Foreningen af Bioteknologiske industrier i Danmark

Publiceret Januar 2001

Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark (FBID) blev dannet i 1987 med det formål at "fremme mulighederne for bioteknologisk forskning og produktion i Danmark og varetage virksomhedernes fællesinteresser i denne forbindelse, såvel nationalt som internationalt".

FBID har især været aktiv på to fronter. Via dialog med myndigheder har vi påvirket lovgivningen om genteknologisk forskning, produktion og patenter, såvel i DK som i EU. Vi har endvidere været aktive i den offentlige debat og foretaget en del oplysningsvirksomhed. Vi vil fremover i endnu højere grad tage emner op med særlig relevans for de mindre, nyetablerede bioteknologiske virksomheder.

Efter at de grundlæggende genteknologiske metoder blev udviklet i 1973-75 gik der ca. 10 år før de industrielle anvendelser begyndte at se dagens lys. I Danmark blev de 2 første produkter fremstillet ved hjælp af moderne bioteknologiske metoder human væksthormon udtrykt i E. coli (Nordisk Gentofte) og human insulin udtrykt i S.cerevisiae (Novo Industri) . Da de industrielle fremstillingsanlæg og produktionsmetoder skulle godkendes af myndighederne i 1985/86  blev industrien mødt med tøven og mangel på ekspertise, hvilket i høj grad truede virksomhedernes konkurrencesituation - dengang som nu var det at komme tidligt på markedet afgørende for den kommercielle succes af et nyt produkt.

Der opstod derfor et udtalt behov for at kommunikere med politikere, myndigheder, borgere, presse og andre interessenter (dengang kaldte man dem dog ikke for stakeholders!).  Sideløbende med debatten med myndighederne så vi en opblomstring af interessen blandt borgerne. Debatten var ofte meget følelsesladet og præget af, at forskerne og interesserede borgere ikke altid var på bølgelængde. Det var ikke usædvanligt, at der blev udtrykt tvivl om de såkaldte eksperters hensigter eller dømmekraft.

Jeg var f.eks. blandt initiativtagerne til et møde på en skole i Gentofte, hvor vi ville orientere de lokale beboere om vore planer vedrørende genteknologisk produktion af væksthormon. Vi forklarede bl.a. at den anvendte colibakterie var svækket og ikke kunne klare sig uden for laboratoriet. Dette blev mødt med nogen skepsis fra en kreds af deltagerne. En professor fra DTU mente, at den udtalte bekymring var ubegrundet og erklærede, at han ikke havde noget imod at drikke et glas vand indeholdende nogle af disse bakterier. Dette synspunkt blev imidlertid straks imødegået fra en anden deltager, som høstede stort bifald ved at erklære, at man ikke kunne regne med denne udtalelse, da den jo kom fra en ekspert!

De første produktionsansøgninger fra Nordisk og Novo blev behandlet ud fra den gældende miljølov, hvilket efter industriens opfattelse var hensigtsmæssigt på grund af miljølovens vide rammer. Myndigheder og politikere mente imidlertid, at der var behov for en særlov om genteknologi. Dette resulterede i at Danmark fik verdens første lovkompleks om genteknologisk forskning og produktion i juni 1986. Denne lovgivning og ikke mindst fortolkningen af den mindskede ikke behovet for en dialog med ovennævnte stakeholders, hvilket resulterede i at FBID blev dannet i 1987 med det formål at "fremme mulighederne for bioteknologisk forskning og produktion i Danmark og varetage virksomhedernes fællesinteresser i denne forbindelse, såvel nationalt som internationalt".

Det er interessant at se på navnene af de 12 stiftende virksomheder - flertallet er forsvundet på grund af fusioner, akkvisitioner og andre strukturændringer. Eksempler på dette er Alfred Benzon, De Danske Spritfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker, Nordisk Droge, Nordisk Gentofte, Novo Industri og De Forenede Bryggerier. Alene disse strukturændringer giver et fingerpeg om dynamikken i den Bioteknologiske industri - også i de store etablerede bioteknologiske virksomheder. De aktuelle medlemmer af FBID kan findes på vor hjemmeside www.fbid.dk

Vi har i den forløbne periode koncentreret os om virksomheder med såvel bioteknologisk forskning som produktion. Som jeg skal vende tilbage til forventer vi at ændre fokus i 2001, således at også mindre, forskningsbaserede virksomheder kan optages.

I den forløbne årrække har FBID især koncentreret sig om 2 udadvendte aktiviteter: via vor status som høringsberettiget i forhold, som vedrører lovgivning og myndigheds-praksis etc. omkring bioteknologi, forskningspolitik og patentforhold har vi haft en meget aktiv dialog med myndighederne og påvirket denne lovgivning såvel i DK som EU.

Den anden vigtige aktivitet har drejet sig om oplysningsvirksomhed vedr. bioteknologisk forskning, bioetik, GMO-debat etc., hvor vi har haft en løbende dialog med pressen, NGO?er, politikere, myndigheder etc., samt  udsendt en række publikationer og deltaget i en række høringer. I 1999 afholdte vi konferencen "25 år med genteknologi", hvor en livlig debat om genteknologi, bioetik mm. afsluttede med, at deltagerne kunne smage på genteknologiske produkter - herunder yoghurt baseret på GMO starterkultur.

