Køn i akademia

Publiceret Januar 2003

Den skæve kønsrekruttering indenfor forskningen og de højere uddannelser er et veldokumenteret faktum. Denne kønsskævhed produceres gennem processer på mange niveauer i den akademiske organisation.  I denne artikel fokuseres på følelser i det akademiske liv. Følelser er en aktiv dimension i sociale relationer. Der peges på kønsspecifikke normer for følelser, som anviser kvinder måder at håndtere følelser, som gør dem socialt usynlige, mens mænd anvises måder, som gør dem socialt synlige.Følelser som indfaldsvinkel til det akademiske liv kaster et nuanceret lys på de akademiske konkurrencerelationer. Kvinderne fremtræder umiddelbart som tabere i den akademiske konkurrence. Følelsesanalysen antyder imidlertid også, at forskningsmiljøerne kan blive tabere.

Indledning

"Jeg synes, det er svært at finde en måde at være virkelig seriøs kvinde på, at blive taget alvorligt. Der er nogle, der prøver på det, men der er ikke så mange, der får lov, hvis der overhovedet er nogen, der får lov." (kvindelig ph.d.er).

Ph.d.en oplever, at det er svært som kvinde at trænge igennem og blive anerkendt som faglig kvinde i det akademiske miljø. Denne oplevelse udtrykkes objektivt i kvantitative opgørelser, som viser en systematisk underrekruttering af kvinder til forskning indenfor alle hovedområder. Hertil kommer at kvinder ikke avancerer i samme takt som mændene, dvs. overgangen fra adjunkt til lektor og fra lektor til professor er kønsskæv (Henningsen og Højgård, 2002). Kvinder har således, når vi taler om fastansatte videnskabelige medarbejdere, både subjektivt og objektivt svært ved at trænge igennem.

Den skæve kønsrekruttering beror på et samspil af processer på mange niveauer. Formålet med denne artikel er at belyse nogle følelsesmæssige processer i Akademia, som bidrager til den oplevede usynliggørelse, som ph.d.en taler om. Baggrunden herfor er en kvalitativ undersøgelse af sociale følelser som skam, vrede, stolthed og latter blandt 27 kvinder og 27 mænd, placeret på forskellige stillingsniveauer fra ph.d.til professorer. Interviewpersonerne var spredt på forskellige afdelinger, institutter og læreanstalter og ansat indenfor det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det sundhedsvidenskabelige fagområde.  Der vil ikke blive differentieret mellem forskellige fagkulturer. Det er en begrænsning, men det er min vurdering, at analysen befinder sig på et alment niveau, som går på tværs af fagkulturer. Jeg præsenterer først den teoretiske tankegang bag min analyse og herefter nogle resultater af samme. Undersøgelsen er et projekt indenfor Det Tværrådslige Forskningsinitiativ: "Kønsbarriere indenfor forskningen og de højere uddannelser".

Sociale relationer, følelser og social plads i Akademia

Forskningen har en særlig social struktur i den forstand, at fagfæller på en og samme tid er hinandens konkurrenter og dommere. Denne struktur sætter rammer for samspil, følelser og relationer mellem forskere. Forskere mødes omkring teorier, ressourcer, madpakker mv, og i samme proces forhandler vi løbende, hvem vi er, og hvor vi står i forhold til den anden. Med den amerikanske sociolog Candace Clarks ord forhandler vi social plads. Begrebet social plads refererer på det subjektive plan til følelser af værd og betydning i forhold til den anden og på det objektive plan til forskelle i tildelt anerkendelse, respekt og interaktionsrettigheder, fx. retten til at afbryde andre eller komme for sent. Social plads forhandles løbende i samspillet mellem mennesker. Når vi kommunikerer, udveksler vi ikke blot verbale budskaber, men udtrykker gennem små tegn interesse, accept og agtelse for hinanden eller det modsatte: ligegyldighed, overbærenhed eller irritation.  Herigennem fremkalder vi følelser i hinanden af selvværd, ydmygelse eller skam. Disse følelser fortæller os om relationens karakter, men derudover fortæller disse følelser os om vores sociale plads i forhold til den anden. Social plads forhandles og defineres i konkrete samspil i modsætning til position og status, som er knyttet til den sociale struktur. Tilsvarende er social plads sammenlignet med position/status en mere flydende og situationel given størrelse.  Social plads er næppe helt uafhængig af social position, men der er ikke et entydigt årsagsforhold mellem samme. Personer med lav position kan have en høj social plads, ligesom personer med samme position oftest har forskellig social plads.  Det forhold, at social plads forhandles gennem følelsesflowet mellem mennesker, betyder, at vi kan bruge vores følelser som mikropolitiske redskaber til at skabe egalitære respektivt hierarkiske relationer på det sociale mikroplan. I den sammenhæng skelner den amerikanske sociolog Clark mellem to overordnede mikropolitiske strategier: en me-first strategi, hvor vi bruger følelser til at vinde social plads i forhold til den anden. Fx. kan vi søge at vinde plads i forhold til den anden ved at udstråle sikkerhed og overlegenhed eller udtrykke vrede, irritation eller utålmodighed i forhold til den anden, og en you-first strategi rettet mod at give den anden plads gennem at nedtone egen plads og/eller hæve den andens plads, fx. ved at udtrykke positive følelser, ros og agtelse, eller ved at undgå adfærd som gør den anden forvirret eller forfjamsket. Disse to strategier er baseret  på en opfattelse af den anden som konkurrent respektivt som samarbejdspartner.

