Aftale om principper for forskningen – indgået 24. maj 2000 af 9 partier i Folketinget

Publiceret Oktober 2000

Den politiske aftale på forskningsområdet skal medvirke til, at de samlede danske forskningsressourcer udnyttes optimalt, herunder at der sikres stabile rammer for forskningen. Aftalen skal fremme kvalitet og dynamik i den offentlige forskning ved at stadfæste princippet om en fri og åben konkurrence om forskningsmidlerne. Endvidere skal aftalen modvirke detailstyring af forskningens finansiering og forenkle finansieringssystemet. Disse mål skal nås gennem en særlig indsats på tre områder:

Rekruttering – gennem nye stillinger yngre forskere og midler til ph.d.-uddannelser og forskerskoler.

Fornyelse – gennem samarbejde på tværs af institutioner, faggrænser og erhverv, og intern omstilling på universiteterne via nye økonomiske incitamener.

Kontinuitet – gennem stabile økonomiske rammer for universiteterne og de statslige forskningsråd.

Initiativerne forudsættes udmøntet i de kommende fire år. Budgetterne vil indgå i den samlede prioritering ved udarbejdelsen af og forhandlingerne om finansloven. Der er således ikke med denne aftales indgåelse truffet beslutning om forskningsbudgetternes størrelse og indbyrdes prioritering.

Selve aftalen, som tidligere kunne læses på www.fsk.dk gengives herunder i et samlet dokument.

BioZooms redaktion inviterer hermed sine læsere til at kommentere aftalen og komme med alternative forslag. Læs de første kommentarer til "Aftale om principper for forskningen":

 

Aftale om principper for forskningen – indgået 24. maj 2000 af 9 partier i Folketinget

Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, CentrumDemokraterne, Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 er enige om følgende aftale om principper for forskningsområdet. Initiativerne forudsættes udmøntet i de kommende fire år. Budgetterne vil indgå i den samlede prioritering ved udarbejdelsen af og forhandlingerne om finansloven. Der er således ikke med denne aftales indgåelse truffet beslutning om forskningsbudgetternes størrelse og indbyrdes prioritering.

1. Formål

Forskning og opbygning af stærke forskningsmiljøer er en langsigtet proces, som stiller krav om kontinuitet i de forskningspolitiske prioriteringer og stabile økonomiske rammer - herunder stabilitet i midlerne til den basale forskning ? med henblik på at fastholde Danmarks placering i forhold til de lande, vi konkurrerer med, og som vi normalt sammenligner os med.

En stærk national forskning med moderne, dynamiske forsknings- og uddannelsesinstitutioner er afgørende for at omstille det danske samfund til den nye vidensbaserede økonomi. Samspillet mellem den offentlige og private forskning skal medvirke til at sikre innovation og konkurrenceevne, og universiteternes forskning skal bidrage til at sikre aktualitet og kvalitet i uddannelserne.

Ikke mindst via store satsninger som forskeruddannelsesreformen, universiteter i vækst, finanslovens årlige forskningspakker og den nye stillingsstruktur for universiteterne er det gennem det seneste tiår lykkedes at opbygge nye styrkepositioner og fastholde væsentlige dele af dansk forskning på et højt internationalt niveau. For at høste udbyttet af denne samfundsmæssige investering er det afgørende at fastholde en positiv udvikling i den offentlige forskning og ikke at rive ned, hvad der er bygget op.

En politisk aftale på forskningsområdet skal derfor medvirke til, at de samlede danske forskningsressourcer udnyttes optimalt, herunder at der sikres stabile rammer for forskningen.

Aftalen skal fremme kvalitet og dynamik i den offentlige forskning ved at stadfæste princippet om en fri og åben konkurrence om forskningsmidlerne.

Endvidere skal aftalen modvirke detailstyring af forsknings-finansieringen og nedbringe antallet af "cigarkasser" gennem en forenkling af finansieringssystemet. Samtidig må den ikke rykke ved forholdet mellem forsknings- og undervisningsaktiviteter på universiteterne.

