Toksikologi på internettet

Publiceret Oktober 2002
2002_4 figur_h1.jpg
Fig. 1. Mangler du viden om indholdet af dit
giftskab? Prøv internettet.

Internettet er den hurtige vej til et væld af information om giftige stoffer i arbejdsmiljøet - og masser af steder er det gratis.

Internettet giver den arbejdsmiljøprofessionelle hurtig adgang til et væld af gratis information om kemiske stoffers virkning på helbredet, beskyttelsesudstyr m.v. I det følgende gennemgås nogle relevante steder på internettet mht. toksikologisk viden. De gratis databaser belaster ikke budgettet - og du kan hente informationen her og nu.

Desværre afspejler resultatet af din søgning virkeligheden. Selv for meget anvendte stoffer, er det eksisterende vidensniveau ofte fortvivlende begrænset. Det skyldes, at de fleste stoffer er dårligt undersøgt - især for effekter på immunsystem og fosterudvikling.

Og så et par indledende forbehold fra forfatterens side. Internettet er nok det mest foranderlige af alle medier. Adresser ændres, hvad der er gratis i dag koster penge i morgen ? og omvendt, opdateringen af databaser ophører - mens nye suveræne sites opstår. Selvom denne artikel er faktuel, skal den også opfattes som inspiration til at bruge internettet til toksikologisk informationssøgning. Brug databaserne, klik ind på nye sites - og find dine egne favoritter. Favoritter SKAL stå i flertal - ingen database er udtømmende i sig selv. God fornøjelse!

Inden du starter

Udgangspunktet for enhver søgning starter med at overveje:

  1. Hvilken slags viden ønsker jeg?
  2. Hvor detaljeret skal denne viden være?

Internettet giver både adgang til originale videnskabelige undersøgelser og sammenskrivninger af den eksisterende viden. Sidstnævnte spænder fra skematiske oversigter på stikordsform til rapporter på flere hundrede sider.

2002_4 figur_h2.gif
Fig. 2. Kendskab til CAS-nummer giver lettere adgang
til internettets væld af information om toksikologi og
relaterede områder.

Et par tips:

Enhver søgning starter med utvetydig identifikation af det pågældende stofs identitet. Kendskab til stoffets CAS-nummer, dvs. stoffets unikke nummer fra Chemical Abstracts Service, giver det bedste resultat. Søgninger ved hjælp af synonymer og handelsnavne er ikke særlig præcise ? og man får kun fat på de oplysninger, der benytter det pågældende navn (fig. 2). Kender jeg ikke CAS-nummeret, starter jeg altid en søgning på ChemFinder (http://www.chemfinder.cambridgesoft.com). Stoffets navn tastes blot ind i søgefeltet - og der er adgang til CAS-nummer og et væld af synonymer og fysisk-kemiske data . Brug sidstnævnte til at sikre, at du nu er kommet frem til det korrekte stof. ChemFinder giver desuden links til et væld af sites med bl.a. toksikologisk information, fx IARC (International Agency for Research on Cancer). CAS-nummeret kan også findes på TOXNET (http://toxnet.nlm.nih.gov) ved brug af ChemIDplus, der også giver mulighed for nydelige 3D-illustrationer. Begge databaser benytter engelsk stavemåde. Har du kun den danske betegnelse for stoffet, så prøv Ämnesregistret under den svenske Kemikalieinspektionen (http://www.kemi.se/default.cfm?page=kemdatbas.htm). Udover alle de engelske synonymer indeholder basen også svenske synonymer, og stofnavnet behøver ikke være stavet fuldstændig korrekt. Har du kun den danske betegnelse for stoffet, så prøv her. HUSK på andre måder at tjekke, at dit CAS-nummer er korrekt, fx ved hjælp af fysisk-kemiske data.

En del information på nettet findes som PDF-filer. De ses med programmet Acrobat Reader, der skal være installeres på din computer (download gratis via http://www.adobe.com). Når du åbner en PDF-fil, du har fundet via en søgning, kommer du ind på filens første side. De ønskede oplysninger kan meget vel findes langt nede i filen. Nogle af filerne er meget lange, hvorfor du måske ikke umiddelbart har lyst til at printe filen ud. Brug ikke find-funktionen i dit eget internetprogram. Søg i stedet via Acrobats søgefunktion (ikonet med kikkerten). Du kan også downloade filen til din egen computer, hvis det er en fil, du bruger meget (diskette-ikonet).

Danske sider

Størstedelen af den toksikologiske litteratur på internettet kræver kendskab til det engelske sprog. Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens hjemmesider er undtagelser. Fra http://www.arbejdstilsynet.dk og http://www.mst.dk er der adgang til hhv. den nyeste grænseværdiliste og Listen over farlige stoffer. For begge lister gælder det, at det er lettest at søge i listerne, hvis du kopierer indholdet i filerne ind i et tekstdokument på din egen computer (brug evt. "Ctrl A" til at markere alt på siden, "Ctrl C" til at kopiere, og "Ctrl V" til at sætte ind i dit eget tekstdokument). For mere information på dansk, prøv en stærk generel søgemaskine som indgangsport, fx Google: http://www.google.com. Tast CAS-nummeret ind og vælg "Søg sider på dansk". Det giver også direkte adgang til det relevante sted i Arbejdstilsynets grænseværdiliste. Se også hjemmesiden for svenske Kemikalieinspektionen (http://www.kemi.se).

