BioCampus – et nyt satsningsområde ved Københavns Universitet

Publiceret Juli 2003

Som svar på rektoratets opslag i efteråret 2002 om forslag til ny satsningsområder ved Københavns Universitet indkom 18 forslag, hvoraf 9 efterfølgende blev grupperet under den samlende betegnelse 'BioCampus'.  Det blev herefter af prorektor Jørgen Olsen overdraget til en arbejdsgruppe at samarbejde disse forslag og udarbejde en strategi for, hvorledes BioCampus kunne implementeres, med særlig henblik på at fremme tværfakultært og tværfagligt samarbejde om forskning og undervisning.

Dette arbejde blev gennemført i løbet af foråret 2003 og i juli måned godkendte rektoratet og samtlige dekaner den udarbejdede strategiplan for BioCampus. Denne plan er nu er under implementering, og er beskrevet i oversigt nedenfor. Til at lede implementeringsarbejdet har rektoratet nedsat en styregruppe bestående af Mette Hartlev (jur), Klemens Kappel (samf) Steen Pedersen (nat), Peter E. Nielsen (sund) med Bjørn Quistorff (sund) som formand.

Faglig begrundelse for etablering af BioCampus

Bioteknologien og biomedicinen har gennem de sidste to årtier udviklet sig eksplosivt og skaffet nye muligheder inden for  medicin og industriel udvikling i et omfang ingen havde kunnet forudse for blot 30 år siden. Intet tyder på en nærtstående opbremsning af denne udvikling, snarere tværtimod.

Dette har naturligvis direkte betydning for vores forståelse af den biologiske verden, for forskningen og den videnskabeligt baserede undervisning.  Denne udvikling truer på mange områder med at "løbe fra" det øvrige samfund, som på en række områder ikke har udviklet et normativt grundlag for en etiske og politisk stillingtagen. Hertil kræves en omfattende baggrundsinformation og forståelse for den videnskabelig-tekniske udvikling. Tilsvarende betyder den hastige teknologiudvikling at forsker­samfundet risikerer at bagatellisere de reelle etiske, sociale og kulturelle bekymringer den videnskabelige og tekniske udvikling afføder i befolkningen. Dette har vist sig at kunne skabe grundlag for en modvilje overfor den teknologiske udvikling og i sidste instans mod forskningsindsatsen i samfundet.

Som aktuelle eksempler på teknisk set etablerede, men socialt og etisk kontroversielle videnskabelige udviklinger, hvor samfundet tvinges til at forholde sig til eller ligefrem umiddelbart tage (muligvis forhastede) beslutninger om, kan nævnes

  • Introduktion af genmodificerede organismer (GMO) i fødevarer, husdyrbrug og afgrøder
  • Human genterapi og reproduktiv kloning
  • Anvendelse af humane stamceller i forskning og terapi
  • DNA baseret registrering

Hertil kommer at den videnskabelige og teknologiske udvikling medfører at et stigende antal sofistikerede og oftest meget bekostelige sygdomsbehandlinger bliver tilgængelige. Én konsekvens af dette ser ud til at være ukontrollabelt stigende udgifter i sygehusvæsenet, hvor den eneste løsning synes at være en politisk økonomisk/prioritering af patienter og/eller behandlingstilbud.

Københavns Universitet vil kunne spille en aktiv rolle i denne proces gennem en fortsat satsning på det bioteknologisk/biomedicinske område, hvor frontlinieforskning indenfor området prioriteres samt ved initiativer der analyserer de kulturelle og samfundsmæssige forudsætninger og konsekvenser af udviklingen og vilkår for reguleringen af den. Satsningen vil således kræve udstrakt vekselvirkninger mellem den natur- og sundhedsvidenskabelige og den juridiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning indenfor området.

Satsningsområdet tilstræber således den højeste og  bredeste ekspertise på området, som ved målrettet kommunikation med samfundet og dets politikere vil kunne etablere fundamentet for en saglig debat, der kan munde ud i ansvarlige beslutninger.

På denne baggrund er det besluttet at BioCampus satsningen sker indenfor følgende emneområder:

  1. Samspil mellem samfund, kultur og bioteknologi
  2. Genom baseret identitet  (herunder  nanoteknologiske metoder,  'genetisk fingeraftryk' og 'genetisk (risiko)profil')
  3. Regenerativ biologi og medicin (stamceller; vækst og cancer)
  4. Livsstilsrelaterede folkesygdomme: Årsager, forebyggelse, behandling og prioritering

Overordnede strategiske mål for BioCampus

1. At styrke/ initiere tværfakultære projektgrupper som arbejder indenfor de ovenfor udpegede emneområder, herunder at søge etableret relevante fælles core-faciliteter for disse områder.

