Forskningsmiljøer som forskningsobjekt

Publiceret Oktober 2001

Vi kender alle eksempler på gode og dårlige forskningsmiljøer. Bo Jacobsen og Mikkel Bo Madsen har i deres undersøgelse af danske forskningsmiljøer karakteriseret det gode forskningsmiljø nærmere.

Jeg var som specialestuderende på "Summer School" på en græsk ø, medbringende en poster. Det, der gjorde størst indtryk på mig var en samtale med en ældre herre, som genkendte adressen på min poster. Han fortalte med julelys i øjnene om en sommer i 1960?erne i Ole Måløes laboratorium med smarte biler, høj cigarføring og lange, intense diskussioner på kanten af skrivebordet om hvordan bakterien Eschericia coli egentligt gror. Der var ingen tvivl om, at den sommer i "The Copenhagen School" var en af de mest inspirerende videnskabelige oplevelser han havde haft i sin lange karriere.

Det var netop sådanne forskningsmiljøer, Mikkel Bo Madsen prøvede at karakterisere i et foredrag om "Hvad er god forskning" med udgangspunkt i hans og Bo Jacobsens undersøgelse af danske forskningsmiljøer.

Forfatterne har undersøgt forskningsmiljøet på 12 institutter indenfor universiteter og højere læreanstalter. De interviewede 258 forskere, og besøgte de 12 institutter for at beskrive dem nærmere. Institutterne var repræsentative for hele universitetet, og dækkede samfundsfag, humaniora, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og de tekniske videnskaber.

Forskerne blev bedt om at beskrive forskningsmiljøet på deres institut, samtidig med at de skulle vurdere forskningskvaliteten (!) i forhold til sammenlignelige institutter. Det viste sig, at forskerne havde en meget klar fornemmelse af kvaliteten af deres lokale forskningsmiljø. Og de var meget konsistente. Således var et institut, der for 10 år siden i en undersøgelse var bundscoren med et elendigt forskningsmiljø, stadigt lige ringe.

Forskningsmiljøet på det bedst fungerende institut var karakteriseret ved:

  • godt samspil og tæt forbindelse mellem forskning og undervisning. Begge elementer var højt prioriterede. Institutseminarer blev prioriteret højt af alle.
  • institutlederen var med til at skabe en god stemning
  • det sociale fællesskab var højt prioriteret. Der var åbne døre langs gangene, opslagstavlerne blev flittigt brugt
  • man udviste faglig interesse for kollegers forskning, også selvom det lå udenfor ens eget forskningsfelt. Kollegers produktion blev læst og kommenteret.
  • ambitiøst forskningsmiljø med høj produktivitet
  • forskellige fag opfattelser blev oplevet som en styrke
  • høj selvbevidsthed og selvtillid
  • tydelig institut identitet

Omvendt er forskningsmiljøet på det dårligst fungerende institut karakteriseret ved:

  • gammel, uløst konflikt mellem to dominerende personer
  • manglende respekt for kollegers forskning
  • gamle, uløste konflikter, der gjorde, at man ikke talte sammen
  • dårlig stemning, så mange valgte at arbejde hjemme eller tage orlov
  • ikke-eksisterende fagligt miljø
  • mistillid, utryghed, manglende opbakning og opmuntring mellem kolleger
  • dårlig kommunikation mellem valgte ledere og medarbejdere
  • økonomiske problemer i form af dalende studenter-tilgang og truende fyringer.

Forfatterne havde på forhånd hypoteser om, hvilke egenskaber, der ville hænge sammen med gode forskningsmiljøer.

Det var elementer som

  • forskningsmæssig produktivitet
  • forskningsmæssig kvalitet
  • forventning til eget niveau
  • gensidig accept blandt forskere
  • positiv vurdering af forskellighed
  • stemning
  • egen vurdering af forskningsmiljøet

Den parameter, der korrelerede bedst med vurderingen af eget forskningsmiljø var om forskelle i fag-opfattelser eller forskningstraditioner vurderes som noget positivt eller noget negativt. En positiv vurdering af forskellighed hang nøje sammen med en positiv vurdering af forskningsmiljøet.

Alt i alt kom der  ikke noget frem, man egentligt ikke vidste i forvejen, hvis man havde tænkt grundigt over, hvad et godt forskningsmiljø. De fremhævede faktorer ligger snublende nær mange af de faktorer, der generelt karakteriserer et godt psykisk arbejdsmiljø. Således var der nøje korrelation mellem høj oplevet forskningsfrihed og højt personligt velbefindende. Der var dog to ting, jeg synes er interessante at fremhæve. For det første viser undersøgelsen at det er godt for forskningen at opprioritere formidling af forskning (=undervisning) og at bruge tid på at interessere sig for andres forskning, selvom det er et stykke udenfor ens eget område. For det andet viste undersøgelsen at respekt for andres arbejde (forskning) er en enormt god prædiktor for eget velbefindende (godt forskningsmiljø) ? og det kan man jo godt lomme-filosofere lidt over.

Mikkel Bo Madsen blev spurgt om, hvordan man selv opbygger et godt forskningsmiljø. Han havde ingen svar på rede hånd, men nøjedes med at sige, at de i undersøgelsen havde prøvet at beskrivedet gode forskningsmiljø. Det var i spørgeskemaundersøgelsen fremgået meget klart, at forskningsmiljøerne var bemærkelsesværdigt konsistente over tid – både de gode og de dårlige. Selv når hovedparten af de ansatte var blevet udskiftet undervejs var grundstemningen på et institut uforandret. Det tyder på, at der sker en grundig socialisering af folk – både i positiv og negativ retning.

Det blev samtidigt fremhævet at et godt forskningsmiljø er meget skrøbeligt – 4 måneder uden lønmidler mellem to projekter er nok til at sprede forskerne i en gruppe og dermed ødelægge et godt forskningsmiljø, som det har taget 5-10 år at opbygge.

Supplerende litteratur:

Bo Jacobsen & Mikkel Bo Madsen: Hvad er god forskning? Hans Reitzels forlag, 2001.