hormonlignende stoffer, turisme og tværfaglig forskning. Det er tydeligt, at hver eneste af de mange forskningsministre har sat sit fingeraftryk på programbevillingerne. De årlige programbevillinger løber op i flere 100 mio. kr. og bevilges for 3 - 5 år.

Denne udvikling styrkes nu med Loven om forskningsrådgivning m.v. fra 28. maj 2003, hvori Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling nedsætter Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Koordinationsudvalget (www.vtu.dk).  Den nye lov træder i kraft d. 1. januar 2004, hvor Forskningsstyrelsen nedlægges og de nye råd flytter til nye (og større?) lokaler. Både det frie og strategiske forskningsråd har en fondsfunktion og en rådgivningsfunktion. Det er imidlertid ikke klart, hvorledes forskningsmidlerne skal fordeles mellem de to råd. Man kan frygte at oprettelsen af et strategisk forskningsråd vil betyde en udvidelse af programbevillingerne, samtidig med at de frie forskningsbevillinger stagnerer eller falder.

Det er særlig alvorligt i Danmark, hvor offentlige forskningsbevillinger udgør langt den største del af støtten til fri forskning. Der er få og små private fonde i Danmark, som uddeler midler til forskning. Kræftens Bekæmpelse, Carlsbergfondet, Novo Nordisk fonden og A.P. Møllers fond tegner sig for en forsvindende del af forskningsmidlerne. De samlede midler til forskning i Danmark udgør omkring 2 % af BNT med en halvdel til offentlig forskning betalt af skatteyderne og en halvdel til privat forskning betalt af virksomhederne. Der er langt til målet i Barcelona erklæringen om at forskningsindsatsen i de vestlige industrilande skal udgøre 3 % af BNT. Kun få lande lever op til dette mål heriblandt USA, Finland, Sverige og Schweiz i kraft af stor forskningsaktivitet i erhvervsvirksomhederne. I USA støttes den frie forskning endvidere af mange private fonde, som et udtryk for den store interesse amerikanerne har for velgørenhed og støtte til almennyttige formål. Blandt de største er: Howard Hughes Foundation og W. M. Keck Foundation.

Videnskabshistorien viser at den banebrydende og fremragende forskning er resultat af enkelte fremragende forskeres innovation og indsats. De store danske forskningstraditioner indenfor sukkersyge, bioteknologi, immunologi og cellebiologi skyldes store forskere som August Krogh, Ole Måløe, Niels Kaj Jerne og Jens Christian Skou. De fremtrædende forskere danner skole og følges af arvtagere, som viderefører forskningen. Gennembrud i forskningen er ikke resultatet af politikernes forskningsprogrammer og embedsmændenes bureaukrati. I værste fald styres udviklingen af andenrangs forskere, som sidder i forskningsrådene og optræder som lobbyister overfor politikere og embedsmænd.

Fra 1. januar 2004 skal de nye forskningsråd uddele de offentlige forskningsmidler. Her vil jeg komme med tre forslag, som skal sikre den politiske uafhængighed af forskningen i Danmark.     

  1. Fondsmidlerne til Det Frie Forskningsråd øges betydeligt for at sikre at en bred vifte af uafhængige forskere og forskergrupper kan få støtte til deres projekter. Ved uddelingen af de frie forskningsmidler skal to grupper af forskere prioriteres.
  1. Lovende yngre forskere tildeles 5-årige innovationsstipendier på 1 mio. kr. årligt. Stipendierne skal sikre særligt talentfulde danske forskere mulighed for at etablere eget forskningslaboratorium, opbygge en forskergruppe og udføre banebrydende forskning. Innovationsstipendierne gives fortrinsvis til yngre forskere < 40 år, som har gennemført en forskeruddannelse med ph.d. grad efterfulgt af et postdoc ophold i udlandet og som har vist særligt talent for forskning. I Danmark findes enkelte innovationsstipendier i form af NovoNordisk fondens Hallas Møller stipendier og Det Naturvidenskabelige Forskningsråds Ole Rømer stipendier. I USA har National Institutes of Health netop oprettet The Director's Innovator Awards som skal støtte enkelte forskeres high-risk, high-impact projekter. Det forventes at innovationsstipendierne skal uddele omkring 5 % af National Institutes of Health's samlede budget på 27,3 mia. US$ (200 mia. kr.). To store private forskningsfonde i USA: Howard Hughes Medical Institute og W.M. Keck Foundation uddeler ligeledes forskningstipendier til yngre topforskere, så de kan følge deres instinkter (J. Kaiser. Science 2003;301:902).
  2. Anerkendte ældre forskere tildeles 5-årige bevillinger på 2-5 mio. kr. årligt. Bevillingerne skal sikre særligt fremtrædende og internationalt anerkendte danske forskere mulighed for at udvide deres forskergrupper og videreføre banebrydende forskning. Bevillingerne skal fortrinsvis gives til ældre forskere > 40 år, som har opbygget en forskergruppe indenfor et aktuelt og vigtigt forskningsområde og som har præsteret original forskning af høj kvalitet. Disse bevillinger kan efterfølge innovationsstipendier med succes.
  1. Fondsmidlerne til Det strategiske Forskningsråd begrænses til enkelte forskernetværk inden for udvalgte forskningsområder, hvor der er behov for en målrettet dansk forskningsindsats. Forskernetværk opbygges i højst 3-5 år omkring politisk prioriterede og tematisk afgrænsede projekter, som skal løse aktuelle og vigtige problemer i det danske samfund. Forskeruddannelsen skal styrkes ved at øge antallet af ph.d.'er. De unge forskere skal arbejde i laboratorierne hos de fremragende forskere og videreføre traditionen. Endelig gives penge til kostbart udstyr.
  2. Skattefrihed for privates gaver til forskning skal indføres. I lighed med skattefrihed for virksomhedernes indkøb af kunst skal støtte til uafhængig forskning være skattefri. Det vil betyde at virksomheder og private velgørere vil give flere penge til forskning. Projekterne skal godkendes af Det Strategiske Forskningsråd.

Hermed vil jeg opfordre Statsministeren til at leve op til sine løfter om flere penge til forskning og Regeringen til at drive liberal forskningspolitik og befri forskningen fra den stigende politiske indflydelse.