Students Corner: Besparelser på uddannelserne rammer de studerende

Publiceret April 2002

Den nye danske regering har kun været ved magten i kort tid, og alligevel har den på rekordtid formået at gøre sig uheldigt bemærket på uddannelses- og forskningsområdet. Som de fleste husker, indeholdt forslaget til Finansloven 2002 en kraftig besparelse på universiteterne, som efter et farceagtigt forløb igen blev taget af bordet. Oppositionen rasede og kaldte – med rette – forslaget for ansvarsløst og uden perspektiv. Men det er her det interessante viser sig: Det lader nemlig til, at den til en hver tid siddende regering vil spare på universiteter, uanset hvad der ellers er blevet sagt tidligere.

Den forhenværende regering har gennem mange år sparet endog meget kraftigt på universiteterne, men nu hvor de er kommet i opposition – og dermed ikke har samme økonomiske ansvar – er der lige pludselig stor opbakning til flere midler til universiteternes forskning og uddannelse. Omvendt har de borgerlige partier gennem de sidste mange år råbt på flere penge til forskning og uddannelse, specielt indenfor naturvidenskab og IT. Men efter den nye regerings tiltrædelse har dette endnu kun udmøntet sig i besparelsesplaner og nedskæringer. Det holder ikke og det er ganske enkelt utroværdigt.

Konsekvenserne af denne ansvarsløse slingrekurs er enorme, også på uddannelsesområdet. Molekylærbiologisk Institut (MBI), Københavns Universitet, som leverer undervisning til både biologer og biokemikere er blevet skåret ned fra 47 til 37 VIP-stillinger og næsten alle løst ansatte undervisere er blevet fyret. Dette betyder at VIP?erne i dag skal undervise der hvor løs-lærerne underviste ? først og fremmest på kurser som ligger på bachelordelen.

Dette skulle man jo umiddelbart mene var en fordel for de studerende, for det giver jo mere forskningsbaseret undervisning til de studerende på bachelordelen. Men det har en række uheldige konsekvenser:

Institutleder, MBI Steen Pedersen, udtaler:

"Antallet af undervisningstimer er der ikke skåret ret meget ned på, men underviserne har typisk fået mindre forberedelsestid end normalt. På sigt vil kvaliteten af undervisningen derfor falde, da underviserne ikke har tilstrækkelig forberedelsestid til at inddrage nye resultater i undervisningen. På papiret ligner kurserne sig selv, men der sker stille og roligt en udhuling af det faglige niveau som følge af manglende fornyelse. Det er uholdbart på længere sigt." Altså er undervisningen på MBI nu blevet fastfrosset i en status quo anno 2002 – så vi må ikke håber, at der sker al for meget indenfor bioteknologien de næste par år.

Lektor Jan Christiansen, udtaler:

"Mange af os (VIP'erne, red.) er nu oppe og undervise 50%, nu hvor vi skal undervise mere og mere der hvor løs-lærerne plejede at undervise (på bachelor delen, red.). Dette går ud over de specialestuderende, som vi nu ikke kan følge så meget som vi normalt gjorde. Jeg har også svært ved at se, hvordan man blandt de nuværende undervisningskræfter kan finde nogen, som kan undervise på nye kandidatkurser som er en væsentlig del af en specialestuderendes uddannelse. Engang imellem er man også tvunget til at bruge sine fondsmidler til bachelorprojekter for, at det kan løbe rundt ? og det er jo en uholdbar situation."

Lektor, Jan Christiansen, foreslår:

"Hvis vi (MBI, red.) havde en del flere Ph.D. stipendier at uddele - så vi kunne tiltrække flere Ph.D. studerende - ville det løse en del af de problemer som instituttet har. Først og fremmest vil Ph.D. studerende kunne dække en del af den undervisning som løs-lærerne tager – og dermed igen give VIP?erne tid til at tage sig af de specialestuderende. Dels vil også gøre det mere attraktivt at lave speciale på universitetet når man har større chance for at få en Ph.D. Lige nu går Universitetet glip af mange dygtige specialestuderende, da forholdene er så dårlige og da man kun har meget ringe udsigt til en Ph.D. efter endt speciale."

For et studie som biokemi ved Københavns Universitet, der næsten udelukkende uddanner forskere, er det specielt problematisk at undervisningen bliver på status quo. Hertil kommer, at undervisningen af de specialestuderende bliver væsentlig dårligere. I den forbindelse er det vigtigt at se dette i sammenhæng med, at kandidaterne er eftertragtede i erhvervsliv m.v. og derfor må formodes at kunne betale deres uddannelsesudgift tilbage gennem skabelse af øget vækst og arbejdspladser, specielt i et område som Medicon Valley-regionen. Det er derfor dybt bekymrende at selve fundamentet for denne vækst er truet af de gentagne nedskæringer og forringelser.

Det er derfor tid til at de ansvarlige politikere på Christiansborg hører de studerendes bøn: Tænk over hvad I gør før I tænder "grønthøsteren". For der er sparet, men uddannelserne er også blevet markant forringet. Vi mener, det må være tid til at sænke langsigtet og visionært, og vi håber derfor, at der snarest kan blive lavet en vision for dels, hvad vi vil med universiteternes undervisning og forskning, dels hvad vi er villige til at betale for det. For det er i virkeligheden det altafgørende at indse: Nemlig at god uddannelse koster penge. Så enkelt er det. Men forhåbentlig vil fremtiden vise, at god uddannelse ikke er en udgift, men tværtimod en højt forrentet investering.