Angsten for generne!

Publiceret Oktober 2001

Jeg sad og så et program i fjernsynet om fremtidens genteknologi på en af de her moderne kanaler kaldet Discovery. Pludselig slog det mig at mine børn eller måske deres oldebørn vil komme til at leve i en verden, hvor de selv bestemte og kontrollerede, hvilke gener de ville give videre til deres børn. Eller hvis Danmark til den tid var et diktatur ville børnenes egenskaber være bestemt af et centralt sygehus, Oh fagre nye verden. Alle disse tanker jog rundt i hovedet på mig.

Det var så her, da jeg først fik tænkt mig om, at min tryghed ved mine børns beslutningsevne gjorde sig gældende. Mine børn kan i fremtiden godt finde ud af at beslutte hvad de selv vil og kan og også se konsekvensen af deres egne beslutninger. Jeg har fuld tillid til mine børn. Jeg begyndte at tænke på hvorfor jeg egentlig var blevet foruroliget. Hvad fik mig til at tænke på situationer som intet eller kun lidt havde med den nuværende virkelighed at gøre? Hvorfor havde jeg på et tidspunkt ingen tillid til mine egne børns beslutningskraft?

Nu bør jeg nok præsentere mig selv for læseren. Jeg har arbejdet i forskellige sammenhænge med genteknologi og fødevarer og er en stor fortaler for at bruge genteknologien til at forbedre fødevares egenskaber og kvalitet. Jeg ved at genteknologien, hermed mener jeg teknologien uden at tage stilling til de fremkomne produkter, er fuldstændig uskadelig i sig selv sammenlignet med den mere klassiske teknologi, som historisk kaldes for f. eks. planteforædling. Ofte bruges i den klassiske teknologi kraftige mutagene stoffer, som f. eks. ultraviolet-bestråling eller reagenser som ændrer DNA-molekylerne kemisk. Kendetegnet for denne type er at de virker stort set fuldstændig vilkårligt, hvilket vil sige at alle gener kan ændres og bliver det uden nogen styring. Resultatet ser vi først når f. eks det "forædlet" korn står på marken med sine 1000 nye egenskaber.

Hvorfor er jeg ikke i fuldstændig panik over denne totalt ukontrollerbare spredning af klassisk forædlet plantearter som aldrig før har set dagens lys og kan, hvis jeg rationelt lytter til genteknologiens modstandere, forårsage enorme miljøkatastrofer langt ud i fremtiden. Dette her er en ren rationel tankerække, for hvis et genteknologisk produkt, hvor en (1) egenskab eller gen er ændret eller nyt, hvad sker der så ikke hvis ti, hundrede eller tusinde egenskaber er ændret, som i første generation af klassisk forædlede planter? Næsten alle har en potteplante hjemme i stuen, som aldrig ville findes i naturen, men som er fremstillet ved klassisk forædling. Tænk nu på den katastrofe som kunne ramme vores økologiske system, hvis begoniaen slap ud? Skræmmende eller hvad? Men det er her det kendte og emperiske kommer ind. Vi ved jo alle af erfaring at vi ikke behøver at være nervøse for traditionel planteforædling. Planteforædling er velkendt og trygt, som teknologi betragtet, i hvert fald for langt de fleste her i landet.

Hvad var det så som fik mig til at blive foruroliget på mine børns vegne, da jeg så TV-programmet fra Discovery? Nøjagtig den samme angst for det ukendte, som genteknologiens modstandere er ramt af. Dilemmaet mellem kaos og kontrol. Angsten for forandringen. Vi bliver alle nervøse og måske så skræmte at vi løber bort hvis provokationen eller den tankemæssige forandring bliver for stor for os selv. Denne hårfine grænse er ikke ens hos to mennesker. Det er denne angst for det ukendte og den mulige forandring genteknologiens modstandere bruger i debatten: "Vi (modstanderne) kan jo ikke vide konsekvensen af vores handling flere år ud i fremtiden". Det vil sige at ikke kun det ukendte og den manglende kontrol "vi kan ikke vide", men også forandringen "konsekvensen af vores handling" bliver flittigt brugt. Resultatet er at genteknologiens modstandere effektiv frembringer angst hos de fleste, uden at der nødvendigvis ligger noget rationelt bag angsten.

