Forslag til bioteknologiske innovationscentre

Publiceret April 2000

Resumé: Der bør opbygges et system der sikrer kontinuerlig innovation i den bio-teknologiske, biomedicinske forskningen i Danmark. Flere elementer er væsentlige: 1) En postdoc watch organisation, der skal følge de posdocs vi sender til udlandet til efteruddannelse hos top-internationale forskere, for at sikre deres hjembringelse under optimale forhold. 2) Inkubator laboratorier i innovationscentre i København, Århus og Odense, hvor de bedste hjemvendende postdoc kan opbygge selvstændige forskningsgrupper og etablere deres nyerhvervede teknologier og viden under optimale forhold - laboratorielle såvel som økonomiske - og oplære helt unge forskere i disse færdigheder. Der skal være en rådgivende senior centerleder ved hånden med top-kvalitets erfaring fra både det akademiske og den industrielle / bioteknologiske forsknings-verden. For at sikre kontinuitet kan opholdet i disse inkubator laboratorier maximalt vare fx. 3+1 år med kvalificeret on-site evaluering før og under opholdet. 3) En efterfølgende optimal indslusning i det danske forsknings verden skal ske ved at man sørger for bla. et rimeligt antal forskningsprofessorater med store grundbevillinger. Det vil desuden være nødvendigt med en væsentlig omlægning af universitet-systemet, mod generel fleksibilitet og omfordeling af plads og medhjælp, fx. efter faktiske behov dvs. svarende til de midler man skaffer ind udefra. Det centrale element i ordning der vil sikre kontinuerlig innovation er det individuelle inkubatorlaboratorium med rigelig økonomisk støtte til genetableringen hjemme i Danmark.

Problemet

1) De bedste forskningstalenter kommer ikke mere tilbage til Danmark - Dansk forskning indenfor såvel universitets verdenen som den industrielle verden mister i øjeblikket en række af vore bedste forsknings talenter, ved at de ikke længere vender tilbage til Danmark efter deres postdoc periode i USA. De vælger i stedet at blive på et universitet i USA eller et andet sted i Europa på vejen hjem, eller de vælger efter kort tids ophold herhjemme at rejse ud igen (et fænomen vi ikke så før i tiden). Vi har altid mistet nogle få procent af dem vi sendte ud - groft sagt: de allerbedste. Nu mister vi også den næste gruppe - dvs. de næstbedste, der ellers ville være blevet til de bedste herhjemme. Direkte adspurgt siger langt de fleste - endda også af de bedste - at de helst ville være kommet hjem: hvis forholdene havde været rigtige. Man tilbyder dem simpelthen bedre forskningsforhold i udlandet; forhold, der udkonkurrerer de familiære og u-videnskabelige bevæggrunde de ellers har for at vende hjem til Danmark.

2) Konkurrence i EU om talenter - Det er ikke nok at regne med at talenterne automatisk kommer til Danmark. Der er ved at være reel konkurrence om talenterne indenfor regionerne i EU. Der er nu danske talenter der fx. tager til England og Italien (det sidste sås aldrig førhen) efter at være vendt tilbage fra deres postdoc periode i USA. Der skal mere end pæne og velmenende ord om Medicon Valley til at holde på den frie videnskabelige arbejdskraft her i regionen.

3) Generel mangel på forsknings innovation - Dansk forskning trænger meget til innovation. Det er bla. velkendt at aldersfordelingen blandt de ansatte ved fx. universiteterne er uhensigtsmæssig skæv - og innovation kommer nu engang oftest fra yngre mennesker. Der bør bla. derfor gøres så meget som muligt for at sikre at vi holder på de bedste unge talenter.

Initialt investerer vi i disse unge talenter ved at uddanne dem i basale kundskaber (bachelor, cand. scient, cand.med. etc.) og ved at videreuddanne de, der sigter mod en karriere indenfor forskning til PhD?er. De bedste får herefter deres sidste - og vigtigste - del af uddannelsen ved at rejse især til USA og arbejde som post-docs (postdoctoral fellows) i en periode på 2-3 år i et super-laboratorium, hvor de går i mester klasse hos en front-line amerikansk forsker. Problemet er, at man i Danmark overhovedet ikke systematisk følger med i hvor disse post-docs er henne, hvad de uddanner sig til og især, hvordan vi bedst sørger for at de kommer hjem igen - gerne medbringende ligesindede talenter fra andre lande.

Løsningen

Innovationscentrene skal sørge for at unge danske (og i et vist omfang også udenlandske) forskningstalenter får optimale muligheder for at etablere sig i det danske forskningsmiljø. Der tænkes opbygget fx. et center i Århus, et i København og et mindre i Odense (der er i denne sammenhæng kun tænkt på biomedicinske/naturvidenskabelige centre). Centrene skal fungere som en mellemstation, hvor de bedste af vore forskningstalenter bliver lokket til at vende hjem og i et inspirerende forskningsmiljø og under optimale økonomiske forhold kan opbygge deres egen forskningsgruppe og starte på at forfølge de videnskabelige mål de stræber efter - virkeliggøre de visioner de har, De skal - efter et passende årmål - indsluses i den danske offentlig eller private forskningsverden, således at der fremover kontinuerlig vil være muligheder for at hente nye talenter hjem. Denne indslusning skal selvsagt ske efter evaluering - og vel at mærke i en situation, hvor de har haft mulighed for at vise at de kan stå på egne videnskabelige ben - her i Danmark.

Hvorfor kan man ikke blot anbringe disse unge forskere som stipendiater/forskningsprofessorer direkte ude i institutterne på universiteterne ? Principielt ville dette også være en mulig løsning, som mange umiddelbart ville finde attraktiv. Men erfaringen siger at de - på dette vulnerable tidspunkt i deres karriere - vil blive udsat for en yderst hård omgang Dansk Jantelov. Det vil fx. løbende være meget svært at skaffe plads til den enkelte person på det optimale tidspunkt (hvorfor skal han/hun, der jo var student her for få år siden pludselig have masser af plads og penge, bare fordi han har gået i skørterne på en nobelpristager i USA i nogle år ? osv.). Der vil blive etableret alle mulige kompromis-lappeløsninger rundt omkring på institutterne af institutledere uden gennemslagskraft og mands(kvinde)mod. Man bør efter undertegnedes mening prøve at komme uden om dette med nytænkning, ved at sørge for at have optimale laboratorier klar specielt til dette formål - for siden, når talenterne har vist deres bæredygtighed på egne ben herhjemme at indsluse dem i systemet.

Det enkelte centers opbygning

Centret tænkes at bestå af en række (fx. 6-8) mindre laboratorier - til de enkelte hjemvendende talenter - der geografisk lægges tæt sammen og omkring et samlende, større laboratorium der køres af centerlederen (se efterfølgende artikel).