Sådan øges tilgangen til de naturvidenskabelige og tekniske videnskaber

Publiceret Oktober 2001

Det er gang på gang blevet slået fast at viden/knowhow er det som Danmark skal leve af. Velfærden i Danmark er et resultat af en sund eksport til udlandet, et overskud på betalingsbalancen. Danmarks eksport er funderet på viden og ikke en stor forekomst af råstoffer. Set i dette lys er det dybt bekymrende at naturvidenskabelige og tekniske videnskaber er så upopulærere, at mange unge fravælger dem. Dette vil på længere sigt vil undergrave Danmarks eksport og dermed velfærd.

Lad os med det samme slå fast at arbejdet inde for de tekniske og naturvidenskabelige fag er vanvittigt spændende. I modsætning til mange andre fag (og specielt de humanistiske discipliner) kan man opstille hypotese som kan undersøges eksperimentelt. Det er den perfekte kombination af praktisk arbejde i laboratoriet og teoretiske fordybelse – ikke inden for særlig mange andre områder opnår man denne optimale vægtning. I det lange løb munder de fleste forskningsprojekter ud i konkrete opdagelser som kan hjælpe mennesket til et bedre liv.

Jobbet er altså som udgangspunkt attraktivt nok – så det må være andre faktorer som spiller ind i negativ retning, manglen på positive faktorer eller en kombination som gør, at de natur- og tekniske videnskaber vælges fra. Nedenstående er et bud på, hvad der skal ændres for at tiltrække flere til de naturvidenskabelige discipliner. Det er naturligvis ikke meningen at vi alle skal til at læse naturvidenskabelige fag, for så kan det heller ikke hænge sammen, og det bliver også et afstumpet samfund uden det humanistiske input. Men uden naturvidenskab kan vi god pakke velfærdsstaten Danmark sammen. For at få flere til at vælge de naturvidenskabelige uddannelser, forslås følgende tiltag:

Nysgerrigheden dræbes

De natur- og tekniske videnskaber finder svar på spørgsmål. Børn er nysgerrige fra naturens side, men når de skal til at vælge videregående uddannelse har de mistet denne nysgerrighed. Undervisningen inden for de naturvidenskabelige områder i folkeskolen og i nogen grad gymnasiet er for dårlig. Den tager ikke i stor nok udstrækning udgangspunkt i spørgsmål og eksperimentelle hypoteser. Et simpelt eksempel: Hvis man skal lære: NaOH + HCl → H2O + NaCl så bør man tage udgangspunkt i spørgsmålet: Hvorfor bliver det en neutral væske når man hælder NaOH og HCl sammen? Og følge det op med hypotese som kan testes: Hvis HCl har dobbelt styrke af NaOH vil det betyde opløsningen ender med at være sur - og så teste det. Men der skal selvfølgelig også terpes udenadslære lige som der skal terpes staveord i dansk. Måske vil det tage lidt længere tid at nå gennem pensum, måske ikke – men med mere motiverede elever når man mere. I gymnasiet står det noget bedre til, men her har man jo også lærere som har været igennem en hypotesedrevet uddannelse og så er fundamentet noget bedre for at lave hypotese drevet undervisning, da eleverne nu har 9-10 skolegang i bagagen.  

Den usynlige naturvidenskab

Når man vælger uddannelse vælger man naturligvis mellem de uddannelser som man kender til. De fleste naturvidenskabelige uddannelser er kendt fra gymnasiet, da de er skemafag, med få undtagelser som de bioteknologiske uddannelser. Så det er generelt ikke derfor at naturvidenskab bliver fravalgt. To store grunde til at naturvidenskab vælges fra er - foruden at nysgerrigheden dræbes - at samfundet ikke giver nogen omtale eller anerkendelse af naturvidenskabelige forskere og forskning. Og når der endelig er lidt fokus på naturvidenskab så er den desværre normalt negativ. Det som naturvidenskaben mangler er anerkendelse, positiv omtale, synliggørelse og helte/stjerner.

Hvis den naturvidenskabelig forskning bare fik halvt så meget spalte plads, omtale, fokus og heltedyrkelse som dansk fodbolds superliga, ville de naturvidenskabelige uddannelser svømme i ansøgere. "Normal" reklame er ikke vejen frem. Det, der skal til er flere programmer som "En hjerne frem" og "Viden om" – og i den gode sendetid. Når en dansk gruppe får en artikel i et "high impact" tidsskrift skal det følges op med samme intensitet som et topopgør i den danske superliga. Ikke blot for at gøre det, men fordi det faktisk er en kæmpe præstation af den gruppe som har fået artiklen. Lige nu er det ansigt man ser af naturvidenskaben, Holger Beck Nielsen. Han er også dygtig nok, det er ikke det, men når han får så meget tid i forhold til andre – så danner det et skævt billede af naturvidenskaben. Jeg kan godt se at der er mere TV i at interviewe Holger Beck Nielsen, end anden helt normal forsker som har gjort en tilsvarende interessant opdagelse. Jeg taler ikke om politisk hjernevask af den danske befolkning, blot om en fair behandling af naturvidenskaben og de tekniske fag. For det er interessant, og det er naturvidenskaben og de tekniske fag som skal skaffe en stor del af den penge som skaber den danske velfærd.

Man skræmmes væk

En tredje væsentlig grund til at der kommer for få kandidater ud fra de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser er at uddannelserne og forholdene på de højere læreanstalter er for dårlige. Undervisningen er for dårlig, bygninger og lokaler er nedslidte og utidssvarende og uddannelserne er ikke fulgt med tiden (fx er bioinformatik endnu ikke blevet indført på den biokemiske uddannelse ved Københavns Universitet!).

For at få flere til at være de naturvidenskabelig/teknisk uddannelser har der været talt om at man skulle give de studerende som vælger en sådan uddannelse mere i SU - dette er ikke noget som i nævneværdig grad vil give flere og bedre kandidater. Derimod håber jeg at man vil bruge penge på det som står ovenfor, og jeg håber at dette vil sætte mere end blot tanker i gang rundtomkring for nu skal der gøres noget. Der har været nok snak og skriverier – nu er det tid til aktion.