Google kan selvfølgelig også bruges til søgninger på ikke-danske sider. Problemet er bare, at megen information på relevante web-steder er utilgængelig for almindelige søgemaskiner og kun kan findes via søgning med det pågældende steds egen søgefunktion.

Originale videnskabelige undersøgelser: bibliografiske databaser

Ønsker du originale videnskabelige undersøgelser er MEDLINE et oplagt valg (http://www.ncbi.nih.gov/entrez/query.fcgi). Databasen indeholder over 11 millioner referencer til artikler fra tusinder af peer-reviewede biomedicinske videnskabelige tidsskrifter, fra 1966 og frem. Der kan søges på CAS-nummer, men specifikke søgetermer samt publikationsår, art, køn, aldersgrupper m.v. kan være med til at begrænse søgningen. Er antallet af hits fuldstændig overskueligt, kan det anbefales at begrænse søgningen til oversigtsartikler ved at vælge: Limits > Publication Types > Review. Der kan også bruges MEDLINES egne, formelle søgetermer (MeSH: Medical Subject Headings), som fx Occupational Exposure og Occupational Diseases. Der gives instruktion af brug af MeSH på sitet. Mange af referencerne har et abstrakt, så det kan vurderes, om artiklen er relevant at bestille hjem fra fx Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (http://www.dnlb.dk). Er der vist et lille ikon lige over abstraktet, så tryk - artiklen kan i nogle tilfælde downloades gratis.

En del af de databaser, der er beskrevet nedenfor henviser også til originale videnskabelige undersøgelser i større eller mindre omfang. TOXLINE Special (findes på TOXNET  http://toxnet.nlm.nih.gov), minder lidt om MEDLINE, i og med søgningen resulterer referencer til publiceret viden, ofte med abstrakt. Søgemulighederne er ikke så avancerede, og den samme reference optræder ofte flere gange. Til gengæld søger TOXLINE Special i over 3 millioner referencer fra bl.a. Riskline, BIOSIS, NOISH, MEDLINE, International Pharmaceutical Abstracts, International Labor Office, NTIS, Poisonous Plant Bibliography m.fl. Toksikologiske litteratursøgninger bør helt sikkert omfatte TOXLINE. TOXNET giver også adgang til Developmental and Reproductive Toxicology/Environmental Teratology Information Center Database (DART/ETIC). Det er endnu en bibliografisk database, men med specifik reference til reproduktions- og fosterskader.

Det svenske Kemikalieinspektionen producerer Riskline (http://www.kemi.se/riskline). Det er en bibliografisk database - indgår bl.a. i grundlaget for TOXLINE. Riskline adskiller sig fra andre databaser ved kun at indeholde på toksikologiske sammenfatninger - altså den slags toksikologisk litteratur, der er beskrevet nedenfor. Referencerne i Riskline kommer omfatter redegørelser fra bl.a. ACGIH, MAK, DECOS, ECETOC og Nordiske ekspertgruppe for grænseværdier i arbejdsmiljøet NEG). Riskline er derfor stedet, hvis du er interesseret i toksikologiske redegørelser, men ikke toksikologisk originallitteratur. Kemikalieinspektionens hjemmeside er i øvrigt et besøg værd i sig selv (http://www.kemi.se).

Sammenskrivninger af toksikologisk viden for enkeltstoffer: faktuelle databaser

I mange databaser er informationen sammenfattet til oversigter over eksisterende viden, rangerende fra skematiske oversigter til egentlige rapporter. Visse af disse sammenskrivninger er peer-rewievede, fx HSDB og IRIS, som begge findes på TOXNET (http://toxnet.nlm.nih.gov) og er relativt omfattende.

Hazardous Substances Data Bank (HSDB) indeholder optegnelser for mere end 4500 potentielt helbredsskadelige kemikalier. Informationen stammer fra et væld af kildemateriale med tydelige henvisning til de citerede referencer. HSDB er systematisk ordnet i 15 underområder, herunder human health effects, emergency medical treatment, animal toxicity studies og occupational exposure standards. 

Integrated Risk Information System (IRIS), med monografier for mere end 500 stoffer. Der fokuseres på udledning af grænseværdier for kemisk eksponering, hvorunder helbredseffekter ikke antages at forekomme.

Web-adressen http://www.inchem.org varetages af International Programme on Chemical Safety (IPCS). Sitet giver adgang til omfattende peer-reviewede toksikologiske rapporter i hele deres udstrækning, herunder Environmental Health Critera monographs, Concise International Chemical Assessment Document (CICADS) og International Agency for Research on Cancer (IARC) Summaries and Evaluations. Vær dog varsom med indholdet af menupunktet "CIS Chemical Information", der giver adgang til nationale grænseværdier i arbejdsmiljøet - de danske grænseværdier var ikke opdateret i skrivende stund.

