Drømmen om Amerika

Publiceret April 2000

I mere end 300 år er anderledes tænkende, arbejdsløse og undertrykte europæere draget til USA for at skabe en bedre tilværelse. Det er lykkedes for mange af de nye amerikanere at opnå et liv præget af velstand, uddannelse, fremgang og tryghed. USA blev grundlagt af de europæiske invandrere på en tro og en vilje til opbygge et retfærdigt og blomstrende samfund til gavn for alle. Ved begyndelsen af det 21. århundrede er USA førende i verden teknologisk, økonomisk og militært. Den amerikanske drøm bevarer tiltrækningen på omverdenen og europæerne bliver nu fulgt af indvandrere fra andre verdensdele. I USA eksisterer en grobund for fremskridt præget af dynamik, effektivitet, flid, fremsyn, innovation, konkurrence, kreativitet, mod og produktivitet. "We are the future" står der henover facaden på en regeringsbygning i Washington, D.C.

Igennem de sidste 100 år har USA opnået en klar førerstilling indenfor den medicinske og naturvidenskabelige forskning. Dette er sket i kraft af fremragende forskningsledere, universiteter i første klasse, forskningsmiljøer af enestående kvalitet og produktive og innovative forskere. De revolutionerende fremskridt indenfor molekylær biologi og informationsteknologi er overvejende skabt af amerikanske forskere, dels på universiteterne, dels i industrien. Amerikansk forskning er i frontlinien og ønsker at præge fremtiden mht. medicinske og bioteknologiske fremskridt. Indenfor den biomedicinske grundforskning arbejdes med molekylær cellebiologi, genomics, strukturel biologi og bioinformatik. I lægemiddelindustrien og bioteknologien arbejdes med udvikling af nye og effektive lægemidler og fremstilling af bedre og sundere fødevarer.

Hvad kan vi lære af de amerikanske fremskridt indenfor natur- og lægevidenskab? Hvad indebærer den amerikanske model for den biomedicinske forskning? En sammenligning mellem USA og Europa viser en række forskelle på alle niveauer indenfor forskningen: organisation, styring, finansiering, ledelse og arbejdsvilkår for forskerne. I USA styres og finansieres forskning både af den offentlige og private sektor. En række private organisationer financierer forskningen på selvejende universiteter. Private sponsorer støtter forskningen ved jævnlige "fund-raising" opmuntret af gunstige skatteregler. En stor del af forskningen foregår i private virksomheder i bioteknologiske virksomheder og i lægemiddelindustrien. Samlet yder det amerikanske samfund større beløb til forskning end de europæiske lande. Forskningsledelsen på amerikanske universiteter er lagt i hænderne på de mest anerkendte forskere, som har opnået erfaring gennem en aktiv og produktiv forskerkarriere. De videnskabelige kvalifikationer vejer tungest ved besættelse af forskerstillinger og udnævnelse af professorer. Forskerkarrieren drives af et økonomisk incitament, hvor lønnen afhænger af den videnskabelige produktion. Forskningsaktiviteten stimuleres ved krav om originalitet, aktualitet og produktivitet og sikres gennem evaluering. Generelt er de amerikanske forskningsmiljøer elitære, fleksible, innovative, kompetitive og progressive.

Forskningen i USA har altid stor opmærksomhed i offentligheden med positiv omtale i medier af nye resultater, kvalificeret kritik i førende dagblade og bevågenhed blandt politikere. Der er en generel positiv holdning overfor forskning, innovation og opfindelser. Det ligger dybt i den amerikanske bevidsthed, at opfindsomhed er nødvendig for at overleve. Dette betyder at informationsniveau, interesse og viden om forskning blandt amerikanere er stor. Interessen gælder både de videnskabelige resultater, som er til gavn for det amerikanske samfund og dets borgere og den økonomiske fremgang for virksomhederne, som er potentielle investeringsobjekter. Velfærdssamfund og kapitalisme er synonymer, ikke modsætninger. Socialismen har aldrig haft grobund i USA. Amerikanere er skeptiske overfor stærk statslig regulering af samfundet. Dette afspejles i finansieringen af den biomedicinske forskning, som dækkes både af offentlige og private midler. Størstedelen af de offentlige midler kommer fra National Institutes of Health (N.I.H.) og National Science Foundation, mens de private sponsorer omfatter Rockefeller Foundation, Howard Hughes Foundation, David and Lucille Packard Foundation, W.M. Keck Foundation, og mange andre.

