Tre kulturer - den menneskelige bevidsthed og naturvidenskaben

Publiceret Juli 2000

2000_3 foltmann.jpg"Det ufattelige liv. Tanker om biologi og erkendelse" af Bent Foltmann, Gyldendal 2000.

Er der liv på Mars? Billeder fra Mars Global Surveyor Mars Orbiter Camera tyder på, at der er kilder med flydende vand under overfladen af den kolde planet. I en artikel i Science 30 Juni 2000 offentliggøres de nye fund. Vandet er frosset ved temperaturen -70 til -100 C på overfladen, men fordamper i den tynde luft på Mars. Men er der vand, er der liv. Det viser vore erfaringer fra undersøgelser på jorden. Spørgsmålet om livets oprindelse i Universet har optaget menneskeheden i årtusinder. Skabelsesberetningen er et fælles tema for alle kulturer. I de sidste 100 år har naturvidenskaben afløst forestillingerne om guddommelige kræfter bag dyre- og plantelivets opståen. Fra en irrationel og  religiøs beskrivelse har vi udviklet en rationel og empirisk hypotese om livet i universet. I dag befinder vi os i et spændingsfyldt rum hvor naturvidenskabsmænd udfordrer de dogmatiske religiøse forestillinger. Biologien har indtil nu kunnet beskrive de enkle og generelle livsprocesser, som er grundlaget for levende organismer, mens komplekse fænomener som bevidsthed, hukommelse og tro ikke kan beskrives i biologiske termer. Trods 100 års forskning har vi ikke en molekylær biologisk forståelse af vor hjernes intellektuelle og emotionelle funktioner. Studier i lavere dyrearter har givet indblik i de molekylære processer bag simple hjernefunktioner. Det biokemiske grundlag for tanker, associationer og analyser, som karakteriserer den menneskelige hjerne er imidlertid ukendt.

Bent Foltmann er professor emeritus i biokemi indenfor specialet proteinkemi, et fag, som har gennemgået en eksplosiv udvikling i løbet af Bent Foltmann's aktive forskerliv. Han har oplevet de kolossale fremskridt, som har kendetegnet molekylær biologien i de sidste 50 år. Han er skolet af de store biokemikere i 50'erne i Danmark, Kaj Linderstrøm-Lang og Hermann Kalckar og er samtidig med andre store danske forskere, Hans Klenow og Ole Maaløe. Efter et liv med de enkelte molekyler og celler opstår ønsket om at forstå helheden og få svar på de grundlæggende spørgsmål sig. Hvordan opstår liv? Hvor blev mennesket udviklet? Hvad er baggrunden for bevidsthed? Hvordan forklares spirituelle fænomener som religion?

Bent Foltmann er ikke alene om denne interesse, hvilket en forhåbentlig stor læserskare vil bekræfte. I de store internationale naturvidenskabelige tidskrifter Science, Nature og Cell har artikler om disse emner en fremtrædende plads, hvilket afspejler den generelle interesse i forskerverdenen for de grundlæggende spørgsmål i biologien.

Bogen "Det ufattelige liv" røber allerede i titlen, hvad det gælder. De store spørgsmål fra livets opståen til menneskets udvikling. Undertitlen "Den menneskelige bevidsthed og naturvidenskaben" understreger, at det ikke alene drejer sig om molekylær biologi og dyrearters udvikling, men også om det tænkende menneske. Bent Foltmann tager udgangspunkt i filosoffen C.P. Snow's opdeling af det menneskelige i to kulturer, den naturvidenskabelige og åndelige, en dualisme, som har præget videnskaben i mere end 100 år. Hertil føjer Foltmann en tredje kultur, den religiøse.

Inddragelsen af religionen i en analyse af livets biologi er et af bogens mest spændende og overraskende træk. Det drejer sig ikke om "kreationismen", som udfolder sig i nutidens USA med sin fanatiske og irrationelle fornægtelse af naturvidenskabens fremskridt i de sidste 100 år, som har ført til en forståelse af livets og menneskets oprindelse. Derimod handler det om iagttagelsen, at alle menneskelige kulturer har opbygget religioner og at tro er et fællestræk for alle mennesker. Vi taler ikke alene om det tænkende, men også om det religiøse menneske.  Baggrunden er Bent Foltmann's møde med religionshistorikeren Vilhelm Grønbech og hans beskrivelse af de såkaldt primitive religioner. Guder og troen på overnaturlige kræfter er en del af menneskets historie. Nulevende naturfolk som aboriginals i Australien har en højtudviklet åndelig kultur med beskrivelse af  de grundlæggende kræfter i naturen, som styrer alt liv. Det fører til Bent Foltmann's hypotese, at menneskets hjerne udover sproget og bevidstheden har genetisk information for religionen. En plausibel model, så længe vi kun forstår funktionen af det simple nervesystem i lavere dyrearter, som søanemoner, snegle og orme, mens komplekse hjernefænomener som tanker, følelser og associationer er uforklarede.

