Racisme - et universelt fænomen?

Publiceret Januar 2002

De humane genomprojekter med sekventeringen af arvemassen i flere menneskelige individer har definitivt aflivet racebegrebet som biologisk fænomen. Der er ikke et molekylært genetisk grundlag for eksistensen af menneskelige racer. Derimod viser det humane genom at der findes en art: Homo sapiens som alle mennesker på jorden tilhører uanset forskelle i udseende. Forestillingen om at menneskeheden kan opdeles i forskellige racer er en myte og racerne er en social konstruktion som aldrig har haft et naturvidenskabeligt grundlag. Idag eksisterer der ikke raceforskning som man objektivt kan udskille fra racisme.

For ikke så længe siden (den 7.12.01) skrev jeg i Jyllands-Posten en kronik om racisme og det uvidenskabelige begreb "race". Kronikken affødte et par reaktioner (i JP og privat), der forsvarede bevarelsen af begrebet "race" fra et uvidenskabeligt og racistisk perspektiv! Den ene af debattørerne gik i sin iver for at forsvare forestillingen om "racers" eksistens så vidt, at han derved kom til at konstruere forekomsten af en særlig "keltisk menneskerace" i Britannien i oldtiden! Det er det morsomste, jeg længe har oplevet: Racisme med historisk tilbagevirkende kraft! I sin uvidenhed var pågældende person åbenbart ikke klar over, at kelterne i Britannien er en moderne opfindelse, der stammer fra omkring år 1700: Der var i oldtiden ingen mennesker i Britannien, der forstod sig som keltere i nogen forstand!

En anden inkarneret forsvarer af troen på raceforskellighed - han er født i 1921 og har oplevet sin socialiseringsproces i skyggen af Det Tredje Rige - bekendte åbent racistisk kulør med formuleringer som: "Arvede Raceegenskaber er Grundlag for Folkeslagenes Kultur, Religion, Musik, Arbejdsevner/Arbejdsmetoder, Opfindsomhed, Organisationstalenter, Renlighedssans og meget mere." Og: "Ingen Landbruger vil kunne leve og fungere uden at være uddannet Racist! Blander vi nu vore nordvesteuropæiske Folkeracer med vildtfremmede, langt mindre effektive Folkeracer, vil vore Lande efter Generationer (måske allerede om ca. 300 År) være befolket af sambadansende, chokoladebrune, glade Bastarder...". Her taler åbenbart én, der opfatter sig selv om repræsentant for det eneste kulturskabende menneske, nemlig det "ariske præstationsmenneske", som det hed i Det Tredje Rige, og dyrker troen på "rene racers" eksistens! Adolf Hitler og hans raceideologer Richard Walther Darré og Heinrich Himmler har åbenbart ikke levet helt forgæves!

Mere ræson var der i et læserbrev, som gjorde opmærksom på, at racisme ikke kun er et moderne vestligt eller europæisk fænomen. Det er det ingenlunde, og det har jeg da heller aldrig hævdet. Specielt Den Kinesiske Folkerepubliks statsansatte forskere arbejder i disse år på at påvise eksistensen af en gul "race", der nedstammer i lige linie fra Homo Pekinensis og har udviklet sig separat! Tilsvarende søger afrocentrister energisk at bevise, at det antikke Afrikas, ikke mindst Ægyptens, kultur var sort. Og de udstrækker denne sorte kultur til også at omfatte det antikke Hellas. Således bliver ikke blot den ægyptiske dronning Kleopatra, der sædvanligvis regnes for etnisk græker, farvet sort, men også Sokrates får tilsat kulør.

Det interessante ved det energiske forsvar for racebegrebets fortsatte beståen er naturligvis, at der overhovedet findes mennesker, som orker at forsvare, hvad den samlede videnskab til dato ikke har evnet objektivt at påvise eksistensen af (uden at ty til præskriptive definitioner). Svaret er i korthed, at selve forestillingen om racernes eksistens tjener som indirekte undskyldning for og forklaring på racisme eller fremmedhad over for mennesker, der antages at være grundlæggende anderledes. Også kulturelt: for kulturel forskellighed begrundes med henvisning til biologisk forskellighed. Dét er den skjulte dagsorden. Derfor er det multikulturelle samfund så omdiskuteret og - i visse kredse - forhadt.

Fra næsten alle dele af verden har vi i de sidste mange år jævnligt hørt om konflikter og krigeriske konfrontationer mellem forskellige etniske og nationale grupper. En hel del af disse sammenstød forklares ofte uden videre som "racekonflikter", dvs. som udsprunget af racisme. Racisme ses nemlig af mange ikke blot som et aktuelt og globalt problem, der er typisk for vor tid til, men også som et naturgivent fænomen, der kendes fra alle menneskeskabte samfund til alle tider. Der skal med andre ord være tale om et universelt fænomen, hvilket åbenbart indirekte antages at forklare hhv. retfærdiggøre racistiske handlinger og holdninger.

