Kreationisme

Publiceret Oktober 2002

"Derpå sagde Gud: Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb, der kryber på Jorden! Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem" fortælles i Biblens 1. Mosebog. Skabelsen er en af de smukkeste fortællinger om livets opståen både i den kristne, jødiske og islamiske religion. Den har fascineret talrige kunstnere og er emnet for nogle af de største kunstværker i verden. Fortællingen har stor skønhed og gennemslagskraft. Adam og Evas uddrivelse af paradiset repræsenterer syndefaldet, som er et grundlæggende begreb i de kristelige trosretninger. Det er forståeligt at store dele af menneskeheden i århundreder har betragtet skabelsen som viden om menneskets oprindelse.

I de sidste 150 år har videnskabsmænd sat spørgsmålstegn ved om skabelsen er den fulde sandhed. Evolutionslæren, genetikken og molekylærbiologien har givet ny viden om livets oprindelse, dyrearternes udvikling og menneskets opståen. Senest har sekventeringen af det humane genom grundlæggende ændret vores opfattelse m.h.t. primaternes udvikling og racebegrebet. Kun få gener adskiller Homo sapiens fra de store menneskeaber og de såkaldte menneskelige racer kan ikke identificeres genetisk. Dermed synes beretningen om Guds skabelse af mennesket at have mistet sit grundlag som en plausibel hypotese på linie med evolutionen.

Forskellen mellem de to opfattelser er, at der ikke er knyttet tro og en almægtig Gud til den naturvidenskabelige beskrivelse af livets opståen og menneskets oprindelse. Naturvidenskaben bygger ikke på religiøse, filosofiske eller følelsesmæssige begreber. Dette er både dens begrænsning og styrke. Begrænsning fordi vi ikke får et livssyn gennem naturvidenskaben. Styrke fordi vi betragter verden objektivt og empirisk. Derfor er det moderne menneskes holdning til livet præget af såvel det kristne livssyn og den naturvidenskabelige erkendelse. Sammen med det politiske demokrati og den borgerlige frihed har dette livssyn dannet grundlag for de vestlige landes materielle, økonomiske og videnskabelige førerstilling i verden.

Imidlertid sætter flere både inden for og uden for de vestlige demokratier spørgsmålstegn til rækkevidden af den naturvidenskabelige erkendelse. Den er formuleret i en skepsis overfor fremskridt inden for bioteknologien. Skeptikerne omfatter en blandet gruppe mennesker fra religiøse kristne og islamister til politisk engagerede økologer og naturaktivister. Fælles for dem er en modstand mod alt som moderne naturvidenskab indebærer med genmodificerede organismer, kloning, in vitro fertilisering, stamceller og genterapi. I enkelte tilfælde ytrer modstanden sig ved voldelige metoder i form af demonstrationer, aktioner og politisk mord. Her er den religiøse fanatisme i form af kreationismen en del af spektret. Gennem tro på Biblens skabelsesberetning som en fuldgyldig forklaring af livets og menneskets opståen bidrager de til tvivl og uklarhed om naturvidenskabens metoder og resultater. Biblens og naturvidenskabens beskrivelse af livets opståen er ikke ligeværdige hypoteser som kan behandles på samme niveau. I Biblens tilfælde drejer det sig om en billedlig fremstilling af Guds almægtighed og kærlighed til livet på jorden. Biblen præsenterer en religiøs og kulturel helhedsopfattelse af menneskets placering som det højeste væsen i hierarkiet af dyr og planter. Det er en misforståelse at opfatte skabelsesberetningen som en hypotese for livets opståen. En helhjertet tro på skabelsen må betragtes som irrationel og bero på uvidenhed.  

Den kreationistiske fundamentalisme, som benægter Big Bang og evolutionen og accepterer skabelsen som en bogstavelig og nøjagtig beskrivelse af hvordan vores verden opstod, er et fænomen, som typisk forekommer i visse dele af USA. Amerikanske kreationister ønsker at rense naturvidenskaben for den viden, som de selv tvivler på, ved at reducere evolutionen til en teori blandt andre. De ønsker, at lærebøger i biologi skal præsentere skabelsen og evolutionen som ligeværdige teorier, som eleverne kan vælge i mellem. Gallup undersøgelser i USA viser at 47 % af indbyggerne i det land, som førte an i sekventeringen af det humane genom, benægter evolutionen, som førte til menneskets eksistens og som er bekræftet af talløse genetiske data. I USA rejser kreationismens fremgang atter debatten om Darwin mod Jesus, og amerikanske lærere udtrykker bekymring over den overtro de møder hos eleverne.

