Hvad gør man som biokemiker når man ikke har lyst til at forske?

Publiceret Juli 2003

Mit biokemi studie startede i 1992 og jeg havde dengang ikke den fjerneste anelse om hvad jeg ville bruge det til når jeg var færdig. Jeg havde valgt studie efter hvilke fag der interesserede mig. Efter bachelor delen brugte jeg et semester på at arbejde og rejse inden jeg gik i gang med specialet. Mit speciale, som handlede om at undersøge hvordan brystkræftceller er i stand til at nedbryde knoglevæv, skrev jeg hos Den Danske Forskningsfond.

Efter endt speciale foreslog min vejleder mig at søge en Ph.D, men jeg havde under specialet fundet ud af at laboratorieforsøg nok ikke lige var min kop te, så jeg syntes det var lidt spild af tid at skrive en Ph.D. Det var dog ikke nogen nem beslutning for de fleste jeg kendte fra studiet valgte alle at skrive en Ph.D og spørgsmålet var hvad jeg så ville i stedet. Årsagen til at jeg ikke er vild med at forske skyldes nok dels at jeg synes det er kedeligt at udføre laboratorieforsøg og dels at man indenfor forskning typisk arbejder indenfor det samme område i flere år.

Jeg blev ansat af Den Danske Forskningsfond efter mit speciale. I starten var mit arbejde egentlig en fortsættelse af mit speciale, men forskningsafdelingen hos Den Danske Forskningsfond blev skilt ud som en selvstændig mindre biotek virksomhed OsteoPro og mit arbejde blev mere udviklingsorienteret. Efterhånden blev jeg dog klar over at jeg gerne ville have et arbejde som ikke bestod i at planlægge og udføre laboratorieforsøg.

Spørgsmålet var blot hvad jeg så ville?

Efter at have hørt et foredrag om patenter tænkte jeg, at det måtte være lige noget for mig. Ikke flere laboratorieforsøg, men i stedet for en mulighed for at kombinere min biokemiske viden med nogle juridiske og strategiske aspekter. Jeg søgte alt hvad der var af ledige patentstillinger med det resultat at jeg blev ansat i Patentafdelingen hos Novozymes, hvor jeg nu har været de sidste to et halvt år. Det var ikke helt nemt at skifte branche fordi mine erfaringer med patentområdet var noget begrænsede, men jeg tror til gengæld, at hvis man er overbevist om at det er det man vil, så vil det også lykkes bare man bliver ved med at prøve. Heldigvis har Novozymes en stor patentafdeling bestående af 12 patentagenter og 10 administrative medarbejdere og et internt uddannelsessystem som gør det muligt at ansætte personale med begrænset kendskab til området. Endvidere får man mulighed for at videreuddanne sig til European Patent Attorney (EPA), som er en europæisk patentuddannelse.

Hvad består så en patentagents arbejde i (måske får betegnelsen agent for én til at tænke på mørke briller og trenchcoat!)?

Jeg har i dag ansvaret for alle Novozymes patenter indenfor et fagområde, dvs. at jeg skal sørge for at skrive patentansøgninger på nye opfindelser indenfor det område, sørge for at kommunikere med patentmyndighederne i Europa og vores lokale agenter i andre lande for at sikre at firmaet for den bedst mulige beskyttelse af sine opfindelser, udføre såkaldte Freedom-of-Operation analyser som går ud på at sikre at firmaets produkter, produktionsprocesser eller lignende ikke krænker andres patentrettigheder, og overvåge andre firmaers patentansøgninger. Stort set alle mine arbejdsopgaver involverer et tæt samarbejde med forskerne, hvilket er med at til at give en stor kontaktflade med mange forskellige folk.

Jeg har ikke fortrudt én eneste gang, at jeg skiftede fra forskning til patentarbejde. Mit arbejde er i dag mere teoretisk end praktisk, og jeg har mulighed for at kombinere min biokemiske viden med patentjuridiske aspekter og strategiske overvejelser.

Mine planer for de næste år består i (forhåbentlig!) at består EPA eksamen. Hvad der skal ske derefter får tiden vise.