Fokus styrker formidling

Publiceret Juli 2001

En journalist overværede for nyligt et halvdagsmøde ved Københavns Universitet. Det kurerede ham for den slags lyster for lang tid. Hvorfor er videnskabelige møder så uendeligt kedelige og søvndyssende? Det er fordi de mangler fokus.

Fra en lang liste over mødets indlæg er det undertiden muligt at vælge et foredrag ud, som er af interesse. Det er svært, fordi programmet kun giver titler på de enkelte foredrag. Titlernes fagsprog er ikke forståeligt for andre end forskerne selv. Hvis der er emner, der ligger tilhørerens speciale nær, så er de til gengæld ikke ret interessante for andre. De fleste indlæg tjener hovedsageligt til at pudse foredragsholderens glorie. Det kan være interessant, men kun hvis taleren har en rigtig god teknik og et meget tværfagligt emne.

Så punkt et: indkald til mødet på forståelig måde og beskriv så godt som muligt fokus og de enkelte foredrags indhold.

Formidlingsmæssigt er mange møder katastrofer. De bliver tilrettelagt ved at arrangøren inviterer en række forskere til at give foredrag uden at præciserere det overordnede tema eller det nærmere indhold. Resultatet bliver alt for tit en række foredrag uden den store sammenhæng og uden fokus. Det kan være forståeligt og perspektivrigt for garvede videnskabsfolk, der kender hele baggrunden, og de vil derfor vurdere mødet som vellykket. Men hvad med inviterede deltagere som for eksempel journalister? Vi er som universitetsansatte interesserede i, at vore aktiviteter omtales i medierne og vi er ofte frustrerede over, at det sjældent sker. Der er flere muligheder for at påkalde mediernes opmærksomhed, men en god indgang kunne være møder som fokuserede på og gik i dybden med et enkelt aspekt af et emne. Det er kun de aller mest hårdhudede pressefolk, der orker, gider eller har tid til at bruge en halv eller hel dag på at høre foredrag, der handler om talernes kæpheste.

Derfor punkt to: rediger indlæggene sådan at dem med størst almen interesse kommer samlet, enten først eller sidst.

På denne måde giver man deltagere lejlighed til at få et udbytte af mødet uden at kræve uafbrudt tilstedeværelse.

Offentliggjort i Universitetsavisen 2001. Gengivet efter aftale.