Målene skal nås gennem en særlig indsats på tre områder:

  • Rekruttering – fødekæden til den offentlige og private forskning skal sikres via forskeruddannelserne, og generationsskiftet på universiteterne skal lettes gennem nye stillinger til yngre forskere. Der afsættes midler til ph.d.-uddannelser, forskerskoler og nye stillinger til rekruttering af yngre forskere.
  • Fornyelse – grænsebrydende forskning skal stimuleres gennem samarbejde på tværs af institutioner, faggrænser og erhverv, og intern omstilling på universiteterne skal fremmes via nye økonomiske incitamentstrukturer. Grundforskningen skal tilgodeses gennem omlægning af programfinansieringen i form af mere langsigtede satsninger og fokus på større tværgående forsker-grupper. Endvidere etableres der en særlig udviklings- og ledelses-pulje i tilknytning til universiteternes målopfyldelse og evne til omstilling.
  • Kontinuitet – universiteterne og de statslige forskningsråd skal sikres stabile økonomiske rammer. Programfinansieret forskning skal ikke pr. automatik videreføres ved bevillingsperiodens udløb. Men der skal skabes bedre mulighed for, at højt prioriteret kvalitetsforskning, finansieret via tidsbegrænsede bevillinger, kan indlejres permanent på institutionerne, og forskningsrådenes dynamofunktion skal sikres. Der afsættes midler til etablering af en særlig indlejringspulje, og der afsættes midler til fortsat sikring af forskningsrådenes frie fondsfunktion.

2. Rekruttering

Der er enighed om, at fødekæden til den offentlige og private forskning skal sikres via et løft til forskeruddannelserne, og at generationsskiftet på universiteterne skal lettes gennem nye rekrutteringsstillinger for yngre forskere.

2.1. Midler til ph.d.-uddannelse og forskerskoler
Den foreliggende evaluering af forskeruddannelsen taler dels for en forøgelse i antallet af ph.d.-studerende, dels for en højnelse af det faglige niveau og vejledningen i uddannelsen. Det skal sikres, at der følges op på evalueringen, og at forskeruddannelsen fortsat vil være fleksibelt reguleret med respekt for de forskellige fagområders særlige forudsætninger og behov.

Der er enighed om, at en forøgelse i antallet af ph.d.-studerende ikke må ske på bekostning af universiteternes faste videnskabelige stab.

Samtidig bør det tilstræbes at orientere udbuddet af ph.d.-uddannelser mere i forhold til de forskellige funktioner og arbejdsmarkeder, som uddannelserne retter sig imod, dvs. både det offentlige, halvoffentlige og private arbejdsmarked.

Med afsæt i Forskerakademiets (nu Forskeruddannelsesrådet) markeds-analyse, "Ph.d.-uddannelse. Udbud og efterspørgsel 1998-2006", afsættes der midler til en forøgelse af forskeruddannelseskapaciteten, herunder midler til:

  • Forskeruddannelsesrådet
  • Erhvervsforskeruddannelsen

En fortsat kvalitetsudvikling i erhvervsforskeruddannelsen skal indfries gennem en god balance mellem konkurrence og forskningsfaglige kriterier og ønsket om en større erhvervsmæssig udbredelse af ordningen.

En højnelse af det faglige niveau i forskeruddannelserne kan nås ved at styrke samarbejdet på tværs af uddannelsesmiljøerne eller ved at koncentrere uddannelsen på færre enheder.

Der er enighed om, at en højnelse af niveauet i forskeruddannelsen skal  opnås via et tæt samarbejde på tværs af de miljøer, der uddanner ph.d.?ere, blandt andet som forskerskoler og netværksdannelser. Herved kan man til fælles gavn få udnyttet de ressourcer og faglige styrker, som hvert miljø er i besiddelse af.

En koncentration af forskeruddannelsen på færre enheder ville indebære en risiko for opdeling i A- og B-universiteter eller professionsorienterede over for forskningsorienterede universiteter.

Forskerskoler skal ikke forstås som "skoler" i fysisk eller videnskabelig forstand, men betegner en række faglige udbud og kurser samt et mere sammenhængende netværksmiljø for beslægtede ph.d.-studerende på en institution, et fakultet eller et center eller på tværs af flere institutioner. Fordelene for de ph.d.-studerende er både faglige - gensidig inspiration og flere og bredere fagudbud - og sociale. Forskerskolers konkrete organisering og netværksdannelse kan blandt andet variere efter fagområde. De fremtidige forskerskoler skal endvidere understøtte de sidste 10 års tendens med øget internationalisering, hvor danske og udenlandske studerende mødes. Herved kan også udenlandske eksperter tiltrækkes som gæstelærere og vejledere.

2.2. Nye stillinger til yngre forskere
Med aftalen om universiteternes nye stillingsstruktur er der tilvejebragt de formelle rammer for at lette generationsskiftet på universiteterne i form af bedre karriereveje for yngre forskere. For at udnytte de nye muligheder oprettes der et øget antal rekrutteringsstillinger for unge talentfulde forskere.

