Forskerkarriere eller ...?

Publiceret Juli 2003

Da jeg i 1991 startede på Biologi på Københavns universitet vidste jeg ikke helt hvad det ville ende med, men havde en ide om, at det skulle være noget med forskning indenfor en blanding af biokemi, biologi og medicin. Efter en noget halvhjertet "start" på biologi, som strakte sig over 2-3 år, valgte jeg at tage et semester på Johns Hopkins University i Baltimore, hvor jeg studerede cellebiologi og neurobiologi. Jeg blev med det samme facineret og inspireret af forskningsmiljøet i USA og vidste at det ville jeg gerne prøve igen på et senere tidpunkt.

Jeg afsluttede fagene på KU og begyndte i 1997 at lave speciale på Hagedorn Research Institute, som er en forskningsenhed under Novo Nordisk A/S. I mit to-årige speciale arbejdede jeg med væksthormon-signalering og dets rolle i udviklingen af fedtceller - altså en blanding af cellebiologi og molekylærbiologi. Jeg var heldig at arbejde i et godt laboratorium med søde og dygtige kollegaer, og min lyst til at arbejde videre indenfor forskning blev fasttømret i de år på Hagedorn Research Institute. Alligevel brugte jeg en del tanker og energi, i slutningen af mit speciale, på at finde ud af hvad næste skridt skulle være.

Ph.D.-uddannelsen var det mest naturlige valg hvis jeg ville forske. Dels fordi det er i de tre år som Ph.D-studerende, at man for alvor lære at arbejde selvstændigt, være stædig og bevare optimismen selvom det ind imellem ser håbløst ud. Med andre ord ville jeg finde ud af om jeg virkelig kunne lide at forske! Derudover var jeg meget bevidst om at en Ph.D.-uddannelse ville give mig en internationalt anerkendt titel og hermed muligheden for at arbejde videre i udlandet senere hen.

Jeg søgte penge til min Ph.D.-uddannelse hos Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV), som støtter forskning der danner bro mellem industrien og universiteterne. Det var både et spørgsmål om timing (hvilke legater var i udbud da jeg blev kandidat), og om at kombinere en spirende interesse for økonomi og strategi i medicinalindustrien med forskning, som gjorde ATV et oplagt valg for mig. Planen var at jeg skulle fortætte mit projekt og at den industrielle del af forskningen skulle foregå på Hagedorn Research Institute, men pga af omstrukturering og nedskæring i Novo Nordisk i foråret 1999 endte det med at størstedelen af mit Ph.D.-studie blev udført på Novo Nordisk i Bagsværd.

Fordelen ved at være en mere integreret del af en virksomheden under Ph.D.-studiet var at jeg fik større kendskab og forståelse for de processer som indgår i udviklingen af lægemidler og at jeg blev tvunget til at sætte min forskning ind i et større perspektiv. Derudover var de materielle resourcer helt i top. Ulempen ved at studerende i en virksomhed var manglen på et studenter-miljø, frihed og mere akademiske tankegang. Andre studerende havde problemer med projekter der blev nedlagt og indskrænket frihed mht. publikation af data. Så på trods af fordelene ved at udføre Ph.D-studiet i en virksomhed blev jeg klar over at det også indebar begrænsninger, fordi en virksomhed i sidste ende skal tjene penge for at kunne eksistere.

Selvom jeg er glad for de erfaringer jeg gjorde under mit Ph.D.-studie, valgte jeg alligevel at gå tilbage til akedemisk forskning. Dels fordi jeg stadig havde lyst til at prøve friheden i universitetsmiljøet og dels fordi jeg gerne ville prøve at forske i et internationalt laboratorium.

Idag arbejder jeg som post doctoral fellow i et laboratorium på MIT Center for Cancer Research, Cambridge, USA. Jeg startede i august 2002 umiddelbart efter afslutningen på mit Ph.D.-studie. Jeg har skiftet videnskabligt område fra væksthormon og fedme til regulering af celledeling og cancer. Ideen om at arbejde i et international laboratorium startede tilbage med mit ophold på Johns Hopkins University under biologi-studiet. At det blev MIT skyldtes at jeg i slutningen af mit Ph.D.-forløb var på et Cold Spring Harbor Laboratory kursus, hvor jeg mødte en del forskere fra Boston området og herigennem fik kontakt til laboratorier, som jeg synes lavede god og spændende forskning.

MIT er et sjovt og inspirerende sted at arbejde. Udover at forskningen er ekstrem intens og i topklasse møder man samtidig mennesker fra hele verden. Miløjet kan ind imellem virke hårdt fordi folk er meget kompetitive. Jeg arbejder med mit eget projekt og det meste af min dag foregår med at lave forsøg ved laboratorie-bænken. En af de store privilegier ved at være på MIT er ugentlige møder med The Whitehead Institute samt MIT's seminarer hvor nogle af de helt store navne indefor forskning kommer og fortæller om deres forskning.

Som post doc. forventes det, at man selv prøver at skaffe sin løn ved at søge legater. Det er ikke altid en nem proces og jeg fik også skrevet en del ansøgningerne inden det lykkedes mig at få et amerikansk fellowship. Jeg har herefter været heldig at få et legat fra Kræftens Bekæmpelse, som træder i kraft når mit amerikanske fellowship udløber.

De materielle resourcer på MIT er meget forskellige fra industrien. Ordet "kits" er bandlyst og ens arbejdsplads samt kontor er reduceret til ingenting. Men man vender sig forbavsende hurtigt til situationen. Langt det sværeste ved at arbejde som post doc i USA er at man er langt væk fra familie og venner og at lønnen er dårlig. Det opvejes dog i størstedel af tiden af både det videnskablige og personlige udbytte.

Det er min ambition, at jeg i fremtiden igen vil arbejde i en medicinalvirksomhed med mere "anvendt forskning" og forhåbenlig kan bidrage til udvikling af ny forbedret medicin til behandling af sygdomme. På længere sigt synes jeg det kunne være spændende at kombinere min videnskablige baggrund med den mere strategiske og økonomiske side af lægemiddeludvikling.