Ph.D. studerende i et amerikansk laboratorium

Publiceret Juli 2003

Jeg startede i 1988 på Biokemi, KU, og blev bachelor i 1991 på den gamle ordning, hvor fysisk kemi 2 og kvantemekanikken var et fag... Jeg lavede speciale på Hagedon Research Institute indtil 1994, og min Ph.D samme sted hvor jeg blev færdig i 1998. Jeg arbejdede først med ren molekylærbiologi - dernæst en masse cellebiologi, som, efter at jeg lærte ikke at stole på de små skiderikker, blev skiftet ud med udviklingsbiologi. Jeg vil nok fortsætte resten af min videnskabelige karriere som udviklingsbiolog. Fostre opfører sig ens. Det kan man ikke sige om mange celler i kultur.

Da jeg startede på Biokemi var mest nervøs for om jeg overhovedet kunne gennemføre studiet. Det var jo Universitetet der her - som vestjyde er man ikke vokset op omgivet af akademiske rammer i den højeste klasse. Jeg har i dag min egen gruppe her på Barbara Davis Center i Colorado hvor jeg er Assistant Professor. Vi laver udviklingsbiologi, med henblik på at forstå bugspytkirtlens dannelse godt nok til at vi kan lave nye beta-celler til sukkersygepatienter. Dette er en helt uafhængig forskningsstilling, hvor jeg selv skal sørge for at få grants og støtte. Men så kan jeg til gengæld også lave det jeg selv synes er mest vigtigt at forske med. Gruppens størrelse er pt. på 5 personer, men vil nok vokse noget indenfor det kommende år - specielt ved at nogle danske Ph.D studerende kommer herover for at videreuddanne sig. (Hvis der er nogle motiverede, og ambitiøse biokemi studerende blandt læserne der overvejer et speciale el. Ph.D herovre, så send endelig en uforpligtende Email).

Jeg havde været på Hagedorn Research Institute i Gentofte siden jeg startede på mit speciale. Det er nok et af de bedste steder at kunne lave sit speciale på i Danmark, og jeg havde meget succes med det - specielt under min Ph.D tid. Jeg har været meget glad for den tid jeg havde hos Ole D. Madsen og Palle Serup, som jo så viste sig at kunne kvalificere mig til et job i udlandet. At flytte til udlandet var ikke afgørende ? men da jeg var blevet så specialiseret, og godt kunne tænke mig at prøve kræfter med ?det næste niveau? indenfor mit felt, var jeg tvunget til at søge til udlandet.

En ulempe ved at være i USA er at der er uhyggeligt langt hvis man skal besøge venner og familie. Jobbet er noget mere krævende end jeg var vant til, men så er frugterne også det større. Jeg nyder friheden ved at kunne lave den forskning jeg selv synes er relevant - det er meget svært andre steder - for en ting er de faktiske begrænsninger i jobbet - en anden de rent økonomiske. Forskning i dag er dyr - og hvis ikke vi har grant-støtte, kan vi jo heller ikke lave hvad vi gerne vil. Her i USA er det muligt at opnå nok midler til at kunne få noget op at stå.

Jeg havde egentlig aldrig troet at jeg skulle blive forsker. Først var det jager-pilot, dernæst keyboard-player. Men nu vil jeg ikke bytte. Forskningen har det med at blive mere og mere interessant jo bedre man bliver til det. Jeg er 35 i dag. Og jeg føler stadig jeg er lige i starten af min karriere. Det tror jeg ikke Lance Armstrong kan sige. Ej heller en jagerpilot.

Om 10 år har jeg forhåbentlig ingen hjerteproblemer, eller andre stress-relaterede symptomer. Men mest af alt håber jeg på at jeg kan se tilbage på ti års solidt videnskabeligt arbejde, som jeg ikke fortrød at gå i gang med. Hver gang jeg er til videnskabeligt møde og får respekt for mit/vores arbejde tænker jeg over at det er det hele værd. Arbejdet/forskningen hænger meget sammen med social accept - for mig er det ikke den introverte forsker, der i ligegyldighed med andre laver sine egne teorier der er idealet. Mine teorier og resultater skulle gerne hjælpe mod den mulighed at en sukkersyg patient en dag kan kureres for sin sygdom. Hvis det sker i min levetid - hvad jeg er sikker på det gør - og jeg kan se noget af mit arbejde refereret, eller anvendt som grundforskning i den pågældende behandling, ved jeg at et bidrag er givet videre. Mere ønsker jeg egentlig ikke. Andet end at vejen dertil er sjov, og udfordrende.