Er opfattelsen af racismen som et universalt fænomen historisk set holdbar? Eksisterede der til sammenligning ikke også racisme i fx den græsk-romerske antik? Svaret på dette spørgsmål er et entydigt nej, hvis man lægger racebegrebet til grund for eksistensen af racisme. Det er ikke det mindste overraskende, for i de senere år er der en voksende forståelse for - også blandt mere traditionelle historikere - at den antikke, græsk-romerske verden var fundamentalt forskellig fra nutidens: Andre begreber og andre forestillinger herskede, som ikke er kompatible med nutidens. Lad os tage et enkelt konkret eksempel, der kan belyse dette, nemlig slaveriet, dvs. dét at et menneske ejer et andet og fuldstændigt bestemmer over det. Slaveriet i antikken har man forsøgt at sammenligne med det amerikanske negerslaveri i nyere tid, der tydeligvis var racistisk i sin udformning. Hér stod nemlig den hvide slaveejer over for den sorte slave. "Sort hudfarve" ikke blot konnoterede, men var identisk med slave, et forhold, som USA's sorte amerikanere, der p.t. kalder sig african americans, til dels stadig føler sig belastede af, fordi de af selv samme historiske grund stadig er udsatte for racediskrimination.

En tilsvarende rolle spillede hudfarven ikke i den antikke græsk-romerske verden, hvor slaver kunne være mennesker af alle mulige forskellige nuancer af hudfarve (og i øvrigt generelt var foragtede og blev betragtet og behandlet som ?socialt døde"). Det betyder naturligvis ikke, at der i antikken ikke fandtes "sorte" mennesker - de kaldtes sædvanligvis ætiopere - men udtrykket var absolut ikke synonymt med kategorien "slaver". Det skyldtes, at man i antikken ikke havde nogen forestilling om en hvid, sort eller for den sags skyld gul "race". Nok regnede man med forskellige geografisk prægede typer af mennesker, men deres forskellige fremtoning skyldtes - mente man - klimaet og luftfugtigheden i det landområde og den klimazone, hvor de levede (og stammede fra). I midten af jordkloden havde man den tempererede zone, i syd den varme og i den nord den kolde.

Et af de tydeligste og kendteste eksempler på denne opfattelse, findes hos den antikke romerske etnograf Tacitus, der i år 98 e.Kr. bl.a. skrev om Germanien i den nordlige kolde klimazone, og om dette områdes befolkning påstod, at den var indfødt i landet, ikke lignede andre mennesker og ikke var opblandet med andre folkeslag. Der var altså tale om en helt igennem oprindelig, uspoleret befolkning. Heri så han forklaringen på, at den, uanset sit store antal, havde et homogent ydre og væsen. Germanerne beskrev han som store, blonde, blåøjede samt aggressive og frihedselskende. Det var dette idealtypiske billede af urgermaneren, der inspirerede völkische og nazistiske raceideologer - specielt i årene ca. 1900 til 1945 - til deres idealbillede af det germansk-nordiske menneske. Tacitus' lille bog om germanerne, "Germania", læste de flittigt, og citerede de gerne, men de forstod ikke sigtet med skriftet, som var at vise, hvorledes et af civilisationen, den romerske altså, endnu uspoleret, oprindeligt og primitivt samfund i den nordlige klimazone tog sig ud og fungerede på godt og ondt. Det var således ikke sin samtids germanere, Tacitus beskrev, men mennesker, der efter hans mening stort set endnu levede i urtiden, men som, hvis Det Romerske Imperium genoptog sine forsøg på at lægge Germanien ind under imperiet, ville blive forvandlet kulturelt.

Geografiske faktorer bestemte og prægede altså, troede man i antikken, det fysiske ydre og det psykiske indre, kort sagt udseende og adfærd hos menneskene dér, hvor de boede, men det gjorde dem ikke til en "race" i moderne racisters forstand. For mens det fundamentale ved den moderne racisme er forestillingen om "racen"s uforanderlighed, havde man i antikken den opfattelse, at de fremmede folkeslags væsen blev ændret ved kulturel påvirkning. Dét afholdt dog ikke de antikke grækere fra kulturelt at diskriminere alle ikke-grækere, som de sammenfattede under benævnelsen barbarer, der betegnede en ikke ligeværdig kategori. Antikkens romere var mere tolerante over for de fremmede. De overtog nok betegnelsen barbar fra grækerne, men til forskel fra disse delte de ikke verdens befolkning op i blot to kategorier, som var inkompatible, nemlig grækere og barbarer. Romerne opererede derimod fra midten af det 1. århundrede f.Kr. med tre slags mennesker: grækere, romere og barbarer. Til forskel fra grækerne var de dog rede til at optage de fleste barbarer i deres samfund. Dog fandtes der visse etniske grupper, som romerne generelt ikke brød sig om, fx gallerne. Disse var udsat for diskrimination på grund af deres kultur, ikke på grund af deres "race".

Den gammelnazistiske forestilling om eksistensen af uforanderlige "racer" som bestemmende for folkenes skæbne og den neonazistiske opfattelse af den hvide hudfarve som en medfødt uniform var i den antikke verden totalt ukendte tanker. Alligevel var den forestilling fremherskende, at den kendte antikke verdens forskellige befolkninger i vid udstrækning havde forskellig oprindelse. Germanerne mentes således at nedstamme fra Germanien og athenerne fra Athen, og man forestillede sig i begge tilfælde, at deres stamfader/stammoder konkret var vokset frem af Moder Jord. Den antikke opfattelse af menneskenes (ikke menneskets) tilblivelse var således polygenetisk, ikke monogenetisk, som det har været det moderne fremherskende syn siden Charles Darwin. Men det gjorde ikke grækerne og romerne til racister, selv om grundlaget derfor ligger tæt på de moderne racisters. Racisme er altså ikke noget universelt fænomen, således som racisterne vil have os til at tro.