Bioteknologisk Institut

Publiceret Juli 2002

Bioteknologisk Institut er en del af regeringens erhvervsfremmeindsats. Vi har dermed en dobbelt rolle: at operere på kommercielle vilkår med samfundsmæssig nytte som en overordnet forpligtelse.

Inden for det biomedicinske område tilbyder Bioteknologisk Institut i Hørsholm:

  • Kontraktforskning på baggrund af rettigheder og særlig know-how inden for udvalgte teknologiske platforme, som vi udvikler for at styrke de erhvervsmæssige rammer for danske virksomheder inden for bioteknologi.
  • Samarbejde med forskere og forskningsinstitutioner om tidlig kommercialisering af bioteknologisk forskningsresultater, hvor målet er at skabe nytteværdi for samfundet ved at skabe værdi for forskere og forskningsinstitutioner.

Samarbejde med virksomheder

Forudsætningen for at være en attraktiv kontraktpartner for virksomheder er, at vi kan tilbyde teknologiske løsninger, der retter sig mod reelle problemer for virksomhederne.

Vor interne udviklingsindsats drejer sig derfor om at identificere kritiske barrierer for en flerhed af virksomheder - og så anvende vore ressourcer til at opbygge rettigheder og særlig know-how, der kan bringes i anvendelse ved løsning af problemerne.

Som for alle bioteknologiske projekter er vejen lang fra idéstadiet til en brugbar teknologi eller et nyt produkt. Det kræver dels en kontinuerlig forretningsmæssig fokusering, dels en styrket indsats m.h.t. manpower og brainpower. Et vigtigt redskab for os er derfor omfattende og forpligtende samarbejdsprojekter i form af centerkontrakter med virksomheder og universitetspartnere. Centerkontrakter retter sig mod at løse specifikke virksomhedsproblemer ved i fællesskab at opbygge en generel teknologisk platform, der senere kan stilles til rådighed for andre virksomheder på kommercielle vilkår. 

Som et eksempel har vi gennem en række år adresseret de begrænsninger, som virksomheder, der måtte ønske at producere rekombinante proteiner, vil løbe ind i. Vi har derfor udviklet og patenteret produktionssystemer baseret på Lactococcus lactis og på en dimorf skimmelsvamp (se BioZoom vol. 5, nr. 1, s. 33). For det bakterielle system har det resulteret i en sammenhængende kæde af patenter og patentansøgninger, der dækker alle relevante aspekter i forbindelse med udnyttelse af teknologien (promotorer, signalsekvenser, optimerede stammer og fermenteringsteknologi). Denne pakke af rettigheder kombineret med passende dokumentation og unik viden om systemoptimering tilbydes danske virksomheder på kommercielle vilkår, og vi har på nuværende tidspunkt licensaftaler med tre danske virksomheder på det medicinske område.

Et andet vigtigt indsatsområde har rettet sig mod at tilvejebringe nye biologiske ressourcer, der kan give virksomheder adgang til enzymer med særlige egenskaber. I det igangværende Center for Extremofile Enzymer opbygges således termofile og psykrofile stammesamlinger i et samarbejde med Institut for Molekylær Biologi, Københavns Universitet, og disse samlinger udnyttes til at løse konkrete enzymbehov for tre virksomheder: Novozymes, Arla Foods og Royal Greenland. Disse samlinger er tilgængelige for andre virksomheder på kommercielle vilkår, og Bioteknologisk Institut udnytter dem selv som kilde til nye enzymer i udvalgte områder med mange anvendelsesmuligheder, bl.a. inden for kulhydratmodifikation. Vi har tidligere frembragt og patenteret en rekombinant udgave af hexose oxidase fra rødalger, som vi i 2002 solgte til Danisco, der så hexose oxidase som et vigtigt strategisk produkt inden for bageriingredienser.