Akademias sociale struktur skaber grundlag for forskellige sociale følelser. Gennem vores håndtering af disse følelser, andres og egne følelser, kan vi både vinde og miste social plads. Jeg skal nu præsentere nogle eksempler på, hvordan kvinder og mænd gennem håndtering af følelser i Akademia taber respektivt vinder social plads.

Håndtering af følelser, køn og social plads

I min kvalitative undersøgelse af følelser i Akademia tog jeg afsæt i fire følelsesgrupper. Disse følelser, deres strukturelle grundlag og de kulturelt legitime måder at håndtere disse på er følgende:

Tvivl, usikkerhed og narrespil: Forskningen er rettet mod at løse problemer og forholde sig til modstand og giver derfor anledning til tvivl og usikkerhed, som ikke blot vedrører projektet, men som også griber ind i vores selvværd. Disse følelser bliver indenfor de akademiske konkurrencerelationer til en frygt for kollegernes kritiske granskende blik. Tvivlen skjules derfor bag en facade af sikkerhed, kontrol og overblik. Jeg har kaldt dette facadespil for narrespillet, fordi alle tilsyneladende ved, at alle oplever eksistentiel usikkerhed i forbindelse med deres forskning, og alle skjuler den bag en facade af sikkerhed. Narrrespillet kan tolkes som en me-first strategi, hvor vi gennem håndtering af følelser søger at fastholde eller styrke vores sociale plads i forhold til de andre.

Kvinder og mænd kendte og brugte narrespillet, men hvor mændene fremstillede narrespillet som et selvfølgeligt spil, udtrykte kvinderne både et mere ambivalent og et mere refleksivt forhold til narrespillet. Nogle kvinder mente, at narrespillet var særligt vigtigt for kvinder, fordi der lå en parathed i miljøet til at anfægte kvinders evner som forskere. Som en kvinde siger "hvis jeg siger der er noget, jeg ikke kan finde ud af, så er de [hendes mandlige kolleger] alt for villige til at tro, at så kan jeg ikke finde ud af noget som helst".  Andre kvinder, særligt yngre, anfægtede narrespillet ved at lægge deres tvivl og usikkerhed omkring deres projekter åbent frem, dvs. en you- first strategi. Denne strategi blev af kollegerne opfattet som kvindelig svaghed og betød konkret, at de pågældende mistede social plads. Endelig var der nogle kvinder som i kvindegrupper aktivt imødegik narrespillet gennem en åbenhed om fiaskoer, tvivl mv.

Stolthed og bugtaling: En anden central følelse i Akademia er stolthed. Forskerens belønning er ikke materiel rigdom, men derimod kollegernes anerkendelse, og stolthed er anerkendelsens følelse. Det er imidlertid upassende at vise stolthed i Akademia, et etikettebrud i forhold til konkurrerende kolleger. På trods heraf søger forskere at udtrykke deres stolthed, og dette kan gøres legitimt gennem, hvad jeg har kaldt bugtaling. Karakteristisk for bugtaling er, at man giver den anden en god, sjov eller nyttig historie, samtidig med at man bugtaler, at man selv spiller en rolle i historien, fx. at man holdt hovedoplægget på konferencen, fik en artikel antaget eller fik en interessant henvendelse.

