Styrk Ph.D. uddannelserne

Publiceret April 2000

Der er almindelig enighed om, at Danmarks evne til at bevare og udbygge vort velfærdssamfund afhænger af uddannelse og udnyttelse af højt kvalificeret arbejdskraft til at øge teknologi- og videnindhold i vore produkter og til styrkelse af vor innovationsevne.

Der er vist nok enighed om, at uddannelse af forskere og teknologer er en meget væsentlig forudsætning for at dansk erhvervsliv kan udvikle den højteknologiske produktionsteknologi der skal kompensere for de høje lønninger og afgifter, som i sig selv svækker dansk industris konkurrenceevne.

Samtidig har Danmark gode muligheder for at gøre sig stærkt gældende inden for de innovationsindustrier, (f.eks. bioteknologi, medicoteknik, informationsteknologi og elektronik), der formentlig vil skabe de fleste nye værdiskabende arbejdspladser i det næste årti. En forudsætning herfor er imidlertid, at mange af vore bedst begavede, mest kreative og dristigste unge mennesker bibringes uddannelser inden for forskning og teknologi, der kan måle sig med de bedste i andre lande.

Derfor er det forbavsende, at ressourcerne til dansk forskning stagnerer, og at universiteterne er materielt og økonomisk nødlidende. Under disse forhold kan det ikke undre, at kvaliteten af forskeruddannelserne svækkes.

Novo Nordisk er Danmarks største forskningsbaserede virksomhed. For firmaets fremtid er det afgørende, at der uddannes et tilstrækkeligt antal dygtige danske forskere inden for naturvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab.

Novo Nordisk's konkurrenceevne er således afhængig af, om vi kan skabe, analysere og anvende viden hurtigere og bedre end vore konkurrenter. Derfor er det i Novo Nordisk's interesse, at kvaliteten af forskeruddannelserne er i top. Derfor ønsker vi, at universiteterne trives og at de har såvel økonomisk som åndeligt overskud til at konkurrere med de bedste i Europa om de bedste hjerner, de største EU bevillinger og om deltagelse i de mest inspirerende internationale samarbejder med kompetente forskergrupper fra akademia og erhverv. I virkelighedens verden bliver den fattige og trætte partner sjældent budt op til dans.

I gamle dage var akademisk lærdom i høj grad et spørgsmål om at registrere, klassificere og genfinde systematisk information. I dag giver det sjældent megen mening at basere kompetencer på hjernens upålidelige opbevaring af informationer med begrænset holdbarhed. Det, der tæller, er den komplekse viden, den avancerede færdighed; evnen til at erkende et problem og se dets bredde og dybde; evnen til at finde, vurdere og anvende al relevant information og se nye mønstre i flodbølgerne af data; evnen til at supplere ens egen mangel på kompetence.

Disse evner kan ikke udvikles effektivt i nedslidte auditorier eller viderebringes i manualer. Det tætte engagement i krævende problemstillinger i dialog med erfarne lærere og med-studerende er den eneste sikre måde, hvorved fremtidens ph.d. studerende kan udvikle deres kompetencer.

Ph.D. uddannelsen er omdrejningspunktet for dansk forskning. Det er det forum, hvor stafetten med erfaringer og færdigheder videregives. Det er her forskerspirene vandes og gødes bedst. Det er her de "space shuttles" lastes, der skal bringe vigtig viden og inspiration til de danske virksomheder - som nogle stadig mener befinder sig på en anden planet.

Ph.D. studerende udfører en betydelig del af den offentlige forskning. Det er først og fremmest fra dem, at begejstringens gnist skal springe og tænde den hellige flamme hos mange af de dygtigste yngre, der har evner til at gøre karriere som forskere ved universiteter, hospitaler eller i erhvervslivet.

Nu hvor Danmarks Forskningsråd i en glimrende rapport har påvist, at dansk forskning står i fare for at sakke agterud, er budskabet til politikere, embedsmænd og universitetsfolk: "Styrk Ph.D. uddannelserne".