For samtidig at sikre det højst mulige kvalitetsniveau er der enighed om, at et øget antal rekrutteringsstillinger bør udbydes i fri og åben konkurrence byggende på forskningsfaglige kriterier. En satsning på denne type stillinger vil i princippet kunne tilrettelægges på forskellige måder, så der samtidig tilgodeses særlige fagområder eller videnopbygning på tværs af institutioner og fag. For eksempel har THOR- og FREJA-programmerne fokuseret på hhv. teknologisk fornyelse og kvindelige forskere. Det seneste rekrutteringsprogram, "Forskningens konkurrenceevne", retter sig bredt mod forskning på spydspidsområder.

Der er enighed om, at fremtidige rekrutteringsprogrammer i højere grad

  • skal målrettes mod fagområder med særlige problemer og behov - herunder for eksempel dele af det teknisk-naturvidenskabelige område, der har høj forskningsmæssig kvalitet, og som er en vigtig forudsætning for opbygningen af en stærk vidensbaseret økonomi
  • skal tilgodese ønsket om at opretholde en høj grad af mobilitet på tværs af institutioner og sektorer.

I forlængelse af en særlig programsatsning for yngre forskere vil der også blive etableret nye ph.d.-stipendier og rekrutteringsstillinger gennem den øvrige programforskning – herunder via etablering af større tværgående forskergrupper.

2.3. Sammenhæng mellem forskning og uddannelse
Der er i år blevet aftalt en forenklet, fleksibel stillingsstruktur på universiteterne. Endvidere er det nu fastslået som en hovedregel, at alle universitetslærere både skal forske og undervise. Strukturen opstiller ikke længere en række supplerende forskningskategorier, hvor de ansatte kun skal forske - ligesom der ved ansættelse af nye lærere skal ske en ligelig vægtning af forsknings- og undervisningskvalifikationer. Derved er der skabt bedre rammer for, at universiteternes særkende - den forskningsbaserede uddannelse - bliver styrket.

Der er enighed om, at aftalen på forskningsområdet ligeledes skal sikre, at nye forskningsinitiativer og -strukturer også vil skulle bidrage positivt og væsentligt til universiteternes uddannelsesaktiviteter. Forskning og uddannelse hænger nøje sammen, og uddannelsen af velkvalificerede kandidater tjener især to afgørende formål.

For det første vil de kandidater, der ansættes på det private eller det offentlige arbejdsmarked, fungere som de vigtigste kanaler i en generel vidensformidling. Det samme gælder praktisk anvendelse af ny forskning fra universitets-verdenen til samfundet.

For det andet er produktionen af fremtidige kandidater på højt videnskabeligt niveau en nødvendig betingelse for at sikre tilstrækkeligt med velkvalificerede ansøgere til såvel forskeruddannelsen, rekrutteringsstillinger som det almene generationsskifte.

Der er derfor enighed om, at aftalen ikke må rykke ved forholdet mellem forsknings- og undervisningsaktiviteter på universiteterne, men tværtimod skal sikre sammenhængen mellem forskning og uddannelse med henblik på at sikre produktiviteten og kvaliteten i uddannelserne.

3. Fornyelse

Der er enighed om, atgrænsebrydende forskning skal stimuleres gennem samarbejde på tværs af institutioner, faggrænser og erhverv, og at intern omstilling på universiteterne skal fremmes via nye økonomiske incitamenter.

3.1. Større tværgående forskergrupper
Der er enighed om at forenkle forskningsfinansieringen. Princippet med årlige forskningspakker sammensat af snævre småprogrammer skal derfor afløses af større, mere sammenhængende satsninger, der kan stimulere konkurrence og kvalitetssikring.

Med konceptet om "Større tværgående forskergrupper" er der enighed om at sikre en mere overordnet mål- og rammestyring for forskningsområdet generelt.

Midlerne til større tværgående forskergrupper udbydes inden for bredt definerede områder, hvor der er behov for ny forskningsbaseret viden for at sikre en helhedsorienteret og fremsynet løsning på komplekse temaer og problemer.

Konceptet med større tværgående forskergrupper bygger på en klar arbejdsdeling mellem det politiske system og forskningssystemet: Formulering af de overordnede samfundsmæssige indsatsområder er en politisk opgave, der vil foregå i dialog med forskningssystemet og med forskningens "brugere". Derimod skal det overlades til de fagkyndige dels at definere det faglige indhold i forskningsområderne, dels at fordele de afsatte midler til kompetente forskningsmiljøer ud fra forskningsfaglige kriterier.