N.I.H. blev grundlagt i 1887 som et etværelses Laboratory of Hygiene på Staten Island, udenfor New York. Dets moderne historie startede i 1937 med oprettelsen af National Cancer Institute, som i 1940 flyttede til Bethesda, Maryland, nordvest for Washington, D.C. N.I.H. er en føderal institution, som beskæftiger 13.000 forskere, omfatter 25 forskningsinstitutter og centre, og er den største kilde for økonomisk støtte af biomedicinsk forskning i USA - og, dermed i verden. Efter en periode med manglende videnskabelige resultater og økonomisk stagnation har N.I.H. oplevet betydelig fremgang siden Harold Varmus tiltrådte som direktør i 1993. Det årlige budget var 11 milliarder dollars da Varmus blev udnævnt. Nu er det næsten 16 milliarder dollars. Harold Varmus havde hverken politisk eller administrativ erfaring, men var en anerkendt forsker, som i 1989 delte Nobel prisen med Michael Bishop for opdagelsen af kræftfremkaldende gener ("for their discovery of the cellular origin of retroviral oncogenes"). Harold Varmus er en fremragende administrator, som både kan undgå, løse og udglatte kontroverser. Han har haft stor succes med at overbevise den amerikanske kongres om betydningen af økonomisk støtte til såvel grundforskning, som sygdomsforskning og bliver kaldt " den politiske forsker".

N.I.H. har oplevet op- og nedture med sine store forskningssatsninger i de sidste 50 år. Kampagnen mod polio i 50?erne med udviklingen af poliovaccinen var vellykket, mens Richard Nixon?s kampagne i 70?erne for at finde en kur mod kræft var en fiasko. Det humane genom projekt i 90?erne, som Harold Varmus støtter varmt, er en succes. Projektet, der er et af de største videnskabelige foretagender, som menneskeheden har organiseret, følger tidsplanen og vil resultere i en fuldstændig kortlægning af generne i de 46 menneskelige kromosomer i 2003. Adskillige af Varmus?s kolleger betragter ham som vor tids modstykke til Vannevar Bush. Under Anden Verdenskrig var Bush direktør for Office for Scientific Research and Development, som mobiliserede forskere til at arbejde på militære projekter, herunder udviklingen af atombomben. Bush var faderen til det militær-industrielle kompleks. Harold Varmus betragtes som manden bag Washington?s medicinsk-industrielle kompleks.

Mange amerikanske universiteter er selvejende institutioner, som dækker driftsudgifterne gennem studieafgifter, private donationer, formueudbytte og patentindtægter. Indtægterne afhænger af antallet af betalende studerende og støttende venner. Hvordan tiltrækker universiteterne studerende og sponsorer? For det første tilbydes undervisning af høj kvalitet ved et opretholde et højt fagligt niveau med mange Ph.D.er blandt lærerne, et lavt elev/lærer forhold, og forskningsbaseret undervisning. Amerikanske universitetsstuderende møder engagerede lærere, personlig kontakt, faglige udfordringer og intensive kurser. Efter kandidateksamen tilbyder universiteterne velorganiserede Ph.D. studieprogrammer med superviseret laboratoriearbejde og teoretiske kurser. De uddannede kandidater er trofaste overfor deres universitet og støtter det gennem hele livet. For det andet udføres forskning af høj kvalitet ved at ansætte de bedste forskere som professorer og afdelingsledere. Innovative og produktive forskere kan opnå støtte fra offentlige og private fonde til at ansætte postdocs i deres forskergrupper. Derigennem styrkes forskningsindsatsen og resultaterne. De amerikanske universiteter evalueres løbende og hvert år udarbejdes ranglister. Listen med de 200 bedste universiteter offentliggøres i Business Week og Time Magazine. Evalueringen er baseret på kvaliteten af såvel undervisningen som forskningen.

Den amerikanske forskning har igennem årtier været præget af et frugtbart samarbejde mellem forskere på universiteter og virksomheder. Amerikanske universitetsforskere og lægemiddelvirksomheder samarbejder udfra en erkendelse af en række fælles mål: grundvidenskab er basis for nye opfindelser, udvikling af nye lægemidler er basis for økonomiske fremskridt og medicinsk behandling er basis for et bedre liv for patienterne. Udviklingen af effektive lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk, mavesår, kræft, virusinfektioner, organ transplantation, sukkersyge, knogleskørhed og gigt vidner om de store landvindinger. Betydningen af det frugtbare samspil mellem forskning og medicinalindustri blev anerkendt ved tildelingen af Nobel prisen i Medicin i 1988 til Sir James W. Black, Gertrude B. Elion and George H. Hitchings for deres opdagelse af en række vigtige lægemidler ("for their discoveries of important principles for drug treatment").