Slutteligt er hjemmesiden for Agency for Toxic Substances and Disease Registry (http://www.atsdr.cdc.gov) værd at kigge nærmere på - især menupunktet "Hazardous substances". Her findes "Toxicological Profiles" der på spørgsmål- og svar-form gennemgår mange aspekter af over 250 kemikalier, skrevet i et ikke-teknisk sprog. Bl.a. identificeres specielt følsomme befolkningsgrupper og det vurderes om det underliggende datagrundlag er tilstrækkeligt.

Hits på ovenstående sites resulterer i relativt omfattende reviews, selvfølgelig afhængig af mængden af eksisterende viden. Der er også hjælp at hente på internettet, hvis du har brug for et hurtigt overblik.

Hjemmesiden hos det amerikanske arbejdsmiljøinstitut, National Institute of Occupational Safety and Health (NIOSH) giver adgang til nogle rigtig gode oversigter  (http://www.cdc.gov/niosh). International Chemical Safety Cards (ICSCs) summerer essentiel information om helbredseffekter og sikkerhed. De er beregnede til brug for de, der rent faktisk anvender stofferne i deres arbejde. Søgninger på denne hjemmeside giver i skrivende stund også adgang til Registry of Toxic Effects of Chemical Substances (RTECS). Gratis - hvilket kan undre, for RTECS hører til betalingsdatabaserne. Gratis RTECS kræver, at du søger ved hjælp af sidens overordnede søgefunktion - søgninger direkte i RTECS koster. RTECS varetages af NIOSH, så det kan ikke undre at profilerne for de mere end 130.000 kemiske stoffer har arbejdsmiljørelevans. RTECS-filer inkluderer meget korte referencer til publikationer om effekter i både mennesker og dyr, med fokus på akut toksicitet, irritation, mutagenecitet og reproduktionsskader. Der er også angivelse af LD50, LC50 m.v.

Den amerikanske stat New Jerseys "Right to know act" pålægger alle virksomheder at give de ansatte oplysninger om helbredsskadelige kemikalier på deres arbejdsplads. Det har resulteret i "Hazardous Substance Fact Sheets" for knap 1500 stoffer (http://www.state.nj.us/health/eoh/rtkweb/rtkhsfs.htm). Oversigterne er oplysende og pædagogisk udformet. De hælder til forsigtighedsprincippet i højere grad end generelt set - måske lige i overkanten. I EU er toluen fx klassificeret som mistænkt fosterskadende (kategori 3) udfra dyreforsøg, der har vist nedsat fødselsvægt og medfødte hjerneskader efter længerevarende udsættelse for relativt høje luftkoncentrationer. Toluen kan derfor godt håndteres under graviditet, hvis koncentrationerne er lave (fx i stinkskab) under iagttagelse af generel forsigtighed. New Jersey Fact Sheet for toluen oplyser imidlertid i det indledende afsnit at: "Toluene should be handled as a TERATOGEN - WITH EXTREME CAUTION". Dvs. toluen skal håndteres som et fosterskadende stof, med ekstrem forsigtighed. Fordelen ved disse fact sheets er imidlertid, at også mindre kendte effekter medtages. De får læseren til at blive opmærksom på problemer, der skal kigges nærmere på!

Produktdatablade skal leveres af leverandøren af dit produkt. Men skulle du have behov for produktdatablade inden indkøb, fx for at sammenligne to produkter er nettet også  leveringsdygtigt. http://vwr.com (hjemmeside for Merck Eurolab og VWR Scientific Products - vælg dansk som sprog) giver gratis adgang til mere end 3000 produktdatablade på dansk. Rækker det ikke, giver http://msds.pdc.cornell.edu/msdssrch.asp adgang til mere end 250.000 engelsksprogede produktdatablade (Material Safety Data Sheets, MSDS). http://www.ilpi.com/msds har links til over 100 sites på nettet med produktdatablade, men er desværre ikke specielt pædagogisk opbygget. I nogle tilfælde resulterer søgninger i ChemFinder også til links med MSDS for det pågældende stof.

Og så har jeg kun været igennem et fåtal af sites. Jeg har ikke nævnt, at ATSDRs hjemmeside huser "Interaction Profiles" - et nyt initiativ, der søger at afdække helbredseffekter af kombineret udsættelse af stoffer, der ofte forekommer samtidig. Hardin Library for the Health Sciences (http://www.lib.uiowa.edu/hardin/md) byder på en fortræffelig måde at komme videre på ? links til lister over links. Det tjekkes jævnligt, at links er aktive - døde links slettes. Alle lister er ordnet i medicinske emneområder - prøv fx Occupational Health, Poisoning eller Toxicology.

Læs mere:

"Toksikologisk litteratur, databaser og videnscentre" af K-H Cohr, E Bengtsen og GE Jensen. I: Toksikologi i arbejdsmiljøet, bd. I, red. U Midtgård, L Simonsen og LE Knudsen, Arbejdsmiljøinstituttet, København, 1999. S. 247-269.

"Internet resources for occupational and environmental health professionals" af GN Greensberg. Toxicology, 2002: 173. S. 145-152.

Links til nævnte ressourcer findes på Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside http://www.ami.dk (Links).