De større tværgående forskergrupper skal i videst muligt omfang sammensættes således, at forskningsmiljøer fra forskellige fagtraditioner samarbejder og i fællesskab bidrager til at belyse samme problemkompleks. Samtidig skal der sikres en kobling til de videregående forskningsbaserede uddannelser på de relevante universiteter. Et af målene med etablering af de større tværgående forskergrupper er at styrke det offentlige og private samspil, herunder bidrage til en fælles kompetenceopbygning samt sikre at forskningsresultaterne i videst muligt omfang bringes i anvendelse. Større tværgående forskergrupper vil således kunne etableres med universiteter og sektorforskningsinstitutioner såvel som kvalificerede offentlige og private virksomheder som parter. De større tværgående forskergrupper etableres som formaliserede tværinstitutionelle netværk med en entydig ledelse.

Fondsfunktionen i forbindelse med større tværgående forskergrupper baseres på fri og åben konkurrence, jf. principperne i både Danmarks Grundforskningsfond og de statslige forskningsråd. Den del af midlerne til projekter, der har et højt indhold af grundforskning, forvaltes af Danmarks Grundforskningsfond, når der er sammenfald med fondens formålsbestemmelser. Andre midler vil af faglige årsager mest hensigtsmæssigt ligge under Forskningsstyrelsen. Midlerne udmøntes i overensstemmmelse med principperne i Danmarks Grundforskningsfond som store 5-årige rammebevillinger.

Hvor der indgår forskningsmidler, som kommer fra andre ressortministerier, vil der blive indgået konkrete aftaler om forvaltningen.

Der er enighed om, at der for det samlede finansieringssystem skal sikres en effektiv og fleksibel koordination mellem de bevillingsbærende myndigheder. Der er herunder enighed om, at modellen med større tværgående forskergrupper på længere sigt skal anvendes mere bredt til at fremme konkurrence, kvalitetssikring og koordination også i relation til en række af de mere sektorspecifikke programmer og støtteordninger, som i dag er fordelt på en bred vifte af fagministerier.

3.2. Udviklings- og ledelsespulje for universiteterne
Danmarks Forskningsråd anbefaler i sin kortlægning af de offentlige forskningsmidler, at der sker en prioritering af basismidler til universiteterne – forudsat at institutionerne påtager sig et øget ansvar for egen udvikling.

Med de nye udviklingskontrakter er det netop intentionen at stimulere fornyelse og kvalitetsudvikling på universiteterne. I udviklings-kontrakterne har hver enkelt institution opstillet resultatmål for egen virksomhed inden for områder som forskning, uddannelse, formidling, personale, omverdensrelationer, IT-anvendelse mv. I denne sammenhæng bør der fremover også satses på relationerne til EU's forskningsprogrammer, herunder sikre dansk deltagelse i Centres of Excellence.

Rapportering om målopfyldelse vil fremover finde sted i de årlige virksomhedsregnskaber. Imidlertid er der ikke i kontrakten mellem universiteterne og Forskningsministeriet/Undervisningsministeriet indarbejdet bevillingsmæssige aftaler.

Der er enighed om, at der skal opstilles konkrete resultatmål for den interne udvikling på universiteterne, og at der i tilknytning hertil etableres en ny incitamentstruktur, så effektiv målopfyldelse præmieres økonomisk via en udviklings- og ledelsespulje. Det forudsættes, at disse midler disponeres direkte af rektor frem for at indgå i institutionernes generelle budget, så de umiddelbart vil kunne anvendes til den fornødne fornyelse.

Der er endvidere enighed om, at midlerne i puljen opdeles i to dele: En investeringsdel, som tildeles rektoraterne til implementering af de indgåede udviklingskontrakter, og en resultatdel, som tildeles rektoraterne på baggrund af de resultater, som dokumenteres i de årlige virksomhedsregnskaber. I overensstemmelse med princippet i udviklingskontrakterne skal universiteterne selv medvirke til at opstille de succeskriterier, som lægges til grund ved tildeling af midlerne fra udviklings- og ledelsespuljen.

4. Kontinuitet

Der er enighed om, at universiteterne skal sikres stabile økonomiske rammer, og at der skal skabes mulighed for, at kvalitetsforskning finansieret med tidsbegrænsede bevillinger kan indlejres permanent på institutionerne.

4.1. Indlejringspulje for program-finansieret forskning
Ved udløbet af programfinansierede forskningssatsninger er det væsentligt, at der skabes mulighed for en permanent forankring af højt kvalificerede og prioriterede forskningsaktiviteter på de involverede værtsinstitutioner.

