Bioteknologi i det 21. århundrede

Publiceret Januar 2001

"Den grønne revolution finder guld" lød overskriften på en artikel i Science sidste år, som fortalte om fremstilling af gensplejsede ris som producerer provitamin A (b-caroten). Riskornene er farvet gule af b-caroten. Med støtte af Rockefeller Foundation, Det Schweiziske Føderale Institut for Teknologi og EU's bioteknologiske forskningsprogram har forskere indført gener for tre enzymer, der omdanner et forstadium af caroten i ris til b-caroten. Endnu er projektet på forsøgsstadiet, men beregninger viser at de gensplejsede planter kan producere provitamin A nok til at dække det daglige behov med en portion ris. Overskud af b-caroten i kosten har ingen skadelige virkninger i modsætning til overskud af vitamin A. Omkring halvdelen af jordens befolkning spiser ris og er afhængig af den som deres daglige føde, men ris er fattig på vitaminer. I Sydøstasien lider 70% af børn under 5 år af vitamin A mangel, som fører til synsforstyrrelser og øget følsomhed for sygdomme. Derfor er fremstilling af gensplejsede planter med bedre egenskaber og større næringsværdi et vigtigt fremskridt i ernæringen af jordens befolkning som når 7 milliarder i 2013.

Gensplejsede planter er et af de mange eksempler på anvendelsen af bioteknologi som vil ændre og forbedre vore levevilkår i de kommende årtier. Nye lægemidler, individuel medicinsk behandling, genetisk testning, sundere fødevarer, bæredygtig udvikling, mad til hele jordens befolkning, forbedret industriel produktion, renere miljø og bevarelse af truede dyrearter er eksempler på det bedste som bioteknologien har at tilbyde en verden hvor halvdelen af menneskeheden lider af sult, fejlernæring og sygdomme.

Udviklingen startede for 30 år siden med opdagelsen af restriktionsenzymer som skærer DNA på bestemte steder og gensplejsningen af DNA der var sammensat af forskellige stykker DNA. I 1975 udarbejdede forskere på den legendariske Asilomar konference forslag til retningslinier for arbejdet med DNA som blev grundlaget for de officielle regler fra National Institutes of Health i USA. De enorme muligheder i den nye teknologi blev hurtigt erkendt og i 1980 blev det første gensplejsede lægemiddel insulin anvendt til behandling af sukkersyge hos mennesker. Herefter fulgte anvendelse af genteknologi til fremstilling af andre lægemidler, opdagelse af sygdomsgener, påvisning af arveanlæg i fosteret og DNA fingeraftryk til identifikation i retssager. Udviklingen kulminerer i disse år med det humane genomprojekt og opklaringen af hele den menneskelige arvemasse.

Det er værd at minde om at indførelsen af den genteknologiske produktionsform i industrien i 1980?erne gav anledning til debat i Danmark og andre lande om sikkerheden og risikoen ved udslip af gensplejsede bakterier i omgivelserne. Med grundlag i Asilomar konferencens anbefalinger anvendtes bakterier og overføringsvektorer som var så svage at de ikke kunne overleve og fungere uden for laboratoriet. Mange talte dog for at indføre et moratorium for genteknologisk forskning og standse industriel produktion indtil mulige skader på miljøet og langtidsvirkninger af gensplejsning var belyst. Myndighederne indførte derfor strenge kontrolkrav som hæmmede den genteknologiske forskning i de første år. Reglerne blev senere lempede efterhånden som forskere og producenter indhøstede erfaringer. I dag foregår arbejdet med genteknologi efter internationale retningslinier som på den ene side sikrer både forskere, arbejder og forbrugere imod utilsigtede skader, på den anden side giver realistiske arbejdsforhold.

I løbet af de sidste 15 år har anvendelsen af bioteknologi til fremstilling af lægemidler, medicinsk diagnostik og tekniske produkter (enzymer, farvestoffer, kemiske stoffer) vundet almen accept hos folk i Europa og USA. Derimod er der stadig skepsis overfor gensplejsede afgrøder og fødevarer. I 1996-1997 gennemførtes en undersøgelse af den offentlige holdning til fem områder med anvendelse af bioteknologi i Europa og USA: genteknologiske lægemidler, genetisk testning, gensplejsede afgrøder, genmodificerede fødevarer og xenotransplantation dvs. transgene dyr til human transplantation. Undersøgelsen blev udført ved at interviewe et repræsentativt udsnit af befolkningen i de 15 medlemslande i den Europæiske Union samt Schweiz og Norge og efterfølgende i USA (ca. 1000 personer per land). Anvendelse af bioteknologisk fremstillede lægemidler og genetisk testning støttes af et overvældende flertal i både Europa og USA. I modsætning hertil er 1/3 af Europæere og Amerikanere imod xenotransplantation. Endelig er et flertal af den Europæiske befolkning imod anvendelse af bioteknologi til produktion af fødevarer og mange Europæere er skeptiske overfor genmodificerede afgrøder. I USA er gruppen af modstandere af genmodificerede afgrøder og fødevarer væsentligt mindre.