Bogens helhed er enestående på dansk med sin samlede beskrivelse af det naturvidenskabelige grundlag for liv, dyrearternes udvikling, menneskets sprog og bevidsthed. I udenlandsk litteratur findes flere bøger indenfor genren skrevet dels af fremtrædende forskere, dels af videnskabelige journalister (science writers). Bent Foltmann er i selskab med flere Nobelpristagere, bl.a. Jacques Monod, Peter Medawar, Francis Crick og Gerald S. Edelman, som har analyseret nogle af naturvidenskabens fundamentale spørgsmål. I udlandet har videnskabelige journalister ved de store internationale nyhedsmedier, som New York Times og The Economist, og videnskabelige tidsskrifter, som Science og Nature skrevet om disse emner, som optager alle med interesse for biologi. "Det ufattelig liv" har en fin placering blandt disse konkurrenter med sine klare og forståelige fremstilling, underholdende form og indholdsrige beskrivelse af de mange store emner. Forskernes dybtgående viden krydret med journalisternes letfattelige form. Bogen er en fornøjelse at læse med sine mange indfaldsvinkler, spændende emner, historiske baggrund, videnskabelige fakta, anekdoter, personlige betragtninger og levende fremstilling. Bogen er velkomponeret og afbalanceret mellem det historiske, det naturvidenskabelige og det erkendelsesmæssige stof. Med udgangspunkt i Darwin?s udviklingsteori gennemgås det biologiske grundlag for livets skabelse, arvemassen, dyrearternes udvikling, menneskets afstamning, nervesystemets funktion, den menneskelige bevidsthed, sprogevnen og den religiøse disposition. Bent Foltmann er god forfatter, som skriver om de mange svære emner på en let og forståelig form. Bogen er fuld af anekdoter og små fortællinger, som gør læsningen underholdende.

Udgangspunktet for bogens omtale af de tre kulturer er forfatteren C.P. Snow's foredrag i 1959 "De to kulturer og den videnskabelige revolution". Snow mente, at afstanden mellem naturvidenskaben på den ene side og de litterære intellektuelle på den anden side var så stor, at de i praksis ikke kunne tale med hinanden. Denne opfattelse er imidlertid forankret i første halvdel af det 20'ende århundrede, som var præget af udviklingen indenfor kemien og atomfysikken og må anses for forældet. Indenfor de sidste 30 år har vi oplevet yderligere to videnskabelige revolutioner i form af bioteknologien og informationsteknologien, som har påvirket samfundet afgørende. Nu taler åndsvidenskaberne og naturvidenskaberne sammen. De litterære intellektuelle interesserer sig for udfordringerne indenfor etik, livskvalitet, naturens mangfoldighed, kloning og arvelige sygdomme, som Bent Foltmann gennemgår i bogens sidste kapitel. Naturvidenskabsmænd er optaget af kunst og litteratur. I den årlige rundbordsamtale efter uddelingen af Nobelpriserne i 1985 blev prismodtagerne spurgt om deres råd til en ung forsker. Harold Varmus, som fik Nobelprisen for opdagelsen af de cellulære onkogener, anbefalede at læse litteratur, lytte til musik og se på billedkunst udover det hårde arbejde i laboratoriet.

Har "Det ufattelige liv" ingen mangler? Indholdet er så rigt og omfattende, at det føles urimeligt, at omtale udeladelser. Jeg savner imidlertid tre vigtige emner. Det første er bioinformatikken med databaserne over biologiske informationer, de neurale netværk for analyse af protein modifikationer og de biologiske eksperimenter in silico, som er ved at ændre biologien. Det andet er sekventeringen af det humane genom med opdagelsen af de mange gener uden kendt funktion og single nucleotid polymorfier (SNP'er). Denne viden vil få stor betydning for den molekylære cellebiologi og lægemiddelfremstilling. Det tredje er revisionen af det menneskelige racebegreb som følge af viden om det humane genom. Race er ikke længere et naturvidenskabeligt baseret fænomen. DNA undersøgelser af forskellige etniske grupper har vist at den genetiske variation mellem enkelte individer er væsentlig større end variationen mellem forskellige racer. I modsætning til perioden for 50.000-100.000 år siden, hvor Neanderthal mennesket og nutids mennesket levede samtidigt findes i dag kun et menneske, Homo sapiens på jorden. I den igangværende sekvensering af det humane genom indgår DNA fra både kaukasier, hispanier, afrikanere og asiater af begge køn.

Til slut vil jeg varmt opfordre til at "Det ufattelige liv" oversættes til engelsk, så den kan nå ud til det store publikum den fortjener. Hermed ville bogen få sin rette placering blandt den række af fremragende bøger, som anlægger et helhedssyn på nutidens specialiserede og fragmenterede biologiske viden og erkendelse.