En sådan forankring kan i princippet opnås på to måder: Enten ved på forhånd i bevillingsforudsætningerne at stille krav til værtsinstitutionen om medfinansiering og indlejring, eller ved efterfølgende fra politisk hold at afsætte midler til indlejring.

Princippet om medfinansiering fra værtsinstitutionen har i de senere år været anvendt i en række programsatsninger, herunder de såkaldte ingeniørvidenskabelige centre under Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd. Modellen sikrer en høj grad af ansvarlighed, men indebærer samtidig en båndlægning af basismidler, der begrænser værtsinstitutionens handlemuligheder.

Princippet med særlige indlejringsmidler på finansloven har været anvendt i forbindelse med afslutningen af BIOTEK-programmerne.

Indlejringsmidlerne er fordelt til bæredygtige aktiviteter på baggrund af en forskningsfaglig evaluering. Midlerne har haft karakter af basismidler i den forstand, at de har været permanente, men er tildelt med den klausul, at de alene anvendes til det pågældende fagområde.

Sammenholdt med medfinansieringsmodellen sikres der i udgangspunktet større økonomisk frihed for værtsinstitutionen. Omvendt vil en udbredelse af dette princip med tiden båndlægge en stadig større del af institutionernes budgetter.

Der er enighed om, at der for at sikre indlejring af programfinansieret kvalitetsforskning bør satses både på en særlig indlejringspulje og på krav om medfinansiering fra værtsinstitutionerne.

Til videreførelse af allerede igangsatte programaktiviteter afsættes der midler til indlejring af særligt prioriterede aktiviteter. Midlerne fordeles på baggrund af en kvalitetsvurdering efter samme princip som i BIOTEK-programmerne, dog således at de efter en nærmere fastlagt periode ikke er båndlagt til et bestemt fagområde.

I forbindelse med fremtidige satsninger - herunder de nye, større tværgående forskergrupper - vil der herudover fra begyndelsen skulle tages stilling til, hvorvidt der skal stilles krav om medfinansiering fra de deltagende parter i takt med, at de eksterne bevillinger nedtrappes.

4.2. Stabile rammer for den eksterne finansieringsstreng under Forskningsministeriet
Der er enighed om, at der skal være en hensigtsmæssig balance mellem de to finansieringsstrenge under Forskningsministeriet – henholdsvis institutionernes basismidler og den eksterne forskningsfinansierings-streng.

Der er ligeledes enighed om, at den eksterne finansieringsstreng under Forskningsministeriet skal sikres stabile rammer og enkle beslutningsprocedurer.

En tilstrækkelig stærk ekstern finansieringsstreng er nødvendig for at kunne sikre opdyrkningen af fremtidige forskningsmæssige spydspidsområder. Denne "dynamofunktion" varetages primært via de statslige forskningsråds frie fondsfunktion. I denne fondsfunktion uddeles midler efter åben konkurrence til de forskningsprojekter, der har fået den bedste forskningsfaglige vurdering. Disse midler uddeles således alene efter kvalitet og ikke med udgangspunkt i samfundsmæssigt prioriterede områder.

Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig balance mellem den interne og den eksterne finansieringsstreng er der således enighed om, at der ud over de i aftalen nævnte initiativer vedr. forskeruddannelse, rekrutteringstillinger og større tværgående forskergrupper er behov for at fastholde forskningsrådenes frie fondsfunktion som strukturelt instrument i forskningspolitikken.

5. Opfølgning

Der er ikke ved denne aftale taget stilling til finansielle spørgsmål.

Aftalen for forskningsområdet følges op af en årlig drøftelse i Folketinget. Forskningsministeren udarbejder til dette formål en redegørelse, der indeholder en status for forløbet af aftaler, initiativer og evt. nye satsninger.

6. Kommissionsarbejde om forskningssystemets fremtid

I loven om forskningsrådgivning fra 1997 er det fastsat, at forskningsministeren skal fremsætte forslag til revision af loven i folketingsåret 2001-02. Tilsvarende skal lov om Danmarks Grundforskningsfond revideres i 2002-03.

En revision af bestemmelserne for det forskningsrådgivende system med tilhørende fondsfunktion kan dårligt ses isoleret fra udviklingen i det samlede forskningssystem.

Der er enighed om at iværksætte et samlet kommissionsarbejde, som under ét kan vurdere behovet for fornyelse og sammenhæng mellem de fire hovedlove på forskningsområdet ? universitetsloven, sektorforskningsloven, loven om forskningsrådgivning og loven om Grundforskningsfonden.