Aktiv anvendelse af Intellectual Property Rights (IPR)

Publiceret Juli 2001

Ordet "bioteknologi" defineres, ved opslag i almindelige ordbøger, som "den tekniske udnyttelse af biologiske processer". Her anlægges en fortolkning hvor der er tale om reel udnyttelse af det biologiske felt. Fortolkningen giver indtryk af at det tekniske ikke bidrager væsentligt til interaktionen. En opfattelse der i høj grad beror på den traditionelle brug af bioteknologiske metoder, som de har været anvendt i århundreder. Introduktionen af avanceret fermenteringteknologi, genteknologiske metoder, genomics, proteomics og bioinformatik har dog ført til at der er etableret egentlige bioteknologiske dicipliner i grænserummet mellem biologi og teknik. I dette "bioteknologiske-rum" er opstået et økonomisk potentiale der har medført at der de seneste år har været udtalt aktivitet indenfor biotekområdet. Adskillige nye biotekvirksomheder er opstået og etablerede biotekvirksomheder har undergået strukturforandringer som akkvisitioner, fusioner, fissioner mm. Aktiviteten indenfor biotekområdet bunder ofte i forskningsmæssige resultater og mange nystartede biotekvirksomheder udspringer direkte af forskningsmiljøet hvor en bioteknologiske opfindelse har resulteret i en patent rettighed og derved sikret en økonomisk platform. Det er dog vigtigt for biotekområdets fortsatte succes at IPR* anvendes aktivt i biotekvirksomhederne, såvel de nye som de etablerede virksomheder. En aktiv anvendelse af IPR indebærer at IPR indgår som et naturlig element i virksomhedens strategi, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er tilfældet for en stor del af de bioteknologiske virksomheder.

Bioteknologi blev for alvor kendt og anvendt herhjemme for 15-20 år siden og såvel universiteters som industriens anvendelse af ordet "bioteknologi" resulterede i en øget fokusering på det bioteknologiske område. Flere og flere af de bioteknologiske principper/metoder fandt anvendelse i industrien og det var tydeligt at der var et potentiale for øget indtjening indenfor den bioteknologiske sektor. Et potentiale der kunne accelereres af et tæt samarbejde mellem forskning og udvikling internt i virksomheden (R&D) eller i et samarbejde med deltagelse af offentligt ansatte forskere. Et tæt samarbejde mellem universiteterne og industrien ville have været vanskeligt at forestille sig op gennem 1970?erne og i begyndelsen af 1980?erne, men i midt 1980?erne ændrede holdningen sig blandt de studerende og ansatte på universiteterne sig og industrien blev ikke længere opfattet som en ?sort? modstander men som en potentiel samarbejdspartner.

Potentialet indenfor samarbejde mellem universiteterne og industrien førte til at der herhjemme i slutningen af 1980'erne blev bevilget offentlige midler til færdiggørelse af "bioteknologiske kandidater" og efterfølgende til støtte af "bioteknologiske projekter". Som "bioteknologisk kandidat" var en mulig videre færden i forskningsverdenen ansættelse på forskellige af sådanne samarbejdsprojekter med aktiv deltagelse af en biotekvirksomhed. Ofte var der tale om et samarbejde mellem virksomhedens R&D-afdeling og de involverede offentligt ansatte forskere. Der var tale om udvikling/forskning med mere eller mindre direkte sigte på en egentlig industriel applikation. Det skete dog at et forskningsprojekt der byggede på en "god ide" og udviklede sig efter planen (forskningsplanen) blev vurderet af den pågældende virksomheds marketingafdeling og her fundet økonomisk uinteressant. Denne situation var selvsagt utilfredsstillende for alle parter. Forskningsmæssig kreativitet og vision var ikke kendetegnet for den typiske marketingafdeling og R&D stod ofte uforstående overfor den negative modtagelse af "deres projekt". En del forskere har oplevet denne "træghed" i industrivirksomheder og en naturlig følge har været at der fra forskningsmæssig side, såvel privat som offentligt, har været/er udbrydere der har søgt miljøer hvor deres ideer fandt/finder større opbakning.

Fundamentet for frembringelse af et "godt" forskningsmiljø, og deraf frembringelse af ideer der kan føre til en forretningsmæssig succes, kræver viden og opbakning i virksomheden fra alle involverede parter. Denne erkendelse har ført til at der i flere virksomheder er igangsat aktiviteter der skal danne basis for, og sikre, et innovativt miljø blandt alle ansatte. Det siger sig selv at en fælles innovationskultur kan være vanskelig at realisere, specielt i store etablerede virksomheder, hvor der traditionelt er langt mellem forskning, marketing, ledelse etc. Det er dog vigtigt for etablering af et tilfredsstillende forskningsmiljø for såvel den ansatte som for eventuel samarbejdende forskere fra fx universiteter, at virksomheden/organisationen forholder sig til denne situation og arbejder aktivt for at sikre opbakning omkring et forskningsprojekt ved at koordinere igangsættelse af projekter med den overordnede virksomhedsplan.