Det var også på denne kongres, at miljøminister Svend Auken udtrykte håb om, at genteknologi og økologisk landbrug forhåbentlig i fremtiden kan forenes og også fremhævede, at det eneste positive og konstruktive afsnit man finder i Rio-konventionen er afsnittet om bioteknologi.

Blandt vore vigtigste konkrete resultater kan nævnes påvirkning af lovgivningen omkring bioteknologisk produktion, herunder den såkaldte "call in", som sikrer at godkendelser af bioteknologisk produktion vurderes centralt, ubureaukratisk og konsistent. Det lykkedes i 11te time FBID at få afværget, at fremtidige genteknologiske produktionsgodkendelser skal sendes til afgørelse i lokale amter og kommuner med deraf følgende risiko for lokalpolitik, bureaukrati og ikke-kompetente afgørelser.

Herudover har vi arbejdet på  forenkling af regelsæt, bekendtgørelser og praksis, lempeligere beskatning af gæsteforskere samt påvirkning af EU patent direktivet.

Blandt foreningens medlemmer finder vi i dag ikke blot de store, etablerede Biotek firmaer i DK, som startede foreningen, men også mindre, yngre virksomheder som M&E og Unizyme.

Vi står imidlertid nu i begyndelsen af en ny æra i det bioteknologiske miljø i Danmark, hvor vi ser en meget positiv udvikling omkring etablering af mange nye bioteknologisk virksomheder. Vi har set at etablerede virksomheder spinder nye bioteknologiske virksomheder af, som f.eks. Carlsberg/Combio og Novo Nordisk/ BioImage og Novo Nordisk/Leukotech. Vi har set at nye biotek virksomheder også begynder at spinde virksomheder af for at få nye anvendelser af teknologien, som f.eks.  Exiqon/Cureon og Neurosearch/NsGene. Vi har oplevet at amerikanske biotekvirksomheder etablerer brohoveder eller nye selskaber i Danmark, som f.eks. Medarex/Genmab. Vi har oplevet forskere fra etablerede virksomheder danne deres eget uafhængige firma som Profound (senere købt af Maxygen). Novozymes er fissioneret fra Novo Nordisk, hvorimod Genencor er delvis overtaget af Danisco efter købet af Cultor.

Sidst, men ikke mindst har vi set en række virksomheder udspringe af universitetsforskningen fra M&E til det nyetablerede 7TM.

Biotech venture miljøet er udviklet væsentligt de senere år, med stærkt forbedrede muligheder for fremskaffelse af risikovillig kapital, hvor vækstfondlån historisk set har haft stor betydning, men hvor "intelligente" penge fra danske fonde efterhånden har fået stigende betydning, ikke mindst Bankinvest og nyligt Novo A/S som en ny vigtig spiller.

På KVX index'et er optaget 4 bioteknologiske spillere: M&E, Neurosearch, Bavarian Nordic og Genmab. Børsintroduktionen har været succesrig ud fra den betragtning, at det ikke var svært at finde risikovillige investorer - til gengæld har kurserne været noget nervøse!

Disse virksomheder vil have nye ønsker til politikere og myndigheder og andre behov end de store og etablerede sværvægtere.

Vi har erfaret at FBID har stor indflydelse på trods af, at vi har ønsket at køre FBID som en "low budget" forening uden fast sekretariat og uden mulighed for at lave stor reklame for os selv.  Vore resultater er opnået via høringsberettigelse, vor gode dialog med politikere, presse og myndigheder og vore medlemmers betydning for det danske samfund. I bestyrelsen er vi blevet enige om, at vi gerne ser en række af de nye bioteknologiske forskningsbaserede virksomheder som medlemmer samtidig med, at vi forstærker vor fokus på de problemstillinger, som måtte være af særlig interesse for disse. Her kunne man f.eks. nævne

  • Fremskaffelse af risikovillig kapital
  • Produktion af forskere og udsultning af universiteter
  • Teknologi overførsel: Universitet - virksomhed
  • Forskerparker
  • Skattelovgivning
  • Fremskaffelse af ledere, iværksættere og bestyrelsesmedlemmer
  • Patentlovgivning
  • Bioetik/Dyreetik

Det er med stor glæde, at vi har set den bioteknologiske firmaeksplosion i Danmark. Vi har i dag lige så mange bioteknologiske firmaer pr. capita som i USA, selv om de danske virksomheder naturligvis typisk er langt mindre.

Vi vil i fremtiden se en restrukturering af disse virksomheder lige som universiteternes rolle som formidlere af teknologi, forskere og kuvøsemiljøer vil blive højaktuelle. FBID vil i denne sammenhæng ikke mindst i forhold til myndigheder, politikere, befolkning og presse søge at tjene de bioteknologiske virksomheders interesse - til glæde for det danske samfund!