Hvis jeg var forskningsminister i stedet for forskningsministeren...

Publiceret Oktober 2000

Kommentarer til "Aftale om principper for forskningen"

Forskningsministeren har for nyligt offentliggjort en "Aftale om principper for forskningen". I den fremgår det, at fornyelse i forskningen skal ske ved at fremme store samarbejder mellem store forskningsgrupper i tværfaglige projekter.

At give store grupper penge til at starte nye områder op resulterer ofte i at man får den eksisterende (og ofte fremragende) forskning serveret i en ny indpakning. Det er fuldt forståeligt, da de store etablerede grupper ofte er førende indenfor deres felt, og derfor ikke motiverede til at slippe alt for at starte et nyt område op.

Jeg er overbevist om, at den nemmeste - og billigste - måde at skabe fornyelse i forskningen er at sørge for at de dygtige, kreative og innovative adjunkter, der er ansat på universitetet får driftsmidler nok til at kunne lave forskning, i stedet for  at skulle bruge krudtet på at skrive ansøgninger. Det behøver i virkeligheden ikke at være mange penge - bare nok at holde en selv og en laborant og en specialestuderende kørende. Som det er nu, dækker annuum på universiteterne mange steder lige udgifterne til kopimaskinen og måske også portoen og telefonregningen, men hvis man vil lave eksperimentelt arbejde, skal man skaffe sig eksterne midler. En anden løsning for adjunkterne er at lægge deres forskning op ad eksisterende grupper. På den måde kan man ofte få løst de finansielle problemer, men det resulterer også i, at nyansatte adjunkter ikke starter helt nye områder op. Derved fornyer universiteterne sig mindre end de kunne.

Det ville selvfølgelig også være bedre ressourceudnyttelse at adjunkterne med det samme kunne kaste sig over forskningen i stedet for at bruge tid (måske hele første år ud af tre korte år) på at skrabe penge sammen. Samtidig ville adjunkterne også få en bedre chance til at kvalificere sig til det lektorat, der forhåbentlig følger efter adjunkturet.