James W. Black arbejdede først i I.C.I. Pharmaceuticals Division og siden i University College, London i England. James W. Black?s banebrydende studier af receptorer 1960?erne førte til udviklingen af nye og effektive lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk (propanolol) og mavesår (cimetidin). Gertrude B. Elion og George H. Hitchings arbejdede i Wellcome Research Laboratories, Burroughs Wellcome Co., som ligger i Research Triangle Park i North Carolina, USA. Her er virksomheden omgivet af tre første klasses universiteter: Duke University i Durham, University of North Carolina i Chapel Hill og North Carolina State University i Raleigh i en stort anlagt "forskerby" på 30 km2, som er en fysisk virkeliggørelse af samarbejdet mellem universiteter og virksomheder. Gertrude B. Elion og George H. Hitching?s studier af purin og pyrimidin analoger startede i 1940?erne og førte til en række nye lægemidler til behandling af malaria (pyrimethan), leukæmi (6-mercaptopurin og thioguanin), podogra (allopurinol), organ transplantation (azathioprin), bakterielle infektioner (trimethoprimA), herpes infektioner (acyclovir) og AIDS (zidovudin). Betydningen af de tre Nobel pristageres forskning kan bedst udtrykkes med et citat fra George H. Hitchings?s autobiografi på www.nobel.se: "My greatest satisfaction has come from knowing that our efforts helped to save lives and relieve suffering. When I was baptised, my father held me up and dedicated my life to the service of mankind. I am very proud that, in some measure, I have been able to fulfill his hopes".

Igennem mange år er europæiske forskere rejst på forskerophold i USA for at uddanne sig og få erfaringer fra amerikanske laboratorier. Hvad oplever den europæiske postdoc i USA? Et stort forskningslaboratorium på et anerkendt privat universitet, hvor forskergruppen er ledet af en topforsker, som har arbejdet på en videnskabelig karriere siden skoletiden. Det har krævet engagement, intelligens, hårdt arbejde og ambition at gennemføre alle stadierne fra high school, college, universitet, Ph.D. grad, postdoc til professor. Baggrunden for succes?en er aktualitet, dristighed, evaluering, fokusering, kvalitet, originalitet og produktivitet i forskningen. En af drivkræfterne bag karrieren er det økonomiske incitament, som kendetegner USA. Den videnskabelige succes følges af passende indtægter i stillingen som professor, konsulent i medicinalindustrien og medejer af et bioteknologisk firma.

Den europæiske forskning er sakket bagud sammenlignet med USA igennem de sidste 50 år. Aktiviteten og kvaliteten af den biomedicinske forskning i Europa er faldende. Det har betydning for samfundet på mange områder mht. velfærd, sundhed, levealder, erhvervsliv og velstand.

Hvordan kan vi i denne situation drage nytte af erfaringerne fra USA? For at Europa og dermed Danmark kan opnå en førende position, bør man indføre den amerikanske model i Europa. Det betyder strukturelle og økonomiske ændringer:

  • Universiteterne omdannes til selvejende institutioner med bestyrelser, som er ansvarlige for ansættelse af direktionen.
  • Universitetsledelsen varetages af aktive, kvalificerede og velrenommerede forskere.
  • Universiteternes indtægter dvs. offentlige bevillinger styres af produktiviteten indenfor forskning og undervisning.
  • Forskningens aktivitet og kvalitet evalueres løbende.
  • Ansættelse af forskere er tidsbegrænset og arbejdsvilkår og løn bør afhænge af produktionen af videnskabelige artikler.
  • De offentlige bevillinger til forskning øges til det samme niveau som i USA.
  • Private sponsorer giver større bidrag til forskning og belønnes med skattefradrag.
  • Samarbejdet mellem universiteter og virksomheder styrkes.

Den amerikanske model med større konkurrence, fleksibilitet, evaluering, faglig fokusering og privat sponsorering, har gennem de sidste 50 år vist sin effektivitet. Har Europa råd til at vente?