Bugtaling kan betragtes som en me-first strategi. Både kvinder og mænd beskrev bugtaling. Nogle kvinder gav udtryk for, at det oftest var mænd der overskred deres grænse for bugtaling. En række udtalelser fra kvindelige lektorer/professorer antyder imidlertid, at tolerencegrænsen for kvinders bugtaling er lavere end for mænds. Kvinder med faglig succes oplevede, at deres succeser blev mødt med blandede følelser fra kollegers side. De oplevede, at de blev betragtet som afvigere og blev vurderet som hovmodige. Kvinders positive selvfølelse og bugtaling af succeser syntes således at være på kollisionskurs med den kulturelle kode for køn. Herigennem blev kvinderne henvist til at følge forbuddet mod at vise stolthed. Det betød, at de blev usynlige i forhold til bugtalerne, dvs. de mistede plads, hvorimod mændene i det omfang de mestrede bugtalingens kunst blev belønnet med synlighed og social plads. Endelig var der nogle få kvinder, professorer og lektorer, som forsøgte at udvikle en alternativ stolthedskultur i form af en åbenhed om succeser, hvor den enkeltes succes blev opfattet som gruppens succes.

Vrede og beskadigede sociale relationer: Vrede, oftest forbundet med skam, er en udbredt følelse i Akademia, som udspringer af Akademias særlige struktur, hvis institutionelle form er peer-reviewet. Denne struktur åbner for stærke følelser af skam, vrede, skuffelse og paranoia. Vrede var en kendt følelse hos alle, men vrede er også en forbudt følelse i Akademia. Vreden blev derfor undertrykt og omdannet til foragt, distance og social tilbagetrækning, blev udtrykt indirekte gennem hævngerrig faglig kritik, blev udtrykt gennem at man ophørte at hilse på hinanden eller i langstrakte konflikter, hvor man vekslede mellem våbenhvile og åben konflikt. Karakteristisk for vreden var imidlertid, at den oftest uanset hvordan den blev bearbejdet og udtrykt, fortsatte sit liv i tilbagevendende følelsesspiraler af vrede, skam, skyld, vrede osv.

Kvinderne beskrev oftest deres vrede som en følelse, der skulle beherskes. Denne opfattelse bliver forståelig i lyset af kollegernes opfattelse af vrede kvinder som svage og magtesløse eller som kællinger, dvs. vrede kvinder mister plads. Kvinderne beherskede derfor deres vrede og håndterede den iøvrigt gennem at omdanne den til foragt, som blev ledsaget af en social tilbagetrækning. Herigennem mistede de ufrivilligt social plads.  Mændene derimod beskrev oftest vrede som udtryk for styrke, og tilsvarende var det mænd, som beskrev eksempler på offensiv brug af vrede. Om de her igennem styrkede deres sociale plads kan diskuteres, men de blev ihvertfald ikke usynlige.

Latter, "gulv-humor" og "joking relationer": Akademia indeholder en række strukturelle modsætninger, og latter og humor kan ses som forløsende måder at håndtere disse modsætninger på. Forudsætningen for humor og latter er imidlertid, at man ser/møder hinanden og oplever en fælles social realitet, som kan transformeres på forløsende vis.  Indenfor Akademia ser og møder kolleger ikke hinanden særlig meget. I materialet tegner der sig imidlertid nogle bestemte former for uformelle humoristiske fælleskaber, i form af "gulv-humor" blandt ph.d.er og "joking relationer" blandt mandlige adjunkter og lektorer.

Gulvhumoren tog afsæt i ph.d.ernes kollektive placering i bunden af det akademiske hierarki. Denne humor blev især udfoldet blandt ph.d.er indenfor sundhedsvidenskab, som fysisk mødte og arbejdede med hinanden i laboratorierne. Både kvinder og mænd deltog i denne humor.  Når man bevæger sig opad den akademiske karrierestige, ændrer de sociale relationer karakter. Man specialiseres og indgår i nye sociale koalitioner. Det betyder ikke, at humor og latter forsvinder, men den får en anden form og indhold. På dette niveau blev der udfoldet, hvad jeg har kaldt for joking relationer. Joking relationerne blev beskrevet af mænd og var forbeholdt mænd. Joking relationerne var karakteriseret ved en legende og provokerende attitude til den sociale realitet, en drillen hinanden, politisk ukorrekte bemærkninger, provokationer, drilske drejninger og frække vittigheder. >Joking= blev fremstillet som en værdsat måde at håndtere følelser på, og personer som mestrede denne form fik prestige. Joking relationerne kan betragtes som en you-first strategi, men joking relationerne har også en me-first side. Joking relationerne inkluderede nogle, og ekskluderede andre. Joking relationerne var maskuline og eksklusive i forhold til kvinderne på adjunkt-lektor niveau.