I to amerikanske stater: Kansas og New Mexico indførte skolevæsenet i 1996 retningslinier som bandlyste undervisning i evolution og jordens opståen for 6 milliarder år siden og accepterede kreationismens tro på at Gud skabte universet, jorden og livet på 6 dage for 10.000 år siden. Alt lige fra Big Bang teorien, den geologiske tidsskala og radioaktivt henfald til måling af fossilers alder blev fjernet. Aktionen blev støttet politisk af medlemmer af det "Kristne Højre" og konservative republikanere. George W. Bush erklærede under sin valgkamp i 2000 at "hvad angår evolutionen, er dommen over hvordan Gud skabte verden endnu ikke er afsagt". I år lykkedes det forskere i New Mexico samlet i Coalition for Excellence in Science Education at få ophævet det kreationistiske credo som havde præget undervisningen i 3 år. I Kansas arbejder forskere på at bekæmpe skolevæsenets anti-evolutions retningslinier og vinde over de pro-kreationistiske kræfter.       

Forskere i andre dele af verden har accepteret dette paradoks som et amerikansk fænomen. Imidlertid er europæiske forskere nu bekymrede efter at fænomenet har krydset Atlanten. Engelske aviser har afsløret at skoler, som betales delvis af skatteyderne, præsenterer kreationismens holdninger som et respektabelt "videnskabeligt" alternativ til fremstillingen i lærebøger og det officielle pensum i biologi. I en skole i det nordøstlige England har en privat sponsor, som er evangelisk kristen, fået indført sine egne religiøse holdninger i undervisningen. Et andet eksempel er en Syvende Dags Adventist skole i det nordlige London. Sagerne har vakt stor opmærksomhed fordi den engelske statsminister Tony Blair støtter de private skoler. Det vides ikke om Blair, som selv er troende kristen, deler kreationisternes synspunkter. De katolske og anglikanske kirker i England, som accepterer evolutionslæren, har taget afstand fra Blairs synspunkter og understreger at den kreationistiske fundamentalisme er ligeså skadelig for religionen som for forskningen. Det er deprimerende, at en intellektuel kamp, som blev udkæmpet og bilagt i 1870?erne, nu åbnes igen baseret på misforståelser af både naturvidenskaben og Biblen.

I Tyrkiet er debatten mellem evolution og kreationisme et mikrokosmos af en mere omfattende kamp mellem sekularisme og Islam, som har raset siden Kemal Atatürk grundlagde den sekulære Tyrkiske Republik i 1922. Undervisning i kreationisme i skolen har svinget med de islamiske partiers indflydelse. I 1986 indførte Undervisningsministeriet et afsnit om "videnskabelig kreationisme" i gymnasiets lærebøger. Ministeriet beordrede også undervisning i Lamarckisme side om side med Darwins evolutionsteori. Den franske naturalist Jean Baptiste Lamarck mente at evolutionen foregår ved overførsel af erhvervede egenskaber fra forældre til børn i løbet af livet. Modstanderne af kreationismen har dannet en Evolutionsgruppe som vil forklare offentligheden det videnskabelige grundlag for evolutionsteorien. Det Tyrkiske Akademi vil fordele 3000 kopier af en ny tyrkisk udgave af ?Science and Creationism: A View from the National Academy of Sciences" (2. udgave, 1999) udgivet det Amerikanske Naturvidenskabelige Akademi. Den engelske udgave kan læses på internettet: http://www.nap.edu/books/0309064066/html/ 

I Danmark vinder kreationismen også frem. Kristne friskoler underviser eleverne i skabelsen som en videnskabelig teori for livets opståen på linie med evolutionslæren. I islamiske friskoler undervises i biologi efter koranen, hvor Gud optræder som verdens skaber. Præster i Den Danske Folkekirke mener at Gud er den absolutte virkelighed, som ligger udenfor menneskets fatteevne og at naturvidenskaben intet har med sandheden om mennesket at gøre. Kristendommen indeholder en virkelighed, der er langt større end naturvidenskaben vil bilde os ind. Bibeltro kristne tror ikke på, at vi nedstammer fra aberne. De har valgt at tro på biblen og dermed på skabelsesberetningen. Enkelte danske politikere bl.a. fra Kristeligt Folkeparti har udtrykt forståelse for kreationismen som en teori for verdens opståen og menneskets udvikling. En officiel reaktion på kreationismens fremmarch i Danmark kommer fra Undervisningsministeriet, som er i gang med at undersøge om de religiøse friskoler følger de gældende læseplaner i biologi og i modsat fald vil stoppe for de statslige tilskud til skolerne. Debatten om kreationismen har præget aviserne i efteråret 2002. Flere er foruroligede over den fundamentalistiske kristendom i Danmark og dens lighed med islam. Andre mener, at tro på Gud og skabelsen giver grundlag for at tvivle på evolutionen. Kreationismen har fået fodfæste i Danmark.