Hvad er årsagen til forskellen i holdningen til genmodificerede fødevarer og afgrøder mellem Europa og USA? Den første årsag er nyhedsmediernes indflydelse. Det er sandsynligt at den større omtale i aviser og TV har ført til mere negative holdninger i offentligheden i Europa sammenlignet med USA. Derimod var indholdet af mediernes dækning af bioteknologi ikke forskelligt i Europa og USA. Den anden årsag er tilliden til de officielle retningslinier for anvendelsen af bioteknologi. I USA blev de fleste vigtige regler indført efter en relativt kort offentlig debat i slutningen af 1980?erne. Da myndighederne i USA ikke anså bioteknologien for at udgøre en speciel risiko anvendte de eksisterende love for fysiske risici ved nye produkter til at regulere anvendelsen af gensplejsning. I Europa, derimod, har en forholdsvis langtrukken offentlig debat endnu ikke ført til en levedygtig international enighed om reglerne. De Europæiske myndigheder betragtede gensplejsning som en ny teknologi der kræver et sæt nye regler for både kendte og ukendte risici, herunder påvirkninger af miljøet. Den tredje årsag er betydningen af befolkningens viden for den offentlige meningsdannelse. Undersøgelsen testede to typer af viden om biologi og genetik, dels deltagernes videnskabelige viden gennem "lærebogs"-spørgsmål, dels deltagernes holdning til bioteknologi gennem truende beskrivelser af følgerne af gensplejsning. Europæerne havde på den ene side større viden om bioteknologi end Amerikanerne, men på den anden side større frygt for konsekvenserne, hvilket kan bidrage til forståelsen af folks mere positive holdning til bioteknologi i USA. Modstanden mod genmodificerede fødevarer i Europa i sammenligning med USA skyldes således forskelle i pressens omtale, myndighedernes regulering og befolkningens viden og frygt. 

I Danmark var forskere både på universiteter og i virksomheder tidligt i gang med anvendelsen af gensplejsning i grundforskning og produktudvikling. Pionerer indenfor den biokemiske forskning omtalt i BioZoom's historiske serie om store danske biokemikere i det 20. Århundrede deltog i udviklingen af det videnskabelige grundlag for bioteknologien. Medicinalindustrien (bl.a. Novo Nordisk) indførte bioteknologi i produktionen af lægemidler og var blandt de første til at markedsføre gensplejset insulin og væksthormon. Fødevareindustrien  (bl.a. Chr. Hansen og Danisco) indførte gensplejsede enzymer i osteproduktion og sukkerfremstilling. Efter denne lovende start forsatte virksomhederne med udvikling af gensplejsede planter. Herhjemme har bl.a. Danisco udviklet en kartoffel hvor stivelsesnedbrydningen er blokeret så der ikke dannes sukker under lagringen og fremstillet glyfosat (Roundup) tolerante sukkerroer så herbicid forbruget kan formindskes. Dyrkningen af disse planter med nyttige egenskaber er imidlertid stoppet af Europas selvvalgte tænkepause under det treårige moratorium for anvendelse af bioteknologi i landbruget. Moratoriet blev indført af politikerne for at imødekomme den stærke folkelige skepsis og give tid til en debat om hvad vi kan og vil med bioteknologien. Desværre har miljøorganisationer og aktionsgrupper været toneangivende i medierne og styrket befolkningens frygt for følgerne af anvendelsen af gensplejsede afgrøder og fødevarer. Forskere og industriledere har ikke haft held med at overbevise om bioteknologiens store muligheder for bedre sygdomsbekæmpelse og øget fødevareproduktion. Danskernes særegne skepsis overfor eksperter har modvirket en saglig debat og bred oplysning og ført til at dansk forskning nu er tilskuer til udviklingen indenfor bioteknologi. Politikere i andre europæiske lande først og fremmest England, Tyskland og Sverige har erkendt de store muligheder i den nye teknologi, men er også klar over den folkelige modstand og har indset at bioteknologien ikke kan indføres uden folkelig opbakning. Derfor har ledende europæiske politikere engageret sig personligt i spørgsmålet om bioteknologi i et forsøg på at fjerne den skæbnesvangre folkelige modstand. Nu kalder vi på de danske ministre og politikere som må gå aktivt og konstruktivt ind i debatten og sikre at Danmark fra at være et foregangsland indenfor bioteknologi ikke udvikles til et andenrangsland.