Jeg kan ikke lade være med at stille mig selv det spørgsmål: "Hvad er det genteknologiens modstandere vil opnå?" Jeg synes det er svært at komme med et svar, da jeg ikke kan se nogen objektiv logik i deres argumenter. Og som naturvidenskabelig forsker kan argumenterende følelser være svære at forstå og endnu sværere at argumentere logisk i mod. Jeg tror de vil opnå at få kontrol over hvad jeg laver og hermed magt, eller hvis det ikke kan lade sig gøre, så obstruere enhver styring af livet som jeg kunne udøve. Der hvor det især går galt i mine øjne er den åbenlyse obstruktion af enhver styring af livet som jeg opfatter mine modstandere argumenterer for. Styring af livet sker allerede og har gjort det i mere end tusinde år. Vi har ikke længere natur i klassisk forstand, men har opdyrket og hermed styret vores natur i flere hundrede år. Især inden for de sidste hundrede år har næsten al plantevækst i Danmark været forædlet og styret, måske især hjemme i vindueskarmene hos os alle. Den store forskel med den moderne genteknologi kontra den klassiske teknologi er at med den moderne genteknologi ved vi hvad vi gør med en sikkerhed som er mange gange større end med f. eks. den klassiske planteforædling. Men det er jo ikke den klassiske teknologi mine modstandere vil forbyde. Den bliver i mine ører næsten forhøjet til en religiøs tro. Hvis jeg rationelt skal godtage argumentet om at genteknologisk fremstillede planter er af det onde må jeg umiddelbart konkludere at klassisk fremstillede planter må være ti til tusinde gange mere onde. Og fra eksemplet med begoniaen ved vi jo med vores erfaring at det er noget vrøvl.

Jeg tror mine modstandere bliver ved med at bruge usikkerheds argumentet fordi det kan bruges som effektivt skræmmebillede, ligesom skærsilden blev brugt som løftet pegefinger tidligere i vores historie. Det er den samme form for argumentation, som kirken brugte til at argumentere for at jorden var flad. Mange mennesker var skræmte til at tro de ville falde ud over jordens kant, hvis de drog ud mod det ukendte. Med disse argumenter fik kirken næsten eneret på sandheden og hermed styring af livet.

Skræmmebilleder er en meget effektiv måde at opnå magt over andre mennesker, men ofte har de en yderligere effekt, hvilket er at de bremser enhver videre udvikling eller fremskridt og status quo kan opretholdes effektivt. En verden uden udvikling er ikke en verden jeg bryder mig om.

Genteknologiens modstandere har effektivt fået sat en stopper for udviklingen og vi er nok 10-15 år bagud i forhold til hvor vi kunne have været indenfor f. eks de meget sikre genteknologiske fødevarer. Jeg tror vi skal se på os selv først i den sammenhæng. Jeg er ligesom mange af mine kollegaer chockeret over aggresiviteten i mine modstanderes sind og har derfor ikke deltaget i debatten. Samtidig er alle genteknologiske produkter indenfor fødevarer blevet holdt tilbage, hvilket jeg tror er medvirkende til at fremmedgøre disse produkter for alle. Det vigtigste jeg kan gøre er at vise disse produkter igen og igen til alle der vil se dem, for derved at alle med selvsyn kan se at de ligner de sædvanlige produkter og måske oven i købet smager bedre. Lad folk se og føle på det ukendte og trygheden vil komme. Det kan så være at folk ikke vil have dem, fordi de ikke kan lide smagen eller hvad ved jeg, men det har min respekt. Jeg har ingen respekt for folk som ikke vil ud og sejle fordi de tror at jorden er flad, men jeg har respekt for folk som ikke vil ud og sejle fordi de bliver søsyge.