ATV: Tænketank, netværksdanner og forskningspolitisk interesseorganisation

Publiceret Oktober 2001

Danmark kom relativt sent i gang som industrination af betydning. Industrien stod langt op i dette århundrede i skygge af landbruget, og med få undtagelser var industrivirksomhederne hjemmemarkedsorienterede og ikke særlig teknologisk avancerede. Erhvervslivets egen teknisk-videnskabelige forskningsindsats var meget beskeden, og berøringsfladerne mellem videnskabelig forskning og erhvervsliv var få og begrænsede. Kun nogle enkelte produktioner, som f.eks. fremstillingen af insulin, kunne siges at være konsekvensen af systematisk videnskabelig forskning. Videnskabelig forskning var en sjældenhed i industrien.

Professor P. O .Pedersen, som blev den første præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, var meget optaget af at styrke båndene mellem erhvervslivet og den teknisk-videnskabelige forskning og i det hele taget styrke uddannelse og forskning. Det betragtede han som helt afgørende for, at Danmark kunne klare sig i den internationale konkurrence. Den opfattelse er stadig grundlaget for ATV's virksomhed.

I 1937 holdt P. O. Pedersen, som også var rektor for Polyteknisk Læreanstalt - i dag DTU - et foredrag i Industriforeningen, hvor han fremlagde sine visioner. Han understregede Danmarks mangel på råstoffer, de dystre udsigter for landbrugseksporten, den begrænsede investeringskapital.

"Vi har kun en Faktor, som vi har Mulighed for at bringe i Vejret: Vor Dygtighed … kun ved intenst Forskningsarbejde indenfor alle vore Produktionsgrene kan vi haabe at vinde Kapløbet om markederne; det middel benytter vore konkurrenter; vi bliver nødt til at gøre det samme", sagde han blandt andet i foredraget, som nærmest blev en programerklæring for Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Akademiet blev oprettet samme år med en formålsparagraf, der lød på "at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og anvendelsen af dens resultater til gavn for det danske erhvervsliv".

I dag lyder formålsparagraffen lidt anderledes: "Akademiet er en uafhængig institution, der har til formål på et fagligt grundlag at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det danske samfund".

Erhvervslivet er skiftet ud med den bredere formulering "samfundet". Det kan ses både som et udtryk for, at forskningen og dens resultater ikke blot anvendes i det, der snævert betegnes som erhvervslivet, og for, at erhvervslivet er en del af helheden, samfundet, ikke et løsrevet fænomen, hvis trivsel er uafhængig af det omgivende samfund. Uafhængigheden og understregningen af, at ATV er en privat organisation, er der ikke rokket ved.

Akademiet havde fra begyndelsen et par hundrede medlemmer. Det var fremtrædende personer fra den teknisk-videnskabelige forskning og industrien. Ved at bringe dem sammen ville initiativtagerne øge ide- og erfaringsudveksling mellem forskellige teknisk-videnskabelige discipliner og mellem forskning og erhvervsliv. I dag ville vi kalde det netværksdannelse, og det er stadig et af ATV's vigtige formål.

Men Akademiets virksomhed skulle ikke begrænses til den mere uforpligtende netværksdannelse. Det skulle også fungere som en tænketank ved at iværksætte konkrete udvalgsarbejder om teknisk-videnskabelige problemstillinger. Også meget konkrete erhvervsfremmende initiativer i form af oprettelse af institutter og selskaber var fra begyndelsen en vigtig del af Akademiets virksomhed.

Allerede i 1937 blev det første forskningsinstitut i ATV-regi, Køleinstituttet, senere Køleteknisk Forskningsinstitut, oprettet. Det eksisterede som et ATV-institut frem til 1961. Samme år blev nedsat et konserveringsudvalg og et terminologiudvalg, som bl.a. skulle arbejde for fælles skandinaviske tekniske benævnelser.

I løbet af det følgende tiår blev der nedsat over 30 udvalg og oprettet en halv snes institutter i ATV-regi. Det stod klart, at P. O. Pedersen havde identificeret et stort og reelt behov for en mere systematisk, videnskabelig baseret tilgang til mange af erhvervslivets og samfundets problemer i det hele taget, da han tog initiativ til oprettelsen af ATV.

I de følgende årtier blev der både nedsat mange udvalg og oprettet institutter og selskaber i ATV-regi. En del institutter og selskaber er fusioneret eller ophørt, andre er fortsat i ændret skikkelse, uden formel tilknytning til ATV, mens seks, med i alt godt 1600 medarbejdere, fortsat er ATV-institutter. Det vil sige, at de er selvstændige forsknings- og udviklingsinstitutioner, hvis bestyrelser udpeges og vedtægter fastlægges af ATV.

I 1971 tog ATV initiativ til oprettelse af Erhvervsforskeruddannelsen, som Akademiet har administreret siden. Næsten 1000 forskere er til dato uddannet under ordningen, hvor ph.d.-studerende erhverver både deres ph.d.-grad og titlen erhvervsforsker ved at udføre et forskningsprojekt, som tilrettelægges i samarbejde mellem en virksomhed og et eller flere universiteter.

Det er ikke mindst den bioteknologiske og farmaceutiske industri, som, især i de seneste år, har samarbejdet med ATV og universiteterne om at uddanne erhvervsforskere.

I 1937 var ATV næsten alene om at tage initiativer af den karakter, som er blevet Akademiets kendemærke. I dag er der langt flere om budet: Offentlige og private organisationer arrangerer høringer og rundbordssamtaler, nedsætter udvalg og udgiver rapporter, analyserer samfundsmæssige problemstillinger med teknisk-videnskabelige aspekter og giver deres bidrag til den offentlige debat om den type spørgsmål.

I kraft af sin uafhængighed og bredden i medlemskredsen, der i dag udgør godt 600, har ATV imidlertid stadig et omdømme, som betyder, at Akademiets rapporter og øvrige bidrag til samfundsdebatten har betydelig vægt. Et eksempel er ATV-udvalget om Mikrobiologiske Kriterier for levnedsmidler, som afleverede sin rapport sidste år. Rapportens anbefalinger om bl.a. nøje definerede mikrobiologiske kriterier for relevante mikroorgamismer som grundlag for analyser af fødevarer, egenkontrol i virksomhederne og forbedret overvågning af fødevarebårne sygdomme kom i vid udstrækning til at danne grundlag for forslagene fra den arbejdsgruppe, som senere på året fremsatte forslag om en modernisering af den mikrobiologiske fødevarekontrol.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber har ikke mindst markeret sig som en forsknings- og uddannelsespolitisk interesseorganisation med en række rapporter de seneste år. Den senest udkomne er "Viden og Velfærd – Visioner for dansk forskning", som udkom i slutningen af august, og som omtales nærmere i næste artikel.

ATV-institutter:

  • Bioteknologisk Institut
  • Dansk Maritimt Institut
  • Dansk Toksikologi Center
  • DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik
  • DHI- Institut for Vand og Miljø
  • FORCE Instituttet
  • ATV-selskaber:
  • ATV-Fonden for Jord og Grundvand
  • Miljørisikorådet
  • SEMAPP, Selskabet for Maskinteknisk  Proces- og Produktionsteknik