Biotech Research and Innovation Centre (BRIC)

Publiceret Oktober 2001

Det kommende BioCenter i København, vil om få år danne rammen om en ambitiøs dansk satsning på det bioteknologiske forskningsområde. Et nyt forskningscenter, Biotech Research and Innovation Centre - "BRIC", vil blive etableret som en interdisciplinær, bioteknologisk forskningsenhed, med en målsætning om at skabe forskning i international klasse og samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet.

Hvorfor BRIC?

Ser man på vores nærmeste naboer i Sverige og Tyskland, har man her igangsat en række initiativer til styrkelse af den bioteknologiske forskning. Følgende kan nævnes som illustrative eksempler:

  • SWEGENE – The Postgenomic Research and Technology Programme in South Western Sweden. Teknologi-orienteret svensk samarbejde mellem Lunds Universitet, Göteborg Universitet og Chalmers tekniske højskole, delvist finansieret af Wallenberg-stiftelsen og med et samlet budget på 620 mio. SEK for perioden 2000-2005
  • Biomedicinskt Centrum. Lund Universitets største forskningscenter med 700 ansatte i et nyt forskningsbyggeri på 41.000 m2
  • Max Planck Institute of Molecular Cell Biology and Genetics, Dresden. Nyt post-genomt molylærbiologisk center etableret i 2001

Det er derfor glædeligt, at Forskningsministereriet i 2000 besluttede at etablere BRIC og opføre BioCentret på Tagensvej i København.

Organisation

BRIC etableres som en særlig enhed (Universitetslovens §12,1) under Københavns Universitet, med egen bestyrelse og direktør. Følgende institutioner er medlemmer af BRIC:

  • Københavns Universitet (værtsinstitution)
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
  • Forskningscenter Risø
  • Hovedstadens Sygehusfællesskab
  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BRICs bestyrelse er sammensat således, at hver medlemsinstitution er repræsenteret med 1 plads i bestyrelsen, mens 4 medlemmer, herunder bestyrelsesformanden, er repræsentanter fra erhvervslivet direkte udpeget af BRICs resortminister. Disse 4 medlemmer er:

  • Lise Binderup, Løvens Kemiske Fabrik A/S
  • Klaus Bock, Carlsberg Laboratorium
  • Claus Bræstrup (formand), H. Lundbeck A/S
  • Niels Peter Fiil, Novo Nordisk A/S

Den daglige ledelse af BRIC skal varetages af en direktør, som udover at være ansvarlig for den overordnede ledelsesfunktion forventes at fungere som forskningsleder for en af BRICs forskningsgrupper. BRIC-bestyrelsen behandler i øjeblikket (oktober 2001) ansøgninger til direktørstillingen. Direktøren vil spille en vigtig rolle med hensyn til formulering af BRICs strategiske forskningsmålsætninger og identifikation af egnede videnskabelige fokusområder.

Forskning

BRIC-bestyrelsens foreløbige arbejde med at definere den forskningsmæssige profil i BRIC tager udgangspunkt i anbefalingerne givet i styregruppe-rapporten "Biotech Research and Innovation Centre (BRIC)"udgivet af Forskningsministeriet i 1999. Den daværende styregruppe under ledelse af Forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisk, anbefalede i rapporten at BRICs forskningsmæssige fokus skulle rettes mod bioinformatik, genekspression og genregulering samt transgen teknologi.

BRIC vil med stor sandsynlighed organiseres forskningsmæssigt omkring biologiske emneområder, men den konkrete forskningsstrategi for BRIC vil blive fastlagt i samarbejde med BRICs kommende direktør.

Personale og økonomi

BRIC vil fuldt operationelt beskæftige ca. 150 personer incl. teknisk og administrativt personale. Personalet i BRIC vil bestå dels af personer ansat af BRIC, og dels af personale ansat ved BRICs medlemsinstitutioner eller hos andre samarbejdspartnere og med midlertidigt tjenestested hos BRIC. Bestyrelsen arbejder med udgangspunkt i en organisatorisk model, der fordeler BRICs personale på 5 forskningsgrupper a ca. 30 personer. Hver af disse grupper vil ledes af en professorkvalificeret forskningsleder. Driftsøkonomisk vil BRIC baseres dels på bidrag fra medlemsinstitutionerne, dels en forventet årlig driftsbevilling på ca. 25 mio. kr. fra Undervisningsministeriet. Herudover forventes det at BRIC vil kunne tiltrække betydelige midler fra fondsdonationer og fra erhvervslivets virksomheder og organisationer.

BRIC i BioCentret

BioCentret vil i alt udgøre ca. 28.000 m2 på Tagensvej, hvoraf BRIC vil råde over ca. 7.500 m2. Biocentret vil, ud over at huse BRIC, blive den nye basis for Molekylærbiologisk Institut, Københavns Universitet, samt Finsenlaboratoriet og Bartholin Instituttet under Hovedstadens Sygehusfællesskab. Denne koncentration af forskningskræfter vil åbne mulighed for nye og interessante samarbejder i det bioteknologiske forskningsmiljø, hvilket BRIC ønsker at bidrage til som en aktiv partner i BioCentret.

BioCentrets fællesfaciliteter omfatter bl.a. en moderne dyrestald, et gen-klasse III laboratorium samt et auditorium doneret af Lundbeckfonden. Herudover vil en række teknologier kunne etableres i fællesskab af BioCentrets parter, eller benyttes på tværs af de organisatoriske skel. Partnerskabet åbner således mulighed for etablering af funktioner, der af kapacitetshensyn ville have været vanskelige at finansiere for de individuelle parter i BioCenter-samarbejdet.

Placeringen af en kommende bioteknologisk forskerpark på Tagensvej, i nær tilknytning til BioCentret, rummer endnu et spændende perspektiv for forskningsmiljøet i centret. Det vil således blive muligt for forskerne i BRIC og i det øvrige BioCenter at etablere virksomhed få meter fra deres egne laboratorier, i et område med umiddelbar adgang til en række vigtige kerneteknologier.

BioCentret på Tagensvej forventes ikke indflytingsklart før i slutningen af 2004. BRICs bestyrelse har på den baggrund konkluderet, at det er relevant at påbegynde forskningsaktiviteter i midlertidige lokaler, således at dele af BRICs forskningsorganisation kan være etableret og fungerende når Biocentret står færdigt. Den praktiske realisering af disse planer er dog endnu uafklaret.

Som nævnt i begyndelsen af denne artikel, vil vores nationale kompetencer og konkurrencedygtighed på det bioteknologiske forskningsområde i de kommende år blive udfordret. Her tænkes ikke blot på den bioteknologiske grundforskning, men i lige så høj grad på det forretningsgrundlag vores forskningsbaserede, bioteknologiske virksomheder hviler på, i form af den innovative erhvervsforskning. Det er en klar målsætning for BRIC at tage denne udfordring op, og at medvirke til at sikre dansk bioteknologisk forskning en stærk position i den post-genome æra.