Og så er det så såre simpelt:

Tiltag, der styrker Ph.D. uddannelserne og de miljøer, de er forankret i, kan ofte føres ud i livet med kort varsel. Her behøves ikke komiteer i massevis og betænkninger i kassevis.

Forhåbentlig vil foregangslandet Danmarks regering med udgangspunkt i rapporten fra Danmarks Forskningsråd udarbejde en plan for, hvordan vi kan gøre det lidt bedre - og helst meget bedre - så vi kan rykke op i den superliga af innovative og forskningsintensive nationer, hvor Danmark rettelig hører hjemme. Vore finske fætre og deres politikere har vist, at det kan lade sig gøre.

For at Novo Nordisk's forskningsfaciliteter i Danmark skal kunne hamle op med vore store udenlandske konkurrenter, er det nødvendigt at vi stiller strenge krav til ansøgerne til vore forskerstillinger. Desværre er de Ph.D. uddannedes kvalifikationer ofte karakteriseret ved utilstrækkelig eksperimentel erfaring, for lav kvalitetsbevidsthed og et distraherende studieforløb, der ikke har tilladt tilstrækkelig fordybelse i emnet.

Hvad kan der gøres?

Først og fremmest bør de almindelige uddannelsesvilkår forbedres ved såvel en styrkelse af universiteternes betrængte økonomiske situation, som en mere aktiv fordelingspolitik, således at der tilføres flere ressourcer til de mest livskraftige forsknings- og uddannelsesmiljøer.

For det andet bør der skabes nye dynamiske forskergrupper, gerne i partnerskab mellem universiteter, hospitaler og erhvervsliv. Forslaget om samfinansierede Ørsted-Forsker grupper er et eksempel på en enkel mekanisme, der bl.a. vil skabe en række attraktive nye karrieremuligheder for de unge mennesker, der i dag med undren konstaterer, hvordan de gode intentioner om at styrke naturvidenskab modsiges af besparelser og nedlæggelse af mere end hundrede universitetslærer stillinger.

For det tredje bør der være mere fokus på kvaliteten af vejledningen af de Ph.D. studerende. Dette er netop tilfældet ved to af de bedste forskeruddannelses programmer. Det ene er Erhvervsforskeruddannelsen administreret af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, der bl.a. sikrer kompetent vejledningen fra såvel en akademisk som en industriel forsker. Det andet er Forskerskolerne, f.eks. the Graduate School of Drug Research ved Danmarks Farmaceutiske Højskole, der både sikrer at den studerende deltager i et antal avancerede kurser med højtkvalificerede lærere og at der til den enkelte studerende er tilknyttet adskillige vejledere fra såvel universiteter som industri.

Som supplement til de eksisterende ordninger, vil jeg gerne fremlægge to specifikke forslag til styrkelse af Ph.D. uddannelserne:

Det ene, "Ph.D. plus", går ud på at støtte særligt talentfulde Ph.D. studerende med f.eks. et års forlængelse af deres forskningsprojekt. Hermed gives yderligere tid til fordybelse på det tidspunkt, hvor den studerende er moden til at yde sin allerbedste indsats. Samtidig er det en enkel og billig måde at give et løft til det omgivende forsknings- og undervisningsmiljø, da unge erfarne forskere, såvel kan være særdeles forskningsproduktive som fremragende vejledere og inspirationskilder for yngre studerende. Det foreslås derfor, at universiteter og forskningsråd giver mulighed for at tildele sådanne "Ph.D. plus" stipendier. Også erhvervslivet kunne tænkes at bidrage til en sådan ordning.