2. At styrke/initiere tværfakultære netværksdannelser (kompetencecentre), herunder at stille forslag til rektorat og fakulteter om særligt ønskelige professorater på det bioteknologiske område. Og at koordinere KU's bestræbelser på at nå visionen for BioCentret (og herunder BRIC).

3. At støtte iværksættelsen af en tværfakultær molekylærbiologisk/biomedicinsk  uddannelse af højeste kvalitet samt at undersøge mulighederne for andre tilsvarende uddannelsesinitiativer.

4. At støtte etableringen af egentlige tværfakultære forskeruddannelsesprogrammer, herunder at også at inddrage prægraduate aspekter af forskeruddannelsen.

5. At fremme tværfakultært samarbejde og dialog  via en  aktiv formidlingsindsats.

6. At styrke universitetets placering i den offentlige debat om bioteknologiske spørgsmål.

7. At øge den bevillingsmæssige bevågenhed på området.

Forskningsaktiviteter

De tværgående forskningsaktiviteter på satsningsområdet BioCampus tænkes organiseret i forhold til de ovennævnte fire overordnede emneområder. Hvad angår core-faciliteter vil det være en central opgave at sikre, at de faciliteter, der etableres ved det nye BioCenter på Tagensvej, kan udnyttes at alle universitetets forskere. Oversigtsmæssigt kan forskningsaktiviteterne beskrives således:

1. Samspil mellem samfund, kultur og bioteknologi

Forskningsaktiviteterne tænkes lagt i et tværfagligt netværk (Netværk for Bioteknologistudier) bestående af forskere fra sundhedsvidenskab, naturvidenskab, teologi, samfundsfag, jura og humaniora. En central aktivitet bliver netværksmøder, idet ideen er, at forskere med helt forskellig baggrund skal bringes til at tale sammen. De forskningsprojekter, der vil kunne formuleres og udføres i regi af netværket lægger op til nært fagligt samarbejde mellem de ikke-læge/naturvidenskabelige fag internt, samt mellem disse fag og de læge/naturvidenskabelige fag. På en række punkter vil netværket kunne have et frugtbart samarbejde med Center for Etik og Risikovurdering på KVL samt med Institut for ledelse, politik og filosofi på Handelshøjskolen.

Netværket vil på en frugtbar måde kunne beskæftige sig med og iværksætte forskningsprojekter om en række emner, f.eks. biologiske systemer forstået som komplekse systemer, kulturelle og sociale forudsætninger for bioteknologisk forskning, samfundsmæssige implikationer af forskningens organisering, empiriske undersøgelser af holdninger til bioteknologi og bioteknologiske forskningsmiljøer, kulturteoretiske analyser af iscenesættelsen af bioteknologi i film, litteratur og medier, analyser af religiøst og etisk baserede holdninger til bioteknologi, analyser af politisk beslutningstagen og retlig regulering af bioteknologi (herunder udvikling af adækvate modeller for regulering), analyser af det normgrundlag diskussioner om adækvat regulering føres på, herunder analyser af normgrundlaget for rationelle beslutninger under stor usikkerhed (f.eks. forsigtighedsprincippet), anvendelsen af bioteknologi i den 3. verden, herunder spørgsmål om prioritering af forskningsmidler, fordeling af viden, vilkår for implementering af nye teknologier i 3. verden.

2. Genom baseret identitet (herunder (nanoteknologiske) metoder, 'genetisk fingeraftryk' og 'genetisk (risiko)profil')

Identifikation af individer (både mennesker, dyr og planter) vil i stærkt stigende grad kunne gøres på genetisk (DNA sekvens) niveau. Derved vil en ny identitets-dimension (udover de traditionelle såsom fysiognomi og adfærd) være tilføjet vores opfattelse og beskrivelse af andre væsener, inklusive os selv. Da den genome identitet desuden på utallige områder er grundlæggende for individets egenskaber, indeholder den genome information både en nøgle til at forstå et af de mest basale forhold i biologien (inklusive medicinen), men også et værktøj, der kan bruges (og misbruges) til at lave forudsigelser om individets skæbne, f.eks. mht. sundhed, medicinsk behandling og livsmuligheder. Indenfor dette område vil man derfor dels give støtte til projekter, der teknologisk og konceptuelt medvirker til at øge vores viden om menneskers, dyrs og planters genome identitet, dels til projekter der udnytter denne viden til f.eks. behandling og forebyggelse af sygdomme, og endelig til projekter der vurderer de samfundsmæssige, etiske og juridiske aspekter og konsekvenser af disse nye muligheder (sidstnævnte hænger nøje sammen med område 1).