Sammenfatning

Ovenfor har jeg beskrevet nogle måder at håndtere Akademias følelser på, og hvordan vi gennem disse måder kan vinde eller tabe social plads og synlighed. Jeg har vist, hvordan disse håndteringsmåder, trods deres tilsyneladende kønsneutralitet  på komplekse måder er knyttet til forestillinger om køn.  Me-first måder som narrespillet, bugtalingen, den offensive vrede og humoren er knyttet til forestillinger om maskulinitet og er derfor legitime håndteringsmåder for mænd, mens kvindernes brug af nogle af de samme håndteringsmåder anfægtes på grund af deres køn og fører til tab af social plads. Derfor henvises kvinder til også at bruge andre håndteringsmåder som undertrykkelse af følelser og åbenhed om følelser. Analysen viser således, at uanset hvilken håndteringsform kvinderne bruger, så mister de social plads. Bruger de maskuline håndteringsformer, mister de plads, fordi disse kolliderer med den kulturelle kode for køn, viser de deres følelser åbent bliver det taget som udtryk for kvindelig svaghed, og følger de følelsesnormerne om forbud mod følelser, bliver de socialt usynlige. Analysen peger på nogle kvalitative sammenhænge mellem kønsforestillinger og følelseshåndtering, som åbner for at kvinder taber sociale plads og mænd vinder plads i det akademiske hverdagsliv. Dette betyder naturligvis ikke, at alle mænd er bugtalere, spiller narrespil mv., eller at ingen kvinder kan komme igennem med fx. bugtaling. Analysen fokuserer på nogle kvalitative sammenhænge og ikke på deres udbredelse.

Perspektiver

Indenfor videnskabssociologien diskuteres de sociale relationer i forskningen ud fra et konkurrence- og et samarbejdsperspektiv (Becker & Trowler 2002; Poulsen 2000). Jeg fokuserer på en række følelser, som udspringer af Akademias sociale struktur. Min analyse af de dominerende håndteringer af følelser i Akademia viser, at me-first strategien dominerer på bekostning af en samarbejds- og teamorienteree you-first strategi. Me-first strategien udspringer af de akademiske konkurrencerelationer. Følelsesanalysen viser her, hvordan disse relationer gennemtrænger følelser og sociale relationer i det akademiske hverdagsliv. Følelsesanalysen tydeliggør endvidere følelsesmæssige relationer og dynamikker, som skaber grundlag for relationer, som blokerer for samarbejdsrelationer (Bloch 2002). Kvinderne fremtrådte umiddelbart som  tabere i denne sociale dynamik. Spørgsmålet er imidlertid om ikke alle, og forskningsmiljøerne er tabere. Køns- og følelsesindfaldsvinklen åbner således for et kritisk perspektiv på Akademia. 

Referencer

Becher, Tony & Trowler, Paul R. 2001: Academic Tribes and Territories. Philadelphia:The Society for Research into Higher Education & Open University Press.

Bloch, Charlotte 2002: Følelser og sociale bånd i Akademia. Dansk Sociologi , nr. 4

Clark, Candace 1990: Emotions and Micropolitics in Everyday Life: Some patterns and Paradoxes of "Place". I Kemper, Theodore D. (ed.) Research Agendas in the Sociology of Emotions.  Albany: State University of New York Press, 303- 333.          

Clark, Candace 2001: Emotional Gift, Micropolitics, and Niceness in the Socioemotional Economy. Ikke-publiseret paper. The Amsterdam Symposium:  Feelings and Emotions. 

Henningsen, Inge & Højgård, Lis 2002: "The Leaking Pipeline" - øjebliksbilleder af lønnede in- og eksklusionsprocesser i Akademia.  Dansk Sociologi. 13(3)

Poulsen, Maj-Britt Juhl 2000: Competition and Cooperation among Colleagues in Biomedical Research. Ph.d. Dissertation, Department of Medical Philosophy and Clinical Theory. University of Copenhagen.