Et tredje indsatsområde har udgangspunkt i et samarbejde med det dansk-amerikanske firma Celtor inden for Center for BioChips. Vi har sammen med Celtor vist, at Celtors mikrofluide teknologi til DNA-og proteinbaserede chips også kan anvendes på levende celler, dvs. at en chip bestående af levende celler kan udsættes for et stort antal styrede strømme indeholdende f.eks. forskellige aktive stoffer. Denne CytoChip-teknologi har mange anvendelsmuligheder inden for drug screening, som Bioteknologisk Institut nu kan udnytte.

Nogle af de områder, hvor vi er ved at opbygge fremtidige muligheder er: kontrolleret opformering af humane stamceller til cellebaseret terapi i samarbejde med NS Gene; anvendelse af mælkesyrebakterier til levende vacciner; nye behandlingskoncepter for livstruende svampeinfektioner; samt nye diagnostiske og terapeutiske principper baseret på kobling af nanoteknologi og biologi (nanobioteknologi).

Samarbejde med universiteter om kommercialisering

I alle vore indsatsområder er et konstruktivt samspil mellem Bioteknologisk Institut og forskningspartnere fra universiteter, hospitaler og sektorforskningsinstitutter helt essentielt. I flere tilfælde med det resultat, at der etableres fællesejede rettigheder til de opnåede resultater, hvor Bioteknologisk Institut så efter aftale forestår den videre kommercialisering.

Vi ser det som en vigtig samfundsmæssig opgave at lade vor erfaring med patentering og salg af rettigheder inden for bioteknologi komme andre forskningspartnere til gode. For effektiv kommercialisering kræver et godt kendskab til de markedsmekanismer, som virksomhederne er underlagt, og til den type dokumentation, der skal sælge teknologien. Med mange års erfaringer med virksomhedskontakter har vi opbygget kompetence på dette område, som vi gerne vil bringe i anvendelse via samarbejde med forskere og forskningsinstitutioner om kommercialisering. Vi har således stået for kommercialisering af primere til Salmonella-diagnostik, som er udviklet og patentsøgt af Bioteknologisk Institut sammen med en gruppe forskere fra KVL, og vi har en aftale med Københavns Universitet om kommercialisering af de stammesamlinger, der etableres i forbindelse med Center for Extremofile Enzymer. Vi har desuden mulighed for at indgå i selskabskonstruktioner med forskere og forskningsinstutioner, hvis effektiv kommercialisering kræver ekstern kapital.

Som led i at løse den samfundsmæssige opgave at sikre nyttiggørelse af bioteknologisk forskning har Bioteknologisk Institut desuden taget initiativ til etablering af et innovationsmiljø, BioVision A/S, som har specialiseret sig i at investere i den allertidligste fase af kommercialisering af bioteknologisk forskning, se artikel i dette nummer af BioZoom.

Om bioteknologisk institut

Bioteknologisk Institut er et GTS-institut (Godkendt teknologisk service), en status der tildeles af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for tre år ad gangen og betyder adgang til de ministerielle midler, der retter sig mod erhvervspolitisk styrkelse af rammerne for dansk erhvevsliv. Parallelt forpligter instituttet sig til at udvikle teknologi og kompetencer, der kan udnyttes af en bredere kreds af virksomheder, specielt små og mellemstore.

Instituttet har to sektorer. Sektor for Anvendt FødevareTeknologi er lokaliseret i Kolding og retter sig mod at styrke innovation i virksomheder inden for fødevareområdet. Sektor for Anvendt Molekylær Biologi er lokaliseret i Hørsholm og retter sig mod virksomheder inden for biomedicin og bioteknologi. Det samlede antal medarbejdere er 100 med ca. halvdelen hvert sted.

Hovedaktiviteterne er kontraktforskning, analyseudvikling og rådgivning. Den samlede omsætning på disse eksterne aktiviteter var 62 millioner kr. i 2001. Instituttet opererer som en privat virksomhed, men er organiseret som en erhvervsdrivende fond, dvs. overskud fra driften skal reinvesteres i ny udvikling.

Kontakt: Poul Andersson, tlf.: 22 14 29 69, email: pka@bioteknologisk.dk. Yderligere information: www.bioteknologisk.dk.