2001_3 haasum.gif
Figur 1. Forløb der kan resulterer i en
forretningsmæssig succes. Marketing,
R&D og IPR-koordinator identificerer
et område af fælles interesse indenfor
virksomhedens overordnede
forretningstrategi. Et samarbejde med
løbende evaluering starter og målet er
en forretningsmæssig succes.
(Copyright: Plougmann, Vingtoft &
Partners, 2001)

Et forhold der vanskeliggør denne proces er virksomheders/organisationers manglende viden indenfor og fokus på etablering og beskyttelse af IPR. De fleste danske virksomheder er aktive indenfor patentering. Der blev således indleveret 258 patentansøgninger indenfor det bioteknologiske område ved den Europæiske Patent Organisation (EPO) i år 2000. USA indleverede 7107 indenfor dette område. Når dette ses i lyset af befolkningstallet er der en aktivitet i Danmark der er dobbelt så stor som den i USA. Det er dog stadig et fåtal af de danske virksomheder der har en egentlig IPR-strategi og en aktiv anvendelse af denne. Etablering af en IP-rettighed, fx Indlevering af en patentansøgning der kan føre til et udstedt patent i en række udvalgte lande, er ikke meget værd hvis ikke den etablerede rettighed anvendes aktivt. En aktiv anvendelse af IPR indebærer at virksomheden har en overordnet strategi og at der indenfor denne strategi defineres indsatsområder hvor virksomheden vil forsøge at samle en del af sin forskning og etablere en platform hvorfra videreudvikling, såvel indenfor forskning som indenfor IPR, kan finde sted.

En forudsætning for en IPR-strategi er ansættelse af en IPR-koordinator "inhouse" der kan samarbejde med en IPR-virksomhed. IPR repræsenterer et bred felt hvor specialviden er en nødvendig forudsætning for professionel rådgivning i etablering og beskyttelse af IPR. Et sådan samarbejde sikre at en IPR-politik der følger virksomhedens overordnede forsknings- og forretningsmæssige strategi. Situationen som den ofte opleves er at der frembringes forskningsresultater der bliver patenteret, men at den egentlige IPR-politik mangler. Ideelt skulle billedet af en moderne biotek-virksomhed forme sig som illustreret på figur 1, med en stadig dialog mellem marketing, R&D og IPR-koordinator. Ved at arbejde langsigtet og i samarbejde kan der ydes en målrettet indsats med mulighed for ressource besparelser og frembringelse af et forskningsmæssigt resultat der kan føre til en forretningsmæssig succes.

En aktiv anvendelse af IPR omfatter: beskyttelse af nye opfindelser og beskyttelse af videreudviklinger af eksisterende processer/produkter ved patentering; ansøgning om og anvendelse af varemærker;  salg af opnåede patentrettigheder der ikke længere er attraktive for virksomheden, evt til en virksomhed indenfor et andet felt; udarbejdelse af licensaftaler (såvel udlicensering som indlicensering), evt. med konkurrenter, for at kunne sikre anvendelse af en patenteret opfindelse der er domineret af en anden patenteret opfindelse. En aktiv anvendelse af IPR starter typisk med identifikation af et felt indenfor et overordnet forskningsområde der har et forretningsmæssigt potentiale for såvel R&D, marketing, og IPR. Interesse skal i denne sammenhæng ses som et område hvor der er "plads" og mulighed for at opnå forskningsresultater der kan føre til etablering af en IP-rettighed. Herefter kan der indledes et samarbejde, med eller uden ekstern deltagelse, hvor der arbejdes rationelt og i stadig dialog mod en forretningsmæssig succes. 

Som patentkonsulent er en af hovedopgaverne at bistå virksomhederne i opbygningen af IPR-strategier samt i optimal beskyttelse af fremkomne forskningsresultater/opfindelser ved etablering af IP-rettigheder. Herved sikres mulighed for beskyttelse af egne økonomiske interesser, hvilket bl.a. har vist sin styrke idet flere opstartsvirksomheder indenfor biotek bygger deres forretning på en etableret IP-rettighed hvilket ofte er en vigtig forudsætning for finansiel støtte. Rådgivning indenfor IPR-området tilbydes bredt og dækker alle former for IPR især indenfor patenter, varemærker og design herunder udarbejdelse af ansøgninger, etablering af en egentlig IPR-politik og IPR-strategier, beskyttelse af IP-rettigheder, licensering, kommercialisering og forretningsudvikling.

Det bioteknologiske område ses stadig som et økonomisk vækstområde og i dag er der lige så mange bioteknologiske firmaer pr. indbygger i Danmark som i USA. Aktiv anvendelse af IPR en vigtig forudsætning for at understøtte denne vækst. I det omfang virksomhederne ikke selv er i besiddelse af den fornødne ekspertise er det muligt at hente rådgivning i konsulentfirmaer indenfor IPR og således sikre en fortsat udvikling indenfor det bioteknologiske område i Danmark til glæde for alle biotekvirksomheder såvel nye som gamle og samfundsudviklingen som helhed.

Note*: Det er blevet almindeligt også i Danmark at tale om IPR (= Intellectual Property Rights, her også omtalt som IP-rettighed) som fælles term for alle de rettigheder der udspringer af virksomhedens innovation og markedsføring.