3. Regenerativ biologi og medicin (vækst og cancer, stamceller)

Selvom genomerne af mange organismer nu er komplet sekventerede mangler der stadig opklaring af strukturen og funktionen af størstedelen af genernes produkter. Endnu mindre kendes der til genernes komplekse regulation, samt den spacio-temporale interaktion af individuelle proteiner. I de seneste par tiår har det vist sig igen og igen at modelorganismer, med en lavere kompleksitetsniveau men stadig med slående lighed i deres biologi til den menneskelige organisme, byder på fremragende systemer hvori man kan studere fundamentale biologiske processer på det molekylære niveau. Et vigtigt mål for satsningsområdet er derfor at støtte basal naturvidenskab med henblik på at forstå livets molekylære basis samt de mekanismer, der leder til sygdomme.

De enkelte typer celler i enhver organisme afstemmes af regulatoriske mekanismer, inklusive signaler fra det omgivende miljø. Disse signaler bestemmer via forskellige reaktionsveje blandt andet hvorvidt cellerne deler sig, eller om celledøds-programmer initieres. Mange patologiske tilstande vides at udspringe af fejl i disse signalveje. Cancer er i særlig grad molekylært velkarakteriseret, sygdommen skyldes gendefekter, både nedarvede og erhvervede. Vi kender også den funktionelle konsekvens af disse defekter: ukontrolleret cellevækst og spredning. Projekter under satsningsområdet vil belyse vækst- og differentierings- potentialer for både normale og cancerceller for at forstå de funktionelle forskelle mellem dem. Cancerforskning giver ideelle muligheder for at forstå funktionelle forskelle i komplicerede medicinsk-biologiske processer ud fra forskelle i specifikke geners aktivitet. Basal cancerforskning gavnes derfor helt specielt af synergi mellem mange specialer.

For en række sygdomme med betydelige samfundsmæssige omkostninger (eksempelvis cancer, gigtsygdomme, diabetes) kendes de tilgrundliggende molekylære mekanismer i stor detalje, men de kliniske muligheder for at anvende denne viden omfatter ofte endnu ikke helbredende behandling. Vi ved at vævsregeneration spiller en central rolle, og at det er vigtigt at fokusere på regeneration under såvel sygelige som normale tilstande: det produktive, kontrollerede samspil mellem enkelte celler af forskellige typer og de processer der styrer dem. Adskillige muligheder for at korrigere patologiske afvigelser, inklusive tilførsel af multipotente stamceller for at retablere normale cellepopulationer, vil blive undersøgt i BioCampus regi.

Forståelsen af de basale biologiske mekanismer der er relevante i behandlings­sammenhæng kan kun opnås ved en verdensomspændende indsats, og kræver samvirke af en lang række discipliner inklusive molekylærbiologi, cellebiologi og patologi, og kræver udvikling af nye koncepter og analysemetoder. Københavns Universitet har en række ekspertiser som kan bidrage konstruktivt til løsning af disse opgaver og det vil være værdifuldt med et formaliseret tværfakultært samarbejde herom i BioCampus sammenhæng.

4. Livsstilsrelaterede folkesygdomme: Årsager, forebyggelse, behandling og prioritering

Det tværfaglige samarbejde spænder fra karakterisering af gen-ekspression, protein-ekspression og metabolisme (gennem udvikling af HPLC/MS/NMR baseret ?metabolom analyse?) på cellulært niveau til karakterisering af endokrine funktioner og fysiologiske mekanismer involverede i fødeindtagelse og metabolisme i mennesker. Der fokuseres på dannelsen af hormonerne fra tarm og pankreas og deres virkningsmekanisme i lever, muskel og fedtvæv under normale og diabetiske forhold. Desuden indgår betydningen af fysisk aktivitet for sundheden som et centralt element. Herunder vil ændringerne i genekspression og signalleringsveje i muskler i hvile og arbejde under forskellige genetiske og metaboliske omstændigheder blive karakteriseret, ligesom det vil blive klarlagt, hvordan skeletmuskulaturen interagerer med eller påvirker andre organer og væv, som f.eks. lever og fedtvæv. Fysisk aktivitets rolle i forbindelse med ?succesfuld? aldring samt i forebyggelse af arbejdsrelaterede belastningsskader vil også blive belyst.

Ændring i livsstil foregår med varierende hastighed i forskellige samfund, hurtigst i forbindelse med urbanisering i udviklingslande som f. ex. Indien og visse afrikanske og sydamerikanske lande. Her optræder diabetes 5-10 år før komplikationer i form af mikroangiopati (nyreskade, blindhed, hypertension) og makroangiopati (hjerte infarkter, amputationskrævende fodsår og hjerneblodpropper).