Det andet forslag, "komplementerende kompetence", tager udgangspunkt i at den studerende ikke får indsigt i andre teknologiske specialer end sit eget, eller i de økonomiske, sociale og etiske forhold knyttet til projektet. En valgfri forsøgsordning kunne derfor bygge på, at Ph.D. projekter udvælges til at identificere og udnytte komplementerende kompetence. Dette vil indebære, at den studerende skal:

  • gøre sig klart, hvilke dele af et problem, der falder uden for egen kompetence.
  • søge relevant information herom f.eks. på internet og gennem elektroniske biblioteker.
  • finde en kvalificeret Ph.D.-studerende (f.eks. ved søgning på internet), der interesserer sig for det pågældende problem og som led i opgavebesvarelsen vil indgå et komplemen-terende samarbejde.
  • forske i en snæver teknologisk-videnskabelig problematik, men samtidig anskue den ud fra en økonomisk, social og etisk synsvinkel.

 

Hermed vil såvel tværfaglighed, samarbejdsevner og informationsteknologiske færdigheder som evne til at vurdere lødigheden af viden og information uden for eget kompetence område blive styrket.

Hvis evnen til at finde og udnytte komplementerende kompetence udvikles hurtigere i Danmark end andre steder, vil det kunne få værdifulde konsekvenser for samfundets evne til at håndtere komplekse problemstillinger, og for erhvervslivets evne til at udnytte både intern og ekstern viden samt menneskelige ressourcer.

Enhver god restaurant ved, at dens succes står og falder med, om den kan skaffe de bedste råvarer. Kan den ikke det, forlader de dygtigste kokke stedet, og de købedygtige kunder udebliver. For universiteterne er situationen tilsvarende: råvarerne er de studerende, kokkene er lærerne og kunderne er samfundet og erhvervslivet.

Derfor er det bekymrende, at de store universiteter i dag næppe fremstår som attraktive uddannelsesinstitutioner for de dygtigste blandt de unge.

Fejldispositioner hos universitetsledelserne er en af årsagerne hertil. En anden årsag er, at de samlede midler til dansk forskning stagnerer, samtidig med at udgifterne til de eksperimentelle fag stiger som påvist i Danmarks Forskningsråds rapport. Det er en væsentlig årsag til, at bl.a. de naturvidenskabelige fakulteter i dag er reelt nødlidende. Det uacceptabelt høje frafald af studerende er et symptom herpå.

Væsentlige reformer af universiteternes ledelses- og bevillingsforhold er nødvendige, men i den tid de tager at gennemføre, vil mange forsknings- og uddannelsesmiljøer kunne lide svært oprettelig skade. Det går i første omgang ud over de studerende, som vi alle ønsker skal gennemføre deres studier hurtigt og med godt resultat.

Derfor er det vigtigt, at der gennemføres fornuftige enkeltstående tiltag, der på kort sigt kan styrke både forskning, undervisning og karrieremuligheder inden for naturvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab og dermed bryde en ond cirkel af kritik og konfrontation, frafald og frustrationer.

På længere sigt bør der indgås et universitetsforlig, der sikrer at handlekraftige universitetsledelser kan stå inde for en markant styrkelse af kvaliteten af hele undervisningsforløbet. Hermed vil også flere af de bedste påbegynde deres ph.d. studium med en bedre ballast.

For Novo Nordisk, og andre forskningsbaserede virksomheder, er universiteternes aktuelle situation bekymrende, da vor mulighed for vækst i Danmark også afhænger af unge danske forskeres dygtighed. Derfor opfordrer vi til, at der med udgangspunkt i Danmarks Forskningsråds anbefalinger udarbejdes en handlingsplan, der skal have det mål at

  • danske universitetsuddannelser bliver blandt de bedste i verden,
  • danske universiteter bliver efterspurgte partnere i internationale samarbejder med såvel akademia som industri
  • den fri forskning får ressourcer til at blomstre, dér hvor talenterne er,
  • universiteterne engagerer sig i dynamiske videnudvekslingssamarbejder med erhvervslivet - ikke af nød, men af lyst.

Ph.D. uddannelsen vil naturligt stå i centrum for denne plan, der passende kunne kaldes "Universiteter i Virkelig Vækst".

Offentliggjort i Berlingske Tidende som Erhvervskronik d. 22.2.00. Gengivet efter aftale.