Global transition i sygdomsmønstre henimod "non-communicable diseases" (NCD) har som fællestræk først diabetes, der er et "early warning" system. WHO anbefaler, at lande som har særlig viden om NCD stiller denne til rådighed for andre, som er i begyndelsen af denne epidemi. Omvendt vil studier og erfaringer fra lande med hurtigst transition kunne bidrage til forståelsen af grundlæggende årsager til det metaboliske syndrom, som stadig er mangelfuld. Det kan forventes, at sådanne integrerede aktiviteter vil tiltrække et stort antal studenter, også udenlandske forskere.

Ny undervisningsaktiviteter

BioCampus tænkes at bidrage med forslag til nye uddannelser. Planer for en ny bacheloruddannelse i Molekylærbiologi og Biomedicin er langt fremme og har allerede principiel opbakning fra det Naturvidenskabelige og det Sundhedsvidenskabelige fakultet. De kommende bachelorer vil kunne fortsætte på en række af de eksisterende kandidatuddannelser: human biologi, biokemi, biologi bioinformatik mfl, men på længere sigt kunne det være hensigtsmæssigt tillige at etablere en specifik kandidatuddannelse for bachelorerne i Molekylærbiologi og Biomedicin.

I forhold til eksisterende naturvidenskabelige undervisningstilbud (biologi og biokemi), er uddannelsen karakteriseret af et øget indhold af molekylærbiologi med stærkt fokus på eksperimentelle kompetencer, viden og færdigheder der i stigende grad efterspørges i det omgivende samfund.

Flere andre uddannelsesinitiativer diskuteres, ligesom det kan forventes at der vil blive etableret forskeruddannelsesprogrammer indenfor BioCampus området. En af udfordringerne bliver at inkorporeret det tværfakultære moment på en måde, så den faglige kvalitet og tyngde ikke tabes. En af mulighederne er at benytte de ny uddannelser til for den enkelte student at skabe en naturlig sammenhæng mellem den prægraduate tværfaglige uddannelse og den efterfølgende egentlige forskeruddannelse. Forskeruddannelserne skal internationaliseres, hvilket kan gøres på mange måder, herunder deltagelse af  internationale lærerkræfter i uddannelsen, udlandsophold, udenlandske phd studerende med på kurser. De væsentligste virkemidler her er scholar- , phd- og postdocstipendier,  og i et vist omfang rejsestipendier.

Formidlingsaktiviteter

Bioteknologisk forskning har en karakter der skaber særlige forpligtelser til refleksion over implikationerne af egne tiltag. Information og debat om bioteknologi skaber både håb, forventninger - afmagt og frygt. Disse reaktioner har i en række tilfælde skabt betydelig modstand mod den bioteknologiske udvikling. Med henblik på at skabe en konstruktiv dialog mellem offentlighed og forskersamfund vil BioCampus give særlig prioritet til udviklingen af en formidlingspolicy. Dette kræver udvikling af nye former for formidling - herunder at der tages udgangspunkt i forståelse og respekt for den variation af opfattelser der findes i offentlighedens vurdering af den bioteknologiske forskning. BioCampus vil i sin formidlingspolicy nøje følge offentlighedens mangeartede modtagelse af forskningens resultater og potentialer. Dette vil bl.a. ske i samarbejdet med KU's kommunikationsafdeling med henblik på at formidle en dialog mellem forskersamfund og offentlighed. Forskersamfundet i BioCampus forpligter sig således på internt at udvikle sin evne til at reflektere over følgerne af at frembringe kontroversielle forskningsresultater med vældige samfundsforandrende potentialer.

Finansiering af satsningsområdet

Ideen bag satsningsområdet er bevidst at udnytte KU's meget brede faglige profil gennem tværfakultært og tværfagligt forskningssamarbejde. For at fremme etableringen af en organisation og en struktur som kan formidle denne hensigt, er det planen at satsningsområdet vil modtage en vis basisbevilling (størrelsen heraf er under forhandling mellem rektorat og fakulteter), men den væsentligste finansiering skal opnås  på sædvanlige kompetetive vilkår.

Biocampus vil få en åben struktur således at der sikres de bedste muligheder for tværfaglig interaktion og initiativet vil derfor også være åbent for ny grupper og forslag herom bedes rettet til styregruppen. Yderligere oplysning om BioCampus satsningsområdet kan findes på www.ku.dk/satsom/nysats, hvor bl.a. styregruppens kommissorium kan findes.